Acta est fabula
| « Perinde ac cadaver | Seriel rækkefølge | |
|
|
|
Danske udgaver:
| |||||||||||||||||||||||||||||||
Foruden dansk ISBN har albummet også hollandsk ISBN 90-344-2180-5.
Femte og sidste del af den fortsatte historie om De dødes ø.
Albummet indeholder ikke meget ny historie, men trådene bliver samlet og vi får en forklaring på hvordan det hænger sammen. Meget af albummet foregår i form af et teaterstykke og det gør det ret surrealistisk at læse. Det ændrer dog ikke den grundlæggende handling.
Resumé
Der er gået nogen tid siden sidste album.
Forhistorien afsløret
Vi lærer, at Aristide de Lunac for flere hundrede år siden regerede over det meste af Frankrig. Han lærte magi og blev mere og mere drevet mod det okkulte. Han blev træt af de dæmoniske orgier har havde været med til at skabe og besluttede sig til at ville bringe de gamle guder tilbage til jorden.
Aristide flyttede til Paris hvor han grundlagde krypten og biblioteket dernede og de gargoyle væsner der bor der. Det var dem vi oplevede i bind 1. Er lærte han at for at komme bringe de gamle guder tilbage så manglede han noget, noget som kun kunne skaffes på de dødes ø, et sted der ligger mellem de levendes og dødes rige.
Han tog til De dødes ø, fandt det han søgte, men var fanget der og har siden været stedets hersker. Han mangler en passende krop der kan føre ham tilbage. Planen var oprindeligt at Crosier skulle udfylde dette hverv men han fejlede (i album 1) og er nu også fanget på de dødes ø. Det lader til at alle dem som i dag er fanget på de dødes ø, Marge, Katrin, Günter, Frozzi og mange kultmedlemmer, er der fordi Aristide holder dem der. Uden ham vil de ryge videre til til ingenting.
Vi lærer at både Crosier, Katrin og Günter er efterkommere af Aristide de Lunac og de var alle hans arvinge. I følge hans testamente skulle de bringe Aristide tilbage i livet for at få resten af arven og bringe de gamle guder tilbage.
Crosier tog til krypten og biblioteket i Paris, hvor han overtog magten med gargoylerne.
Doktor Günter og Katrin jagtede billederne af De dødes ø fordi de kunne hjælpe dem til at bringe erstatnings- sjæl til De dødes ø for at erstatte Aristide der. Vores maler er denne person, han havde både kunsterevner og magisk potentiale.
Vi lærer også at Elary oprindeligt var medlem af Ridderne af Anatheme en orden af præstekrigere, der havde eksisteret i årtusinder og som skulle bekæmpe det onde. Han blev dog nysgerrig og dermed ledt i fordærv til selv at blive en okkult udøver senere (i album 4).
Nye begivenheder
Alle de af seriens hovedpersoner der stadig lever, maleren og Wilfred er begge svagelige og bliver af Aristide trukket ind i skyggeverdenen der er mellem de levende og de døde. Her lever alle de andre stadigvæk og er raske.
I denne verden oplever vi bl.a. en kamp mellem Crosier (og hans gargoyler) og Elary (og hans skyggevæsener), og vi oplever hvordan Wilfred bruger sine nedarvede kræfter til at dræbe (?) doktor Günter.
Maleren kommer også dertil og bliver af Frozzi ført hen til de dødes ø - muligvis hjulpet på vej af Aristides kontrol over maleren. Her møder han Aristide og Marge (hans gamle elsker). Aristide har nu fået maleren til sig og kan nu vende tilbage til de levende verden. Resten panikker, da de opdager at det vil få dem til ophører med at eksistere.
Aristide er ligeglad og lever nu op i den rigtige verden.
Slutningen er tvetydigt men er nok en af følgende: 1. Aristide lever op men får nu malerens krop. Han vil nu kunne genoplive de gamle guder. 2. Aristide lever op men bliver i denne draget mod et lys i intetheden, så det ikke er ham, men maleren der lever op. Det er dermed de gode der vandt.
