ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Corto Maltese

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Corto Maltese.jpg


Corto Maltese Logo.jpg



Hugo Pratts serie om Corto Maltese er en af de serier som var med til at tegne billedet for tegneserier for voksne. Serien er en til tider dramatisk, men ofte drømmende og meditativ beretning om sømanden Corto Malteses rejser verden rundt til historiske brændpunkter under 1. verdenskrig og i mellemkrigstiden. Serien er læsset med historiske og litterære referencer og er tegnet i en meget udtryksfuld sort-hvid streg med effektfuld brug af skygge. Enkelte bind i serien er dog senere udgivet i afdæmpede farver med gode resultater.

Corto Malteses bliver født på Malta den 10. juli 1887 som søn af en sigøjnerske, nina'en fra Gibraltar, og en sømand fra Cornwall. Det hedder sig om Corto Maltese, at han forsvinder under den spanske borgerkrig - den sidste idealistiske krig i det forgangne århundrede.

Drømmende, meditativ, melankolsk og romantisk - Corto Maltese byder på en særlig stemning, som er helt sin egen.

Vinteren 2015-16 genoptages serien med Under midnatssolen af Juan Díaz Canales og Rubén Pellejero.

Om serien

I 1967 bliver Balladen om det fordømte hav (La ballata del Mare salato) udgivet på italiensk som den første historie om Corse Maltese. I 1970 flytter Hugo Pratt til Frankrig, og begynder på en serie af korte Corto Maltese-historier til det franske blad Pif Gadget. Hugo Pratt leverer en ny historie á 20 sider hver måned, og i perioden 1970-1973 bliver det til i alt 21 historier. Historierne bliver i Danmark samlet udgivet i 7 album.

I 1974 forsætter Hugo Pratt serien, nu med længere historier. Først med albummet Corto Maltese i Sibirien, og derefter yderligere 5 album i årene frem til 1992.

I Danmark udgiver Interpresse i 1977 Balladen om det fordømte hav, som det første Corto Maltese-album af i alt 4. Det sidste af dem, Legenden om Venedig, udkommer i 1984.

Sideløbende udgiver Carlsen Comics i perioden 1981-1988 serien Corto Maltese. Det er især de korte historier, som bliver samlet og udgivet med, som regel, 3 historier i hvert album. Den nummererede serie fra Carlsen Comics består af i alt 9 album.

I perioden 1989-1991 fortsætter Carlsen Comics med at udgive yderligere album, men uden nummereringen. Flere af de tidligere album bliver genudgivet i farver, og 4 af de tidligere album bliver samlet to og to med 6 historier i hvert album. Ved den sidste udgivelse i 1991 har Carlsen Comics planlagt også at udgive Mu, der på det tidspunkt er den allernyeste Corto Maltese-historie. Dette sker aldrig, og Carlsen Comics stopper serien efter at have udgivet sammenlagt i alt 11 forskellige album.

Nyest på stammen af udgivere af Corto Maltese er Faraos Cigarer. I forhold til de tidligere udgivelser er Faraos Cigarers Corto Maltese-serie i luksusbind, idet de er indbundne og trykt på en god kvalitet papir. Alle Faraos Cigarers Corto Maltese-udgivelser er desuden med et udførligt forord. Indtil nu (2013) har Faraos Cigarers udgivet 10 album.

Corto Maltese 3.jpg

Danske udgaver

1. serie

Interpresse, 1977-1988.

  • Balladen om det fordømte hav            
  • Corto Maltese i Sibirien
  • Ungdom 1904-1905
  • Legenden om Venedig

2. serie

Carlsen, 1978-1991.

  • De smukke drømmes lagune
  • Balladen om det salte hav
  • Alkymiens rose
  • I stenbukkens tegn
  • Voodoo for præsidenten

3. serie

Carlsen, 1981-1988, nummereret.

  1. Koncert i o-mol for harpe og nitroglycerin            
  2. Vinterdrømme og krigsroser
  3. Afrikas horn
  4. I stenbukkens tegn
  5. Når vi taler om lykkeriddere...
  6. Voodoo for præsidenten
  7. De smukke drømmes lagune
  8. Det gyldne hus i Samarkand
  9. Argentinsk tango

4. serie

Faraos Cigarer, 2004-

  • Balladen om det fordømte hav (2012)
  • Den caribiske suite (2006)
  • I piraternes fodspor (2006)
  • De gådefulde laguner (2016)
  • Keltiske ballader (2012)
  • Afrikas horn (2008)
  • Corto Maltese i Sibirien (2004)
  • Legenden om Venedig (2010)
  • Det gyldne hus i Samarkand (2005)
  • Tango (2013)
  • Helvetia (2015)
  • Mu (2008)

Oversigt

Oversigten herunder viser historierne i kronologisk rækkefølge efter, hvornår de foregår, samt i hvilke album og bøger de er udgivet i på dansk.  Sort--hvide  udgaver er markeret med  hvid tekst på grå baggrund .  Farveudgaver  er markeret med  blå tekst på rød baggrund . Forlagene er Faraos Cigarer (Fa), Carlsen (Ca) og Interpresse (IP).

