ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Charles Xavier

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Professor X)
Skift til:navigering, søgning
Professor X
Charles Xavier.jpg
Charles Xavier alias Professor X
Virkeligt navn:

Charles Xavier

Tilknytning:

X-Men, Illuminati

Evner:

Telepatiske evner

Udgivelse
Udgiver:

Marvel Comics

Dansk udgiver:

Winthers, Interpresse,
Egmont Serieforlaget

Debut:

X-Men #1

Dansk debut:

X-Mændene nr. 1

Skabere:

Stan Lee, Jack Kirby

Charles Xavier er en meget stærk telepat der ved hjælp af en arvet formue skaber superheltegruppen X-Men, hvis egentlige formål er at beskytte verden fra onde mutanter. Senere bygger han en skole hvor unge mutanter skal lære at kontrollere deres kræfter. Hans fantastiske evner er kun overgået af Phoenix da hun forvandler sig til Dark Phoenix.

Charles Xavier mistede oprindeligt førligheden i kamp mod en skurk ved navn Lucifer og har siden været bundet til en rullestol. Han har flere gange gennem senere historier genvundet og mistet evnen til at gå.

Gennem moderens andet ægteskab fik Charles Xavier en halvbror ved navn Cain Marko. Han blev siden forvandlet til Juggernaut, som i mange år var en af X-Men og de øvrige Marvel-heltes fjende. Specielt var han dog drevet af et indædt had til sin halvbror. I de senere år ser det dog ud til at Cain er kommet overens med sine negative følelser, han har siden optrådt som medlem af både X-Men og Excalibur.

I Grant Morrisons udgave af New X-Men introduceredes desuden Charles' onde tvillingesøster Cassandra Nova.

Tidligt i sit liv har Charles Xavier et kærlighedsforhold til Moira McTaggart, men de bliver ikke gift. I stedet rejser Xavier til Israel hvor han møder Gabrielle Haller. Forholdet mellem de to fører uden Xaviers viden til at han bliver far til den farlige mutant Legion. I Age of Apocalypse rejser Legion bagud i tiden og dræber sin fra, hvorved den alternative tidsalder bliver skabt.

Professor Xaviers længestvarende forhold er til kejserinde Llandra fra Shi'ar-imperiet.

I et enkelt af de tidlige numre af den amerikanske udgave (Uncanny X-Men #3) røber Charles Xavier at han har følelser overfor sin elev Jean Grey, men han lader dem ikke siden komme op til overfladen. I stedet manifesterer de sig senere sammen med en række af Xaviers andre mørke sider i forbindelse med væsnet Onslaught (i den danske udgave den gang kaldet Ragnarok).