Vakse Viggo
Vakse Viggo (Gaston Lagaffe) er skrevet og tegnet af André Franquin og i nogle tilfælde assisteret af Jidéhem til baggrundene.
Viggo kom til live den 28. februar 1957 i magasinet Spirou, hvor Jidéhem på det tidspunkt assisterede Franquin med historier og tegninger.
I Danmark blev Vakse Viggo udgivet i album og bøger, der ikke helt svarer til de franske. Først udgav Interpresse og Carlsen Comics serien i 18 album i to udgaver og indtil flere oplag. De udgav også op imod en halv snes særalbum.
I 2007 blev serien udgivet af Egmont Serieforlaget i 7 bøger i kassette.
Fra 2012 til 2017 udgav Forlaget Zoom en indbundet serie i 19 bind, der nøje følger de franske albumudgaver. De udgav også to album om Lille Viggo, Viggos nevø.
Indhold
Historien om Vakse Viggo
På trods af stribeformatet af Vakse Viggo er der en længere historie om Viggos liv, der udspiller sig over de mange striber. Især i de senere striber bliver Viggos liv på redaktionen af Serieforlaget detaljeret og udvidet. Han møder sin store kærlighed, frøken Janne, vi møder Viggos nevø (der også hedder Viggo), hans dyr, hr. Parker o.s.v. På grund af den fragmenterede natur af en sådan samling striber, der springer frem og tilbage i tid, er her en samling spørgsmål og svar om Viggos liv, som kan besvares ved at læse de forskellige album og bøger.
Hvorfor blev Vakse Viggo ansat?
En dag dukkede Viggo bare op på Serieforlagets redaktion. De følgende tre uger gik han blot rundt på stedet uden at sige noget. Til sidst gik Splint hen til ham og spurgte, hvad han lavede der. Det viste sig, at Viggo var blevet ansat ... af hvem vides ikke... Viggo svarede bare: "De sagde, jeg sku' komme...".
Mens det i Danmark var Serieforlaget, der var centrum for begivenhederne, var det i den belgiske originalpublicering redaktionen på tegneseriebladet Spirou, det samme blad hvor gagsene først blev publiceret.
Kilde: Alle tiders Viggo (1. serie) side 3 og 5.
Hvorfor blev Vakse Viggo aldrig fyret?
Eftersom Vakse Viggo arbejdede på Serieforlaget og samtidig blev tegnet af Serieforlaget (bladet Spirou), var det faktisk bladets læsere, der afgjorde hans skæbne. Helt specifikt modtog Serieforlagets redaktion et antal læserbreve og var nødt til at beholde Viggo. Det var Kvik, der læste beslutningen op i den allerførste Vakse Viggo-stribe:
"Kære læsere, hvis man da kan kalde dem det... Jeg har fået overdraget at bringe en såkaldt 'glædelig nyhed'... Efter opfordring fra utallige læsere vil vores ugeblad fra i dag videregive Viggos oplevelser på redaktionen. Jeg håber det tilfredsstiller brevskriverne... Det er blevet overdraget det tvivlsomme makkerpar Jidéhem og Franquin at stå for de ugentlige rapporter om denne ... persons sære indfald."
Kilde: Alle tiders Viggo (1. serie) side 27.
Blev kontrakterne nogensinde underskrevet?
Ja, flere gange. Det endte dog altid med at noget gik galt med kontrakterne kort efter hr. Parkers underskrift var sat.
Google fejrede Viggos 57 års fødselsdag den 28. februar 2014 |
Album i serien
1. serie
Første serie udkom i en 1. udgave fra Interpresse 1976-1988 og en 2. udgave fra Carlsen Comics 1990-1997. Indhold og forsidemotiv er det samme, men forsidedesign er forskelligt. Albummene har de traditionelle kartonomslag.
- Viggo - Kviks kontorbud
- Viggo kobler fra
- Mesterkokken Viggo
- Det var kattens, Viggo
- Viggo - en kæmpekatastrofe
- Viggo charmetrold
- Alle er ude efter Viggo
- Øretæveindbydende Viggo
- Go'e, gamle Viggo
- Viggo kontra Kvik
- Opfinderen Viggo
- Højt at flyve, Viggo
- Balladen om Viggo
- Viggo
ellerog kaos - Viggo slår sig løs
- Alle tiders Viggo
- Go'nat, Viggo
- Hvem klokker klokkeren for?
2. serie
Anden serie startede fra Forlaget Zoom i 2012. Selv om mange titler og forsidemotiver er de samme som i 1. serie, er indholdet fordelt anderledes, og albummene er indbundne. Nr. 19 indeholder materiale, der ikke har været udgivet på dansk.
Det franske forbillede for serien kan ses på Bedetheque.
- Alle tiders Viggo
- Viggo slår sig løs
- Opfinderen Viggo
- Go'e gamle Viggo
- Viggo - Kviks kontorbud
- Viggo kontra Kvik
- Balladen om Viggo
- Viggo holder takten
- Højt at flyve, Viggo
- Viggo kobler fra
- Go'nat, Viggo
- Det var kattens, Viggo
- Viggo - en kæmpekatastrofe
- Viggo charmetrold
- Alle er ude efter Viggo
- Øretæveindbydende Viggo
- Viggo
ellerog kaos - Viggo bryder igennem
- Skynd dig, Viggo!
Andre udgaver
Trumfserien
Albumklubben Trumf
Albumklubben Trumfs halvårsalbum
Albumklubben Comics
Mini-album
Mini comics
Udenfor serier
Bogserien 'luksusbind'
Interpresse udgav i 1983 tre luksusbind i 1000 nummererede eksemplarer.
Den første bog er nr. II, fordi Sjarly luksusbind er nr. I.
Bogserien 'Den komplette samling'
Hele serien (så godt som) er genudgivet i 7 indbundne bøger i en kassette. Bøgerne er i en del mindre format end albummene, hvilket både har fordele og ulemper. De mindre bøger er mere håndterlige, men tegningerne mister måske lidt i det mindre format.
Viggo i Basserne
Vakse Viggo har været med i følgende numre af Basserne: 711, 713, 715, 717, 719 og 721.
Viggo i Seriemagasinet
Gik i Seriemagasinet fra nr. 213.
Foruden paralleludgaver til de danske findes en eksklusiv luksusudgave på norsk i samme format som Carl Barks' Samlede Værker, se Den samlede Viggo. En lignende serie udgives for tiden (2019) på svensk.
Vakse Viggo som spillefilm
Vakse Viggo på forskellige sprog
Dansk: Vakse Viggo
Norsk: Viggo
Svensk: Gaston
Islandsk: Viggó viðutan
Fransk: Gaston Lagaffe
Britisk engelsk: Gaston Lagaffe
Amerikansk engelsk: Gomer Goof
Nederlandsk: Guust Flater
Tysk: Gaston
Esperanto: Gastono Lafuŝ
Finsk: Niilo Pielinen
For flere sprog se ifarm.nl