ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Justice Society of America

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Justice Society)
Skift til:navigering, søgning
Justice Society of America
JSA1.jpg
Oprindelige medlemmer:

Wild Cat, Green Lantern og Flash

Medlemmer:

mangler


Hovedkvarter:

New York

Udgivelse
Udgiver:

DC Comics



Justice Society of America, eller JSA, er en superhelte-gruppe i DC Comics' superhelte-univers.

JSA blev oprindeligt oprettet under anden verdenskrig for at hjælpe de amerikanske tropper. Gruppen bestod blandt andre af Wild Cat (Ted Grant), Green Lantern (Alan Scott) og Flash (Jay Garrick). Efter krigen var vundet fortsatte JSA med at operere, og blev hyldet som helte på grund af deres gode gerninger under krigen, men efter nogle år vendte stemningen, og folk mente ikke længere at der var brug for en gruppe som JSA. Regeringen begyndte at være efter JSA, og holdt dem under skarpt opsyn. Medlemmerne af JSA besluttede sig for at opløse gruppen, da der alligevel ikke var nogen der satte pris på dem. Flere år senere, da den nye generation af helte dukkede op (Superman, Batman, Green Arrow osv.) besluttede de tre tidligere ledere af JSA (Wild Cat, Green Lantern og Flash) sig for at genoprette gruppen, både fordi verden pludselig lod til at sætte pris på de mange helte igen, men også for at hjælpe nogen af de nye og mere uerfarne helte. Den dag i dag fungerer JSA som en slags træningslejr for unge helte, hvor de ældre medlemmer træner dem til at blive bedre så de kan stå på egne ben. JSA bekæmper naturligvis også stadigvæk kriminalitet, men de yngste medlemmer bliver ikke taget med i kamp.

For nylig da JSA var ude for at slukke en brand, åbnede Starman, en af gruppens nyere medlemmer, et sort hul som sugede den brændende bygning ud i intetheden. Men ved en fejltagelse kom han også til at suge en noget ældre Superman, fra fremtiden, igennem det sorte hul og hen til vores tid. Denne fremtidens Superman er, indtil han på en eller anden måde kan komme hjem igen, blevet medlem af JSA. Fremtids-Superman har blandt andet hjulpet JSA i kampen mod en person der kalder sig selv For GOG, og som påstår at være en gud.

GOG skabte store problemer for JSA, da han er i stand til at opfylde folks ønsker, og sågar redde folk fra at dø. De yngste medlemmer af JSA har tiltro til GOG og stoler på, at han er kommet for at frelse verden, medens de ældre medlemmer tror at han har en skjult dagsorden. Denne stridighed endte med at de to grupper af JSA-medlemmer kom op at slås om hvem der havde ret. Efter et stykke tid viste det sig dog, at de ældre medlemmer havde ret, og de to grupper slog sig sammen for at bekæmpe GOG.

Efter kampen har flere medlemmer forladt gruppen for at komme ovenpå igen. Starman fandt ud af en måde at sende fremtids-Superman hjem til sin egen tid igen, så han er heller ikke længere en del af gruppen. De ældre medlemmer besluttede desuden at smide Hawkman ud af gruppen, fordi de mente han havde en dårlig inflydelse på de yngre medlemmer.