Corto Maltese-historierne i kronologisk handlingsrækkefølge
Foregår Original titel Dansk titel Danske udgaver
1904-05 La jeunesse de Corto Maltese  Ungdom 1904-1905 (IP) 
1913-15 Una Ballata del mare salato  Balladen om det fordømte hav (Fa) (IP) ,  Balladen om det salte hav (Ca) 
1916-17 Tristan Bantam Tristan Bantams hemmelighed  Den caribiske suite (Fa) 
 I Stenbukkens tegn (Ca) 
 I Stenbukkens tegn (Ca) 
Rendez-vous à Bahia Møde i Bahia
Samba avec Tir Fixe Samba med en skarpskytte
L'aigle du Brésil Ørnen i Brasiliens jungle  I piraternes fodspor (Fa) 






 Når vi taler om     




 lykkeriddere (Ca) 
...et nous repalerons des gentilhommes de fortune Når vi taler om lykkeriddere
À cause d'une mouette På grund af en måge
Têtes et champignons Svampehoveder  Voodoo for 
 præsiden-  
 ten (Ca)     
 De smukke drømmes lagune (Ca) 
 De smukke drømmes lagune (Ca) 
La conga des bananes Banankrigen
Une étrange affaire Voodoo for præsidenten
La lagune des beaux songes De smukke drømmes lagune  De gådefulde laguner (Fa) 
Fables et grands-pères Gamle sagn og bedstefædre  Voodoo for præsidenten (Ca) 
L'ange à la fenêtre d'Orient Englen i det østre vindue  Koncert i O-mol for harpe og nitroglycerin (Ca) 
Sous le drapeau de l'argent Montenegros guld
Concert en o' mineur pour harpe et nitroglycerine Koncert i o-mol for harpe og nitroglycerin  Keltiske ballader (Fa) 
Le songe d'un matin d'hiver En midvintermorgens drøm (En vinterdrøm)  Vinterdrømme og krigsroser (Ca) 
Côtes de nuit et roses de Picardie Côtes de nuit og Picardiets roser (Krigsroser)
Burlesque entre zyudcoote Et Bray-Dunes Burleske ved Flanderns kyst
Au nom de Allah le très misericordieux, le compatissant
 Afrikas horn (Fa) (Ca) 
Le dernier coup Nådestødet
D'autres Roméos et d'autres Juliettes Romeo og Julie om igen
Les Hommes-léopards du Rufiji Leopardmændene fra Rufiji
1918-20 Corte sconta detta arcane  Corto Maltese i Sibirien (Fa) (IP) 
1921 Sirat al bunduqiyyah (Favola di Venezia)  Legenden om Venedig (Fa) ,  Legenden om Venedig (IP) 
1921-22 La maison dorée de Samarkand  Det gyldne hus i Samarkand (Fa) (Ca) 
1923 Tango...Y todo a media luz  Tango (Fa), Argentinsk tango (Ca) 
1924 Corto Maltese Rosa Alchemica  Helvetia (Fa), Alkymiens rose (Ca) 
1925  Mu (Fa) 

Andre udgaver

Forskellige udgaver

Som det fremgår af oversigten, findes nogle af historierne i flere udgaver. Her vises tre forskellige farvelægninger af historien Svampehoveder.

Corto Maltese i andre tegneserier

Flere tegneserieskabere har valgt at tegne Corto Maltese ind i deres værker.

I Linda og Valentin-eventyret Stenenes orden optræder en løjtnant Molto Cortés, der har en påfaldende lighed med Corto Maltese.

Corto Maltese bliver i Batman-serien Nattens ridder af Frank Miller til en ø som er centrum for stormagternes stridigheder.

I Milo Manaras En duft af karamel bærer hovedpersonen Claudia i det meste af bogen en Corto Maltese-lignende kasket. På en af siderne ses også et Corto Maltese-album.

Corto Maltese - Linda og Valentin.jpg Corto Maltese - Batman.jpg Corto Maltese - En duft af karamel 1.jpg Corto Maltese - En duft af karamel 2.jpg

Tegnefilm

Se separat artikel: Corto Maltese animerede film.

Forsider

Eksterne links