ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Forskel mellem versioner af "René Goscinny"

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
m (Videre karriere: læsevenligere med bindestreg)
m
Linie 36: Linie 36:
 
* [http://www.fandeluckyluke.com/bio2.htm fandeluckyluke.com]
 
* [http://www.fandeluckyluke.com/bio2.htm fandeluckyluke.com]
  
[[Kategori: Europæiske forfattere]]
+
[[Kategori: Europæiske forfattere]] [[Kategori: Redaktører]] [[Kategori: Asterix]]  [[Kategori: Lucky Luke]] [[Kategori: Iznogood]]  [[Kategori: Umpa-pa]]

Versionen fra 13. jan 2008, 09:57

René Goscinny

René Goscinny (14. aug. 1926 - 5. nov. 1977), en af de mest populære forfattere indenfor humoristiske tegneserier. Bedst kendt som forfatter af Asterix og Lucky Luke, men har også skrevet en hel del andre serier som Iznogood, Umpa-pa, Jerry Spring, Kaptajn Kaj og Junior.

Baggrund

Goscinny blev født i Paris, men voksede op i Argentina, da hans forældre immigrerede dertil i 1928. Efter at hans far døde i 1943, opgav Goscinny sine planer om at studere, og arbejdede bl.a. som reklametegner, inden han besluttede sig til at flytte til New York i 1945 som 19-årig. Netop ankommet, blev han dog indkaldt til hæren, og blev sendt tilbage til Europa for at deltage i krigen. Krigen blev afsluttet kort derefter, så efter at have aftjent resten af sin værnepligt, vendte han tilbage til New York.

Goscinny karikeret af Morris i albummet Joss Jamons bande

De svære år

Grundet hans dårlige engelsk, måtte Goscinny overleve med diverse små-jobs, men i 1949 mødte han Morris (der tegnede Lucky Luke), Jijé og Harvey Kurtzman (tegner og medstifter af MAD magazine), og fik derigennem nogle jobs som illustrator. Det holdt dog ikke længe, og blot et år senere rejste Goscinny - efter invitation af nyhedsbureauet World Press' direktør George Troisfontaines - tilbage til Frankrig, hvor han præsenterede sig selv for forlaget Dupuis. Med hjælp fra Jean-Michel Charlier, der dengang var kunstnerisk leder på Dupuis, blev det forsøgt at finde en producent til Goscinnys serie, Dick Dicks, som han selv tegnede. Det var dog stadig sparsomt med jobs, og Goscinny fik tvivl om hans valg af levevej. Heldigvis, efter endnu et år, blev han af George Troisfontaines tilbudt jobbet som kunstnerisk leder af World Press' nye afdeling i Paris, og samtidig mødte han en person, der skulle komme til at betyde starten på et livs-langt samarbejde: Albert Uderzo.

Goscinny og Uderzo, i Uderzos streg

Det nystartede studio overlevede i starten af diverse bestillingsopgaver, mens egne produktioner såsom Kaptajn Kaj, Junior og Umpa-pa ikke blev mødt med synderlig interesse fra forlagene. Men arbejdet på studioet åbnede dog nogle muligheder, og i 1955 blev Goscinny tilbudt et samarbejde med Morris på serien Lucky Luke - et arbejde han bibeholdt helt frem til 1977. Men samtidig i 1955, blev forlagene Casterman, Dupuis og Lombard konfronteret med en sag for tegneres rettigheder, og Goscinny, der forkert blev antaget at have været igangsætter af denne bevægelse, blev efterfølgende fyret fra sit job. Uderzo og Jean-Michel Charlier sagde op i solidaritet med Goscinny, og sammen startede de tre nu deres eget reklamebureau, Édifrance/Édipress.

Gennembrud

Sammen med Jean-Jaques Sempé skabte Goscinny (under pseudonymet Agostini) den illustrerede historie Le Petit Nicolas, der blev trykt i bladet Le Moustique. I disse år skabtes også serier som Kaptajn Kaj, Junior, Benjamin and Benjamine, Bill Blanchart og Umpa-pa, hvoraf sidstnævnte blev trykt i Seriemagasinet Tintin. Dette introducerede Goscinny for stor gruppe af tegnere, såsom Berck, Franquin, Tibet, Bob de Moor m.fl., for hvem han begyndte at skrive historier og scenarier til flere forskellige af deres produktioner.

Efterfølgende, i 1959, lancerede gruppen deres eget tegneserieblad: Pilote, hvortil den nu kendte og folkekære serie Asterix blev skabt. Den første udgivelse af Asterix fandt sted i Pilote den 29. oktober 1959. Bladets lancering var dog ikke uden problemer, da Goscinny, Uderzo og Charlier i praksis blev boycottet af de store forlag, og bladet derfor ikke kunne overtale de mere etablerede forfattere til at arbejde for sig, da de var bange for at miste deres eksisterende kontrakter. Pilote måtte ty til mindre kendte eller helt nyuddannede tegnere og forfattere, men dette skulle alligevel vise sig at være et heldigt træk: seriebladet voksede i popularitet og kæmpede sig ind på de mere kendte serieblade som Spirou og Seriemagasinet Tintin. Nu så Goscinny sig selv pludselig begravet i arbejde - han skrev både til Asterix, Lucky Luke og Le petit Nicholas, sammen med artikler og forskellige småhistorier til Pilote. I 1962 påbegyndte han også arbejdet på Tabarys Iznogood.

Arbejdet på serien Asterix gjorde med ét slag Goscinny og Uderzo til nationale helte. Udgivelsen af albummet Tvekampen (Asterix nr. 7) blev nærmest en social begivenhed, og skaberne af serien om den lille gæve galler har i høj grad været medvirkende til at tegneseriemediet er blevet mere accepteret som en kunstform, specielt i Frankrig, men efterfølgende også i Europa generelt.

Videre karriere

I 1968 genemgik bladet nogle kriser, da Goscinny, Uderzo og Charliers lederskab blev kritiseret af deres ansatte, og selvom problemerne til sidst blev løst, medførte sagen alligevel et skift i holdningen hos de tre ledere, og selvom Charlier sagde op i 1974, og Goscinny blev siddende som chef-redaktør helt frem til sin død, trak de sig mere og mere tilbage fra arbejdet med driften af bladet.

I stedet koncentrerede Goscinny sig mere om de tre serier han arbejdede på, samt realiseringer af nogle tegnefilm baseret på serierne. Hverken Goscinny eller Uderzo var dog helt tilfredse med filmene, og de startede derfor deres eget selskab, Studio Idefix, der producerede Les douze travaux d'Astérix (Asterix indta'r Rom!). Også ledet af Goscinny lavede studiet Lucky Luke-filmen La ballade des Daltons, der fik premiere i 1978. Goscinny nåede dog ikke at se filmen færdiggjort, da han døde af et hjerteslag i 1977, kun 51 år gammel.

Igennem sin levetid har han modtaget adskillige priser for sit arbejde, heriblandt Prix Gaulois, Prix Alphonse Allais og Prix Loisirs-Jeunes, og han var medlem af Academy of Humour.

Eksterne links