Anders And & Co. var det første serieblad herhjemme udelukkende med tegneserier med Walt Disneys figurer. Det startede herhjemme i marts 1949 som månedsblad, blev et fjortendedagesblad i 1955 og et ugeblad i 1959.
Bladet var et tirsdagsblad fra tirsdag den 6. januar 1959 til tirsdag den 28. december 1971.
Bladet var et mandagsblad fra mandag den 3. januar 1972 til mandag den 30. august 1993.
Bladet er blevet udgivet af den store danske koncern Egmont under skiftende forlagsnavne: Egmont H. Petersens Fond 1949-1969, Gutenberghus 1969-1982, Serieforlaget 1983 - ca. 1993, Egmont Serieforlaget ca. 1993 - ca. 2011 og sidst Egmont Publishing Kids.
Oversætteren af det første eller de to første blade er ukendt. Men allerede fra 1949 blev Sonja Rindom hyret som oversætter; først som vikar, men det blev en stilling, som hun fortsatte i til 1981!
Egmont udgiver søsterbladene Donald Duck & Co i Norge og Kalle Anka & C:o i Sverige og har tidligere udgivet Andrés Önd på Island.
Bladets indhold
Fra begyndelsen og i en lang årrække frem startede bladet med en 10-siders historie om Anders And, som regel tegnet af Carl Barks, en regel der kun sjældent blev brudt. Den allerførste historie var Anders And som brandmand, tegnet af Carl Barks i 1947. Historien har rekorden af at være den mest genoptrykte, da den ofte er blevet trykt igen i forbindelse med jubilæer. Derudover indeholdt bladet en historie om Lille Stygge Ulv og en længere historie til sidst med skiftende hovedpersoner - i en lang periode var det mest Bedstemor And. Mellem disse længere historier var der flere kortere avisstriber med Anders And, Mickey Mouse, Fedtmule og Pluto. Striberne med Anders And var som regel tegnet af Al Taliaferro, de andre af Floyd Gottfredson eller Manuel Gonzales. De første numre indeholdt også tegneserieversioner af Disneys korte tegnefilm, men de gled stille og roligt ud.
I nr. 9/1949 - nr. 1/1950 var der for første gang en fortsat historie, Floyd Gottfredsons Fedtmule og Agnes. Siden, i 1959, blev disse fortsatte historier et fast element i bladet. Herigennem fik man lagt de historier ind, der ellers fyldte et helt hæfte, og som tidligere var blevet udgivet i solohæfterne, der var blevet nedlagt i 1955.
De senere år
I 1962 begyndte man, på grund af manglen på serier fra USA, selv at lave serier på Gutenberghus, og i løbet af 1960'erne var det disse hjemmeproducerede serier, der fyldte mere og mere i bladet. Tendensen var uheldigvis, at tegningerne blev mere stive og historierne mindre relaterede til virkeligheden. I 1965 gjorde Fætter Vims sin entre i bladet, tegnet af Al Hubbard, og han blev en rimelig populær figur der ofte vendte tilbage i samspil med forskellige andre figurer. I det hele taget var han typisk for den crazykomiske linie, som bladet lagde sig på disse år.
I 1970'erne fik Carl Barks en renæssance. Fans i USA og Skandinavien havde opdaget, hvem den gode tegner var. I USA havde Mike Barrier i slutningen af 1960erne skrevet om Carl Barks i magasinet Funnyworld og i Danmark bragte Freddy Milton i 1974 et skandinavisk indeks over Carl Barks' Disney-serier i første nummer af Carl Barks & Co. lavet af Winston Ljungdal, Rolf Lindby, Magnus Magnusson, Ingo Milton og Sven Sprogøe. Samme år trådte Barks officielt ud af anonymiteten via serien med de hvide bøger, Den store..., hvor Sture Hegerfors i forordet skrev om den gode tegner. De følgende år blev flere af Barks' ældre, aldrig før oversatte serier blev udgivet i Anders And-bladet, og i starten troede mange fans, at det blot var en genoplivelse af den samme stil.
Samtidig begyndte nye Disney-tegnere i bladet at genoplive den gamle stil. Man fyrede en del figurer fra bladet, som ikke var Barks-opfindelser, og historierne blev mere skåret over Barks-læster. Blandt de nye tegnere var bl. a. Vicar og Daniel Branca.
Logoer
Se også
En oversigt over Walt Disneys serier og enkelthæfter findes i artiklen Walt Disney's.
