ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Thor (Marvel Comics)

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Thor
Denne udgivelse mangler et billede. Du kan hjælpe ComicWiki ved at tilføje et.
Billede af Thor mangler
Virkeligt navn:

Donald Blake

Tilknytning:

Avengers, Asgard

Evner:

Overnaturlig styrke som forøges af hans bælte og hammeren mjølner, kontrol af vejret, flyvning, visse magiske evner

Udgivelse
Udgiver:

Marvel Comics

Dansk udgiver:

Egmont Serieforlaget

Debut:

Journey into Mystery v1. #83 (Aug. 1962)

Dansk debut:

Thor Den Mægtige 1973

Skabere:

Stan Lee, Larry Lieber og Jack Kirby baseret delvist på den nordiske mytologi

Amerikansk superhelt som dels har optrådt flere gange i sin egen serie, dels været et fremtrædende medlem af superhelte-gruppen Avengers.

Fortællingen om guden Thor i Marvels univers tager sin begyndelse da den halte læge dr. Donald Blake under et ophold i Norge får forvildet sig ind i en hule. Her finder han en gammel stav af træ som, da han slår den imod klipperne, forvandler ham til guden Thor fra den nordiske mytologi.

I sine eventyr kæmper Thor både mod skurke inspireret af den nordiske mytologi og mod skurke som kun hører til i Marvels univers. En lang række af de tidlige historier handler desuden om hvordan dr. Blake kan holde sin hemmelige identitet skjult for sin sygeplejerske Jane Foster. En yderligere komplikation for ham er at mens han er forelsket i Jane, er Jane forelsket i Thor.

Amerikaniseret nordisk mytologi

For at passe Thor og de øvrige nordiske guder ind i Marvel-universet har Marvel været nødt til at tilpasse mytologien en smule. Et af de mere grelle eksempler er den første genfortælling af Balders død, som i Marvel-udgaven ender med at Balder overlever, hvilket så er heldigt for seriens videre forløb, da Balders død ville være en af forløberne for Ragnarok og dermed de nordiske guders undergang.

Selve Thors fremtoning minder også mere om en person der er trådt ud af en Wagner-opera fra 1930'erne og som sådan har han meget lidt til fælles med den version som kendes fra den danske tegneserie Valhalla.


Danske udgivelser

Thor udkom første gang på dansk i perioden 1973-74 som "Thor Den Mægtige" på Williams Forlag. I nyere tid er der blevet udgivet flere enkelthæfter med Thor på Egmont Serieforlaget, blandt andet Mega Marvel #23 og #29.

Thors genkomst

Thor har i en periode været ude af Marvel-universet, sammen med de øvrige guder er han forsvundet i forbindelse med et Ragnarok. I forbindelse med optakten til Civil War dukker Thors hammer imidlertid op igen på jorden og han ses kortvarigt i Spider-Man #370. En ny serie som skal relancere Thor i Marvel-universet er annonceret til at starte i efteråret 2007.

Filmatisering

Thor optræder i begge de animerede Ultimate Avengers film. Marvel har desuden annonceret at Thor vil være en af den række selvfinancierede film som har på tegnebrædtet. Der vil være tale om en trilogi bestående af Iron Man, Thor og Captain America, som skal lede frem til en film med Avengers.