ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Justice Society of America

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Justice Society of America
JSA1.jpg
Oprindelige medlemmer:

Wild Cat, Green Lantern og Flash

Medlemmer:

mangler


Hovedkvarter:

New York

Udgivelse
Udgiver:

DC Comics



Justice Society of America, eller JSA, er en superhelte-gruppe i DC Comics' superhelte-univers.

JSA blev oprindeligt oprettet under anden verdenskrig for at hjælpe de amerikanske tropper. Gruppen bestod blandt andre af Wild Cat (Ted Grant), Green Lantern (Alan Scott) og Flash (Jay Garrick). Efter krigen var vundet fortsatte JSA med at operere, og blev hyldet som helte på grund af deres gode gerninger under krigen, men efter nogle år vendte stemningen, og folk mente ikke længere at der var brug for en gruppe som JSA. Regeringen begyndte at være efter JSA, og holdt dem under skarpt opsyn. Medlemmerne af JSA besluttede sig for at opløse gruppen, da der alligevel ikke var nogen der satte pris på dem. Flere år senere da den nye generation af helte dukkede op (Superman, Batman, Green Arrow osv.) besluttede de tre tidligere ledere af JSA (Wild Cat, Green Lantern og Flash) sig for at genoprette gruppen, både fordi verden pludselig lod til at sætte pris på de mange helte igen, men også for at hjælpe nogen af de nye og mere uerfarne helte. Den dag i dag fungerer JSA som en slags træningslejr for unge helte, de ældre medlemmer træner dem til at blive bedre så de kan stå på egne ben. JSA bekæmper naturligvis også stadigvæk kriminalitet, men de yngste medlemmer bliver ikke taget med i kamp.

Fornylig da JSA var ude for at slukke en brand, åbnede Starman, en af gruppens nyere medlemmer, et sort hul som sugede den brændende bygning ud i intetheden. Ved en fejltagelse kom han til at suge en noget ældre Superman, fra fremtiden, til vores tid. Denne fremtidens Superman er, indtil han på en eller anden måde kan komme hjem igen, blevet medlem af JSA. Fremtids-Superman har blandt andet hjulpet JSA i kampen mod en person der kalder sig selv For GOG, og som påstår at være en gud.