ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Zorglub

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Den gale videnskabsmand Zorglub

Zorglub er en figur i tegneserien Splint & Co. Han er opfundet af tegneserieskaberen André Franquin, muligvis med hjælp fra Greg.

2017 fik Zorglub sin egen serie, Zorglub.

Baggrund

Zorglub er videnskabsmand som grev Champignac, og de to kender hinanden fra deres universitetsdage. Zorglubs geni er næsten ligeså stort som grevens, men han er magtbegærlig, gal og drømmer kun om at bruge sine evner til at opnå komplet verdensherredømme. Dette har gjort ham til en af Splint, Kvik og grevens absolut farligste fjender.

I kraft af Zorglubs umiskendelige geni er det lykkes ham at opfinde et stråle-apparat, der kan paralysere folk så de bliver stive som statuer - men stadig forbliver ved bevidsthed. Således "rekrutterer" han folk til hans egen private hær. Kun ved hjælp af grev Champignacs anti-dose-apparat kan man bringe de uheldige folk ud af deres paralyse - men det er ikke uden skrammer!

Langt ude i ørkenen har Zorglub skabt sig sin egen helt private by, hvor han i en specialbygget maskine hjernevasker folk til at være hans tro undersåtter. Han kalder dem "zor-folk", og omend hjernevasken i nogle tilfælde er ufuldstændig, parerer de som oftest ordrer. Zor-mændende taler alle zor-sprog, som blot er almindelig tale udtalt baglæns. Med sit paralyse-apparat og effektive hjernevask, er det lykkedes Zorglub at skrabe utrolige summer sammen, som han bruger til at udføre sine gigantiske planer om verdensherredømme.

Zorglub har opfundet utallige maskiner og fartøjer, men bedst kendt er nok Zormobilen, et lille flyvende transport-fartøj han ofte bruger. Den findes i mange varianter af størrelser og klasser, men er ofte ramt af uheld, hvilket irriterer Zorglub enormt.

Zorglub er dog ikke helt igennem ond. Han føler sig blot som et misforstået geni, og dette fremavler hans frustration og magtesløshed. Hans "onde" handlinger udspringer hovedsageligt af, at han gerne vil anerkendes af omverdenen, og da grev Champignac viser forståelse for ham, bliver de da også som venner igen.

Optrædener

Zorglub har optrådt i følgende historier med Splint & Co.: