ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Tilbage til fortiden (HEDL 0)

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Her er dit liv, Joakim, kapitel 0 Den sidste von And »
« Gensyn med dværgindianerne Don Rosas Disney-historie nr. 36 Den sidste von And »


 

HEDL 00.jpg

Her er dit liv, Joakim 0
Forfatter: Don Rosa
Tegner: Don Rosa
Originaltitel: Of Ducks and Dimes and Destinies
Originaludgave: 12. juni 1995 i Kalle Anka & C:o nr. 24
Format: 15 sider (?) farver

Danske bladudgaver:

Danske bogudgaver:

HEDL 0.jpg

HEDL 0 er en forkortelse af "Her er dit liv, Joakim, kapitel 0".

Her er dit liv, Joakim. Kapitel 0

Historien Tilbage til fortiden i fortællingen om Joakims liv har en noget speciel plads i Don Rosas Joakim von And-epos "Her er dit liv, Joakim". Historien blev først udgivet efter at hele serien var tegnet færdig, men bliver altså i dag betragtet som en forhistorie til serien.
Historien blev til før HEDL blev sat i gang, og Rosa forklarer at han oprindeligt skrev historien for at fortælle hvordan Joakim von And tjente sin første 25-øre (på amerikansk en 5-cent). Han fik ideen fra Tony Strobls gamle historie Den gamle rigmand keder sig, hvor Strobl viser, hvordan Joakim tjente mønten.

Under tilblivelsen af historien blev han imidlertid bedt af sin redaktør Nancy Dejgaard om at lave serien om Joakims liv, og han tænkte ikke dengang på, at historien passede ind. Da serien endelig var færdig og udgivet, blev Tilbage til fortiden også udgivet, og mange fans fandt det naturligt at historien hørte med til serien. Da den omhandler en vigtig begivenhed i Joakims liv, besluttede Rosa (sikkert sammen med sin redaktør) at tilføje den som en start på hele serien.

Resumé

Hexia de Trick har endelig fundet en måde af skaffe sig onkel Joakims lykkemønt på: Hun vil gå tilbage i tiden til det tidspunkt hvor han tjener den og snuppe den fra ham. Hun regner selfølgelig med at det vil være nemt, da onkel Joakim sikkert er godtroende og naiv som ung. Men hun bliver selfølgelig klogere.