ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Udvalgte serier af Carl Barks

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

En række indbundne bøger med historier fra Disneys Andeby-univers, skrevet og tegnet af Carl Barks. Serien har egentlig titlen Udvalgte serier af Carl Barks, men den kaldes som regel Guldbøgerne. De udkom 1984-2000 med et bind om året op til jul.

Det første bind har den noget misvisende titel Så er der tegnefilm, der nok er inspireret af DR's TV-program af samme navn, der blev vist i 1980'erne. Bind 1 er ikke nummereret, men har 1934-1984 på ryggen, hvor de andre har nummer eller årstal.

Bind 2 har nummeret 2 på ryggen.

Fra nr. 3 findes bøgerne i to udgaver, enten med nummer eller med årstal på ryggen. Boghandlerudgaven har nummer, mens abonnementsudgaven har årstal på ryggen.

Da serien standsede i 2000, var det ikke på grund af manglende popularitet, men for at give plads for den kommende serie Carl Barks' Samlede Værker, som startede i 2005. I mellemtiden udkom de to bøger Carl Barks' bedste og Carl Barks' jul, hvor den første er en forsmag på CBSV, mens den anden nærmest er en fortsættelse af Guldbøgerne.

Bøgerne udkom i de tre skandinaviske lande med nøjagtig samme tegneserieindhold, men med forskellige forord og forsider. De norske bøger har forskellige farver, og forsiderne har alle tegnefilmslogoet med Anders Ands hoved som motiv. De svenske bøger er guldfarvede som de danske, og de har oftest samme motiv som de danske.

Bøger i serien


Norske bøger


Svenske bøger


Eksterne links