Havmysteriet

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til: Navigation, Søgning
« I skyggen af Z Splint & Co. (kronologisk) nr. 17 SOS fra Bretzelburg »
« I skyggen af Z Splint & Co. (1. danske serie) nr. 4 Buddhas fange »


 

Miniaturemysteriet.jpg

Splint & Co.  
Forfattere: Franquin, Peyo & Gos
Tegner: André Franquin
Oversætter: Tonny Lützer
Originaltitel: Spirou et les hommes-bulles
Originaludgave: 1964: Dupuis

Danske albumudgaver:

Danske bogudgaver:

Dette album indeholder to historier, Havmysteriet og Miniaturemysteriet, der oprindelig blev udgivet i avisen Le Parisien Libéré. I første udgave blev albummet udgivet under titlen Havmysteriet, der også er hovedhistorien i albummet og har givet albummet sin franske titel. I anden udgave blev albummet udgivet under titlen Miniaturemysteriet. Egmont Serieforlaget havde planer om en tredje udgave med den oprindelige titel, men har opgivet serien.

Indhold og resumé

Havmysteriet
(Spirou et les hommes-bulles, Franquin 1958, 31 sider)
Denne historie er en efterfølger til I Murænens gab.
I en spektakulær flugtaktion stikker Havdronningens tidligere kaptajn John Helena af fra fængslet - han har ikke glemt guldet i det forliste skib, og har sat sig for at få fingrene i det. Da Splint og Kvik hører om det, tøver de ikke med at kaste sig ud i eventyret, for med grevens fantastiske dykkerboble har de chancen for at sætte en stopper for John Helena. Men der er lurer mystiske skabninger under havets overflade...

Miniaturemysteriet
(Les petits format, Franquin 1958, 30 sider)
Da Kvik forsvinder sporløst efter at have været hos den lokale fotohandler, bliver Splint nervøs og undersøger sagen. Sammen med spirillen finder han en lille statuette der er en perfekt kopi af gårsdagens Kvik - helt ned til datoen på avisen i kviks lomme og, til Splints skræk, fingeraftrykkene! Splint når frem til den grusomme konklusion, at en eller anden har lammet og formindsket Kvik... men hvem?

Bagsidetekst, 2. oplag

[Pas på! Det her blir nok morsomt, men også farligt!] John Helena, den farlige forbryder med tilnavnet Murænen, er nemlig sluppet løs. Da det var Splint og Kvik der fik ham fængslet (se albummet "I Murænens gab"), føler de sig forpligtet til at gå i aktion igen. Men både Murænen og Splint og Co. bliver overrasket af mændene i kuglerne... Desuden indeholder albummet en historie om hvordan Kvik bliver forvandlet til en 12 cm høj dukke!

Trivia

I dette album møder vi igen skurken John Helena, der optræder for første gang i historien I Murænens gab og senere i Virus.

Forsider