Anders And

Anders And & Co. var det første blad herhjemme udelukkende med tegneserier med Walt Disneys figurer. Det startede udgivelsen herhjemme i marts 1949 som månedsblad, blev et fjortendagesblad i 1955 og et ugeblad i 1959. Det blev udgivet af Gutenberghus, senere Egmont, der under dette navn stadig udgiver bladet. Den faste oversætter fra starten til 1981 var Sonja Rindom.

Fra start af og i en lang årrække startede det med en 10-siders historie om Anders And, som regel tegnet af Carl Barks, den regel blev kun sjældent brudt. Første historie var om Anders And som brandmand, den historie har rekorden af at være den mest genoptrykte, da den altid er blevet trykt igen i forbindelse med jubilæer. Ellers indeholdt bladet en historie om Lille Stygge Ulv og en længere historie tilsidst med skiftende hovedpersoner, i en lang periode var det mest Bedstemor And. Mellem disse længere historier var der flere kortere avisstriber med Anders And, Mickey Mouse, Fedtmule og Pluto . Striberne med Anders And var som regel tegnet af Al Taliaferro, de andre af Floyd Gottfredson eller Manuel Gonzalez. De første numre indeholdt også tegneserieversioner af de korte tegnefilm, men de gled stille og roligt ud.

I nr. 9/1949 - nr 1/1950 var der for første gang en fortsat historie, Floyd Gottfredsons Fedtmule og Agnes. Siden, i 1959 blev disse fortsatte historier et fast element i bladet. Herigennem fik man lagt de historier ind, der ellers fyldte et helt hæfte, og som tidligere var blevet udgivet i Solohæfterne, der var blevet nedlagt i 1955.

I 1962 begyndte man på grund af manglen på serier fra USA at lave serier selv på Gutenberghus, i løbet af 1960'erne var det disse hjemmeproducerede serier, der fyldte mere og mere. Tendensen var, at tegningerne blev mere stive og historierne mindre relaterede til virkeligheden. I 1965 gjorde Fætter Vims sin entre i bladet tegnet af Al Hubbard, han blev en rimelig populær figur og vendte ofte tilbage i samspil med forskellige figurer. I det hele taget var han typisk for den crazykomiske linie, som bladet lagde sig på disse år.

I 1970'erne fik Carl Barks en renæssance. Flere af hans ældre, aldrig før oversatte serier blev genoptrykt, og i starten troede mange fans, at det var en genoplivelse af den samme stil. Men mod slutningen af årtiet trådte han ud af anonymiteten via serien med de hvide bøger Den Store.., som gjorde det klart hvem "den gode tegner" var.

Det fik nye tegnere til at genoplive den gamle stil, og man fyrede en del figurer fra bladet, som ikke var Barks-opfindelser, og historierne blev mere skåret over Barks-læster. Blandt de nye tegnere var bl. a. Vicar.