Daredevil
Daredevil | |
---|---|
Daredevil tegnet af Alex Maleev | |
Virkeligt navn: |
Matthew Michael Murdock |
Tilknytning: |
Pt. ingen; tidligere S.H.I.E.L.D. og Defenders |
Evner: |
Supersanser, radarsans, ekspert i kampsport og akrobatik |
Udgivelse | |
Udgiver: | |
Dansk udgiver: | |
Debut: |
Daredevil Vol. 1, #1, april 1964 |
Dansk debut: |
Dæmonen nr. 1, 1967 |
Skabere: | |
Serie om en blind superhelt, udgivet på forlaget Marvel. Fra seriens danske start i 1967 og frem til 1999 hed figuren Dæmonen. Men i 1999 blev besluttet, at alle Marvels figurer skulle have samme navn på dansk som på amerikansk.
Indhold
Lidt om serien
Matt Murdock er blind og advokat. Samtidig har han en hemmelig identitet som Daredevil - Manden uden frygt. Trods sin blindhed har Matt Murdock ingen problemer med at navigere sig rundt i denne verden. Tværtimod har han overudviklede sanser og en sjette sans, der nærmest er en slags radar. Især i mørke giver det ham store fordele over for de fleste skurke. Samtidig er han ganske atletisk. Som våben bruger han en stok, der kan deles i to med en snor imellem. Den bruger han til at svinge sig rundt med.
Daredevils arvefjende er mafiabossen Kingpin (som oprindelig blev skabt som en Spider-Man-figur). Figuren Elektra, der bl.a. er selvstændigt filmatiseret, stammer også fra Daredevil-universet. Skaberen af Elektra, Frank Miller, regnes for at være en af de væsentligste serieskabere der har arbejdet med Daredevil. Hans genoplivning af den skrantende serie i firserne regnes af mange som hovedårsagen til figurens nuværende popularitet. Før Millers tid arbejdede blandt andet den berømte tegner Gene Colan på serien. I nyere tid blev serien outsourcet fra Marvel til firmaet Event Comics hvor de den gang forholdsvist ukendte serieskabere Joe Quesada og Jimmy Palmiotti gjorde ham til en del af mærket Marvel Knights. Som senere chefredaktør hos Marvel førte Quesada senere serien tilbage til Marvels normale varemærke. Trods sin nye position har Quesada skrevet flere historier med Daredevil efterfølgende.
Danske udgivelser
Se også kategorien Daredevil.
Serier med Daredevil
- Dæmonen (I), Interpresse 1967-1970.
- 60 numre bestående af de amerikanske blade Daredevil 1-60, Daredevil Annual 1, Fantastic Four 68-70 og Incredible Hulk 111-113. Se Pegasus' oversigt
- Dæmonen (II), Williams Forlag 1972-1973.
- 4 numre bestående af de amerikanske blade Daredevil 83-86. Se Pegasus' oversigt
- Dæmonen (III), Winthers Forlag 1982.
- 11 numre bestående af de amerikanske blade Daredevil 108-141 og Ghostrider 20. Se Pegasus' oversigt
- Dæmonen (IV), Interpresse 1986-1988.
- 6 numre bestående af materiale fra de amerikanske blade Daredevil 158-190. Se Pegasus' oversigt
- Dæmonen contra Keglekongen, Interpresse 1988-1989.
- 4 numre bestående af de amerikanske blade Daredevil 1, 57-58 og 226-233. Se Pegasus' oversigt
- Dæmonen: Syndefaldet, Interpresse 1996.
- 2 numre bestående af materiale fra de amerikanske blade Daredevil 319-325. Se Pegasus' oversigt
Andre udgivelser
- Mega-Marvel 26 og 36
- Indeholder de amerikanske blade Daredevil vol. 2 1-15.
- Daredevil: Djævelens advokat, G. Floy Studio 2006
- Daredevil: Gul, G. Floy Studio 2006
Filmatiseringer
- Daredevil, 2003.
- Instrueret af Mark Steven Johnson. Daredevil spilles af Ben Affleck, Elektra af Jennifer Garner.