Seriel rækkefølge | Crazy belgians » | |
|
Danske udgaver:
|
I 1948 drog Jijé, Franquin og Morris på en længere rejse til USA og Mexico. Rejsen beskrives i denne historie af Yann og Olivier Schwartz.
Forlagets beskrivelse
1948. En håndfuld belgiere flygter fra det gamle Europa – nogle af frygt for en tredje verdenskrig, andre lokket af det amerikanske eldorado og håbet om at indtage Walt Disneys hjemland. Den belgiske tegneserieskaber Jijé beslutter sig for sammen med sin familie at forlade det gamle kontinent til fordel for USA. Hans kolleger André Franquin og Morris tager med! I New York køber de en gammel Ford Hudson og sætter kursen mod det vilde vesten og Californien i håb om at blive hyret af Walt Disney. Men netop da fyrer Disney flere, end han hyrer, og eftersom deres turistvisum udløber, må de krydse grænsen til Mexico. Vi kommer med på en eventyrlig rejse sammen med tegneserieskaberne – delvis frit fortalt efter anekdoter og myter om de excentriske og gavtyveagtige belgieres famøse rejse til USA og Mexico, få år før de blev verdensberømte for serier som Jerry Spring, Splint & Co. og Lucky Luke.
Forfatteren Yann var selv ven med Franquin, og albummet bygger til dels på anekdoter om rejsen, som Franquin i tidens løb har fortalt ham. Tegneren Schwartz er kendt for Splint & Co.-albummet Operation Flagermus og formår her igen at indfange tidsbilledet omkring 1950 til perfektion og i den helt rigtige, klassiske belgiske stil.
Albummet vakte en del opmærksomhed, da det udkom i Belgien, fordi Franquins og Jijés efterkommere ikke fandt, at samtlige hændelser stemte overens med deres eget billede af deres færene ophav. De fik lov til at komme med deres invendinger i selve albummet, og fordi de stillede billeder fra familialbummene til rådighed, blev albummet endnu mere interessant. Det indeholder endvidere et interview med Yann om hans arbejde med historien og hans venskab med Franquin.
Ekstra for danske læsere: Navneregister med oplysninger om de vigtigste medvirkende.