Tema-artikel: Rigdom

Tegneseriens univers byder på en række velhavende figurer der langt overgår eller når op på siden af virkelige velhavere som Bill Gates eller pengestærke historiske familier som Vanderbilt eller Hilton. I visse tilfælde krydser de to virkeligheder endda hinanden når for eksempel Stan Lee arbejder på et animations-projekt med arvingen Paris Hilton.

Tegneseriens rigdomme kan endda nå højder hvor det er nødvendigt at tilføje nye ord. For eksempel blev Onkel Jokims formue i mange år opgjort til at være på flee "fantasilioner".

Rigmænd som Onkel Joakim og hans konkurrent Anderbilt fremstilles ofte som benhårde eksponenter for den amerikanske kapitalisme med helt frie markedskræfter og self-made personer der arbejder sig op fra at være avisdreng til at være mange-millionær.

Indenfor superhelte genren bruges rigdommen ofte til at forklare hvorfor helten kan koncentrere sig om sit job med at bekæmpe forbrydere og have råd til kostbart udstyr som privatfly, laboratorier og avanceret teknologi. Visse helte kombinerer dette ved at lade deres civile identitet levere udstyr til deres hemmelige aktiviteter og drive profitable virksomheds-imperier ved siden af.

Batman drager for eksempel nytte af Wayne Industries udviklingsprogrammer, mens Iron Man har gennem Stark Industries nære forbindelser til våbenindustrien. For Iron Man indgår forretningsverdenens kampe også som en del af handlingen, mens de for Batman er mindre fremtrædende.

Ikke alle tegneserie-rigmænd er dog benhårde kapitalister, i Batman ses Bruce Wayne ofte som bidragsyder til forskellige velgørende formål, mens en gruppe som Fantastic Four bruger udbyttet af Reed Richards mange opfindelser til at fremme videnskabelig forskning.

Igennem de senste år har magasinet Forbes, som også udgiver en liste over verdens 500 rigeste personer også samlet en liste over verdens 15 rigeste fiktive personer hvor flere tegneseriefigurer optræder på.