Spirillen (figur)
Spirillen (marsupilami) er et særdeles bemærkelsesværdigt dyr med en omtrent 8 meter lang hale, gul pels og sorte pletter.
Den er abelignende, også på hænder og fødder, har en stor gummiagtig næse og små, hundeagtige ører.
Indhold
Baggrund
Den optrådte først i serien Splint & Co. og var i mange år Splint og Kviks (noget specielle) kæledyr og tro følgesvend. De to mødte første gang spirillen i historien Arvestriden som en del af en opgave, Kvik fik stukket ud i forbindelse med arven efter sin onkels død. Han blev nemlig påduttet at finde dette sagnomspundne dyr, som onklen havde fået nys om på en færd til det sydamerikanske land Palombia. Fra det øjeblik, Splint og Kvik fandt den, tog den dem til sig med det samme, og fulgte med dem hjem ganske frivilligt, selv efter de to havde givet op og havde vendt næsen hjemad.
Spirillens noget særegne fysik, ikke mindst dens stærke, stålfjederagtige hale, gør den overordenltig alsidig og i stand til en hel række af nyttige ting. Den er således ofte set hoppe af sted på halen, med halen spændt op under sig som en fjeder. Med halens brug kan den også med lethed svinge sig i lianer eller andet i junglen. Til tidsfordriv ynder den at fange piratfisk med halen, svømme, fange lopper og dase.
Spirillen er en sand jungle-atlet, og stærk som en okse. Den har bevist sit kampmod og værd imod både løver, gorillaer, krokodiller, leoparder og (igen) piratfisk. I kamp er den yderst farlig, og kan bruge halen som både som skjold (ved at rulle den sammen foran sig) og som boksehandske (ved at binde knude for enden og slå med den).
Spirillen har tydeligt en stor sans for humor, og er f.eks. set skræmme politifolk fra vid og sans ved at puste sig truende op, for derefter at hoppe væk med et stort smørret grin på ansigtet.
Fantastiske evner
Igennem dets eventyr med Splint og Kvik, opdager vi mange utrolige egenskaber, dette dyr besidder:
- Spirillen er et amfibiedyr (I Murænens gab) - det vil sige at den kan "trække vejret" lige godt både på land og under vand. Den er desuden en naturlig og fortræffelig svømmer.
- Den har en glimrende lugte- og stedsans, og kan finde vej eller spore et bytte over flere hundrede kilometers afstand, hvilket kom Splint og Kvik godt til nytte i eventyrene SOS fra Bretzelburg og Operation "Stilhed".
- Den er nærmest altædende - den spiser glædeligt piratfisk, og har engang slugt en hel dåse af Kviks pibetobak. Selv grev Champignacs altædende fungusbakterie (fra I skyggen af Z) spiser den uden problemer.
- Spirillen er desuden i enkelte tilfælde set udtale enkelte ord eller fraser, til stor overraskelse for Splint og Kvik.
- Spirillen er svær at klassificere biologisk, da den, i lighed med kloakdyrene, både lægger æg og dier sine unger.
Spirillens naturlige liv
Spirillens familie- og kærlighedsliv bliver portrætteret i Splint & Co.-albummet Den vilde spiril, hvor Kviks reporter-modstykke Myg holder et foredrag om spirillerne, baseret på en reportage hun lavede i Palombia. Og spirillen kan være lidt af en charmetrold. Efter et møde med en kvindelig spiril, danner de to dyr par, bygger rede og opfostrer en familie med tre små spirilunger - to gule og en sort. Og spirillen er en både omsorgsfuld, beskyttende og ansvarsbevidst far. De små spirilunger ses også i historien Buret fra albummet Kvik i knibe, hvor de forpurrer storvildtjægeren Bring M. Backalives forsøg på at bortføre dem.
Optrædener
I Splint & Co.
- Arvestriden
- Hvor er spirillen?
- Næsehornets hemmelighed
- I Murænens gab
- Operation Stilhed
- Guld og gorillaer
- Den vilde spiril
- Ægget fra fortiden
- Tempo Tabu
- Buddhas fange
- Havmysteriet
- Miniaturemysteriet
- Z som Zorglub
- I skyggen af Z
- SOS fra Bretzelburg
- Ballade i Champignac
- Månebase Z
Korte historier
Se de enkelte historier for detaljer.
- Spirillen går i byen
- Rør ikke rødkælken
- Oliesheik på afveje
- Spirillen holder jul
- Juleanden
- Buret
- Et værre cirkus
- Bring M. Backalive
- Seriemagasinet nr. 233 og 236. 1 sides historier.
Fra Seriemagasinet nr. 233.
Fra Seriemagasinet nr. 236.
I egen serie
Da Franquin stoppede med arbejdet på Splint & Co., tog han rettighederne til spirillen med sig. Det resulterede i at figuren fik sin egen serie, Spirillen, men Franquin arbejdede kun på de første 3 album. Senere blev tegnearbejdet overtaget af Batem.
Splint | Kvik | Spirillen | Grev Champignac | Spip | Zorglub | Fætter Sante | John Helena | Vito "Lucky" Cortizone | Vakse Viggo | Borgmesteren af Champignac | Didriksen | Betjent Bosser | Dyptud | Myg