Vingeslag
« Rejsen til Jerusalem | Seriel rækkefølge | |
|
Danske udgaver:
|
Forlagets resumé
Signe er blevet uvenner med sin bedste veninde og må tage alene i sommerhus for at læse til eksamen. I skoven møder hun en gammel kone, som taler et underligt, fremmed sprog. Men konen leder alligevel Signe på sporet af historien om pinsen og Helligånden.
Forlagets beskrivelse
Vingeslag er sidste del i den prisbelønnede tegner og forfatter Peter Madsens trilogi om Signe og hendes oplevelse af de kristne højtider jul, påske og pinse.
Drøm og virkelighed krydser hinanden i Vingeslag i en fortælling om at kæmpe for at overvinde sig selv og turde række ud efter fællesskab. I tegneserien fortæller Peter Madsen om, hvordan Signe er blevet uvenner med sin bedste veninde og må tage alene i sommerhus for at læse til eksamen. I skoven møder hun en gammel kone, som taler et underligt, fremmed sprog. Men konen leder alligevel Signe på sporet af historien om pinsen og Helligånden.
Første gang, vi mødte Signe, var hun barn. Det var i Signes Jul. Anden gang var hun blevet omkring 11 år, da hun oplevede påsken i Rejsen til Jerusalem. I Vingeslag er omdrejningspunktet pinsen, og Signe er blevet teenager.