Persepolis
Selvbiografisk tegneserie af Marjane Satrapi (i serien 'Marji') om hendes opvækst i et Iran, der bliver løbet over ende i en islamisk religion, hendes eksil i Østrig som teenager og hendes tilbagevenden til det fundamentalistiske Iran som næsten-voksen kvinde.
Indhold
Udgivelser
Den oprindelige serie er i fire hæfter. På dansk er serien udgivet af Carlsen i to indbundne bind.
Priser
Persepolis har modtaget adskille priser, bl.a.:
- Seriejournalens netkåring 2005: Bedste udenlandske tegneserie
- Center for litteratur fra Afrika, Asien, Latinamerika og Oceaniens ALOA-pris
- Sproing!-prisen 2005 (Norge): Bedste udenlandske serie
- Urhunden 2005 (Sverige): Bedste oversatte album (Persepolis 1)
- Angoulême International Comics Festival Prize for manuskriptet
Trivia
- Persepolis blev af Carlsen benyttet til at lancere deres nye Graphic novel-linje. Og med en del succes: I dagene efter lanceringen var der interviews med forfatteren og omtaler af værket i Berlingske (forsiden af Berlingske Magasin), Information, Politiken og Weekendavisen.
Persepolis på det store lærred
I skrivende stund er en Persepolis-film på vej - en sort/hvid animeret film, der skulle få sin premiere i løbet af 2007 med stemmer af bl.a. Catherine Deneuve, skrevet og instrueret af Satrapi selv sammen med Vincent Paronnaud.
Eksterne links
Udenlandske udgaver
Serien udkom oprindelig i fire album 2001-2004. Siden er serien samlet til to bind i nogle lande og til ét bind i nogle lande.