Samlede værker
Titlen Samlede værker anvendes direkte eller indirekte om en række udgivelser med mere eller mindre komplette samlinger af populære tegneserieskabere.
Det absolut største tegneserieprojekt i Skandinavien er Carl Barks' Samlede Værker og Carl Barks Ekstra i 36 leksikonstore bøger.
En af Barks' populæreste arvtagere, Don Rosa, har også fået samlet alle sine Disney-tegneserier i Don Rosas Samlede Værker, som består af 9 bind i samme format som Carl Barks' Samlede Værker.
Tove Janssons samlede striber er udgivet i Mumitrolden - De samlede striber i 5 bind. I hvert fald på engelsk fortsætter serien med Lars Janssons striber.
Jan Lööfs serier er udgivet på svensk og dansk i tre bind.
Forlaget Eudor begyndte 2017 på Sussi Bechs samlede værker.
Hergés samlede værker er udgivet på fransk i L'œuvre intégrale d'Hergé og på svensk i Hergé - samlade verk.
Jijés og William Vances samlede værker udkommer på fransk i Tout Jijé og Tout Vance.
→ Se også artiklerne Den komplette samling, Luksusbind og Intégrale.