ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Thor (Marvel Comics)

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Thor
Thor 082.jpg
Thor #82, juli 2004
Virkeligt navn:

Thor Odinsøn - Thor har haft flere civile, menneskelige identiteter (Dr. Donald Blake, Jake Olson, Sigurd Jarlson og Eric Masterson) men den nuværende Thor-klon har tilsyneladende ingen identitet overhovedet

Tilknytning:

Avengers, Asgard

Evner:

Overnaturlig styrke som forøges af hans bælte og hammeren mjølner, kontrol af vejret, flyvning, visse magiske evner

Udgivelse
Udgiver:

Marvel Comics

Dansk udgiver:

Egmont Serieforlaget

Debut:

Journey into Mystery vol. 1, #83, aug. 1962

Dansk debut:

Thor den mægtige nr. 1, 1973

Skabere:

Stan Lee, Larry Lieber og Jack Kirby


Amerikansk superhelt, baseret delvist på den nordiske mytologi, som dels har optrådt flere gange i sin egen serie, dels været et fremtrædende medlem af superhelte-gruppen Avengers.

Fortællingen om guden Thor i Marvels univers tager sin begyndelse, da den halte læge Dr. Donald Blake under et ophold i Norge får forvildet sig ind i en hule. Her finder han en gammel stav af træ som, da han slår den imod klipperne, forvandler ham til guden Thor fra den nordiske mytologi.

I sine eventyr kæmper Thor både mod skurke inspireret af den nordiske mytologi og mod skurke som kun hører til i Marvels univers. En lang række af de tidlige historier handler desuden om hvordan Dr. Blake kan holde sin hemmelige identitet skjult for sin sygeplejerske Jane Foster. En yderligere komplikation for ham er, at mens han er forelsket i Jane, er Jane forelsket i Thor.

Amerikaniseret nordisk mytologi

For at passe Thor og de øvrige nordiske guder ind i Marvel-universet, har Marvel været nødt til at tilpasse mytologien en smule. Et af de mere grelle eksempler er den første genfortælling af Balders død, som i Marvel-udgaven ender med at Balder overlever, hvilket så er heldigt for seriens videre forløb, da Balders død ville være en af forløberne for Ragnarok og dermed de nordiske guders undergang.

Selve Thors fremtoning minder også mere om en person der er trådt ud af en Wagner-opera fra 1930'erne og som sådan har han meget lidt til fælles med den version som kendes fra den danske tegneserie Valhalla.

Danske udgivelser

Thor udkom første gang på dansk i perioden 1973-74 som Thor den mægtigeWilliams Forlag. I nyere tid er der blevet udgivet flere enkelthæfter med Thor på Egmont Serieforlaget, blandt andet Mega Marvel #23 som indeholder Thor 1-7 og #29 som indeholder Thor 9-12 og Thor Annual 1999. I trade paperback format er også udkommet historien Loke.

Thors genkomst

Thor har i en periode været ude af Marvel-universet. Sammen med de øvrige guder forsvandt han i forbindelse med Ragnarok. I forbindelse med optakten til historien Civil War, dukker Thors hammer imidlertid op igen på Jorden og han ses kortvarigt i Spider-Man #370. Handlingen i #371 afslører dog, at der er tale om en klon udviklet af pro-registrerings sidens videnskabsmænd, Tony Stark, Reed Richards og Hank Pym. Denne klonede udgave af Thor omtales i nogen sammenhænge som Clor, en sammentrækning af det engelske ord clone som betyder klon og navnet Thor. En ny serie som skal relancere Thor i Marvel-universet startede i efteråret 2007.

Filmatisering

Thor optræder i begge de animerede Ultimate Avengers film. Marvel har desuden annonceret, at Thor vil være en af den række selvfinancierede film som de har på tegnebrædtet. Der vil være tale om en trilogi bestående af Iron Man, Thor og Captain America, som skal lede frem til en film med Avengers.

Som instruktør på filmen har Marvel skrevet kontrakt med den berømte Shakespeare fortolker Kenneth Brannagh, mens Chris Hemsworth som tidligere havde arbejdet med Joss Whedon og medvirket i genoplivningen af Star Trek skal spille rollen som Thor.

Eksterne links