Forskel mellem versioner af "Anders And & Co."
Benadikt (diskussion | bidrag) m |
Benadikt (diskussion | bidrag) m |
||
| Linie 15: | Linie 15: | ||
I 1962 begyndte man, på grund af manglen på serier fra USA, selv at lave serier på Gutenberghus, og i løbet af 1960'erne var det disse hjemmeproducerede serier, der fyldte mere og mere i bladet. Tendensen var uheldigvis, at tegningerne blev mere stive og historierne mindre relaterede til virkeligheden. I 1965 gjorde [[Fætter Vims]] sin entre i bladet, tegnet af [[Al Hubbard]], og han blev en rimelig populær figur der ofte vendte tilbage i samspil med forskellige andre figurer. I det hele taget var han typisk for den crazykomiske linie, som bladet lagde sig på disse år. | I 1962 begyndte man, på grund af manglen på serier fra USA, selv at lave serier på Gutenberghus, og i løbet af 1960'erne var det disse hjemmeproducerede serier, der fyldte mere og mere i bladet. Tendensen var uheldigvis, at tegningerne blev mere stive og historierne mindre relaterede til virkeligheden. I 1965 gjorde [[Fætter Vims]] sin entre i bladet, tegnet af [[Al Hubbard]], og han blev en rimelig populær figur der ofte vendte tilbage i samspil med forskellige andre figurer. I det hele taget var han typisk for den crazykomiske linie, som bladet lagde sig på disse år. | ||
| − | I 1970'erne fik Carl Barks en renæssance. Flere af hans ældre, aldrig før oversatte serier blev | + | I 1970'erne fik Carl Barks en renæssance. Flere af hans ældre, aldrig før oversatte serier blev udgivet i bladet, og i starten troede mange fans, at det blot var en genoplivelse af den samme stil. Men mod slutningen af årtiet trådte han ud af anonymiteten via serien med de hvide bøger, [[Walt Disney's Den store...|Den store...]], som gjorde det klart hvem [[den gode tegner]] var. |
Det fik nye tegnere til at genoplive den gamle stil, og man fyrede en del figurer fra bladet, som ikke var Barks-opfindelser, og historierne blev mere skåret over Barks-læster. Blandt de nye tegnere var bl. a. [[Vicar]] og [[Daniel Branca]]. | Det fik nye tegnere til at genoplive den gamle stil, og man fyrede en del figurer fra bladet, som ikke var Barks-opfindelser, og historierne blev mere skåret over Barks-læster. Blandt de nye tegnere var bl. a. [[Vicar]] og [[Daniel Branca]]. | ||
Versionen fra 27. okt 2008, 18:46
Anders And & Co. var det første blad herhjemme udelukkende med tegneserier med Walt Disneys figurer. Det startede herhjemme i marts 1949 som månedsblad, blev et fjortendedagesblad i 1955 og et ugeblad i 1959. Det blev udgivet af Gutenberghus, senere Egmont Serieforlaget, der under dette navn stadig udgiver bladet. Den faste oversætter fra starten i 1949 til 1981 var Sonja Rindom.
Egmont udgiver søsterbladene Donald Duck & Co i Norge, Kalle Anka & C:o i Sverige og Andrés Önd på Island.
Bladets indhold
Fra begyndelsen og i en lang årrække frem, startede bladet med en 10-siders historie om Anders And, som regel tegnet af Carl Barks, en regel der kun sjældent blev brudt. Den allerførste historie var Anders And som brandmand, tegnet af Carl Barks i 1947. Historien har rekorden af at være den mest genoptrykte, da den ofte er blevet trykt igen i forbindelse med jubilæer. Derudover indeholdt bladet en historie om Lille Stygge Ulv og en længere historie til sidst med skiftende hovedpersoner - i en lang periode var det mest Bedstemor And. Mellem disse længere historier var der flere kortere avisstriber med Anders And, Mickey Mouse, Fedtmule og Pluto. Striberne med Anders And var som regel tegnet af Al Taliaferro, de andre af Floyd Gottfredson eller Manuel Gonzalez. De første numre indeholdt også tegneserieversioner af Disneys korte tegnefilm, men de gled stille og roligt ud.
I nr. 9/1949 - nr. 1/1950 var der for første gang en fortsat historie, Floyd Gottfredsons Fedtmule og Agnes. Siden, i 1959, blev disse fortsatte historier et fast element i bladet. Herigennem fik man lagt de historier ind, der ellers fyldte et helt hæfte, og som tidligere var blevet udgivet i Solohæfterne, der var blevet nedlagt i 1955.
De senere år
I 1962 begyndte man, på grund af manglen på serier fra USA, selv at lave serier på Gutenberghus, og i løbet af 1960'erne var det disse hjemmeproducerede serier, der fyldte mere og mere i bladet. Tendensen var uheldigvis, at tegningerne blev mere stive og historierne mindre relaterede til virkeligheden. I 1965 gjorde Fætter Vims sin entre i bladet, tegnet af Al Hubbard, og han blev en rimelig populær figur der ofte vendte tilbage i samspil med forskellige andre figurer. I det hele taget var han typisk for den crazykomiske linie, som bladet lagde sig på disse år.
I 1970'erne fik Carl Barks en renæssance. Flere af hans ældre, aldrig før oversatte serier blev udgivet i bladet, og i starten troede mange fans, at det blot var en genoplivelse af den samme stil. Men mod slutningen af årtiet trådte han ud af anonymiteten via serien med de hvide bøger, Den store..., som gjorde det klart hvem den gode tegner var.
Det fik nye tegnere til at genoplive den gamle stil, og man fyrede en del figurer fra bladet, som ikke var Barks-opfindelser, og historierne blev mere skåret over Barks-læster. Blandt de nye tegnere var bl. a. Vicar og Daniel Branca.
Logoer
Logo fra nr. 35, 1994 til nr. 38, 2002 mangler.
Logo fra nr. 39, 2002 til nr. 26, 2005 mangler.
