ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Sonja Rindom

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Sonja Rindom.jpg
Sonja Rindom Hilker
Født:

26. december 1904

Død:

12. november 2004


Sonja Rindom Hilker blev født mandag den 26. december 1904. Hun fik en uddannelse som pædagog, men det er hendes anden karriere som oversætter for Gutenberghus, at vi kender hende. Hun oversatte en lang række værker fra flere forskellige sprog, men mest kendt er hun for sine oversættelser af Anders And-historier, som hun oversatte i hele 32 år, helt fra starten i 1949 og frem til 1981. For dette arbejde fik hun Pingprisen i 1988. Sonja Rindom døde fredag den 12. november 2004, nogle få uger før sin 100-års fødselsdag.

Ligesom Carl Barks gik under betegnelsen Den gode tegner, gik hun under navnet Den gode oversætter. Visse af figurernes navne er også hendes fortjeneste, som f. eks. fætter Højben, og hun har med sin gengivelse af Anders Ands kitschsang Den hulkende sømand skabt en uforglemmelig parodi på Giro 413.

I DDF(R)s forum fortæller Thomas Schrøder om hendes arbejde med Carl Barks' serier: "I forbindelse med CBSV lavede Lars Jensen, Mikael Tjellesen og undertegnede den mest tilbundsgående undersøgelse NOGENSINDE af Sonja Rindoms oversættelser. Det indebar bl.a. at snakke med samtlige redaktører (undtagen dem der ikke er iblandt os mere), regnskabsfolk, marketingsfolk osv.
Pga. Sonja Rindoms betydning for Anders And & Co. havde hun en særstatus på forlaget. Det indebar, at samtlige Carl Barks-historier i bladet, Bedste Historier, Guldbøger osv. havde hun eneret på. Og ve den, der blot prøvede at oversætte en Barks-historie eller redigere en uden hendes godkendelse. Denne praksis forløb helt op til midten af 80'erne. Så de fornyelser, man kan se i 70'erne og 80'erne, er faktisk Rindoms egne."

Et andet af hendes større oversætterjob var de fransksprogede serier til Fart og tempo, hvor hun bl.a. oversatte Lucky Luke. Og i denne artikel bliver der gættet på, at hun også oversatte de første Tintin-historier til dansk.

Se også

Eksterne links