ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Fart og tempo

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Fart og tempo (serieblad))
Skift til:navigering, søgning


Fart og tempo logo.jpg


Ugeblad med franske og belgiske serier, som regel fordelt over flere hæfter, udgivet af Gutenberghus i perioden 1966-1976.
Fortsatte som tempo 1976-1979.




        Tempo farve.jpg                  
 
 
 

Lidt om bladet


Fart og tempo reklame Hjemmet 1.jpg   Fart og tempo reklame Hjemmet 2-3.jpg   Fart og tempo reklame Hjemmet 4.jpg
Reklameindlæg fra ugebladet Hjemmet forud for lanceringen af Fart og tempo


Fart og tempo indeholdt udvalgte serier fra de franske-belgiske seriemagasiner Pilote og Le journal Tintin, og det var en afveksling fra de fleste andre danske serieblade på det tidspunkt, der hovedsageligt var baseret på engelske og amerikanske serier. Det var her, at mange af de senere store og kendte serier fik dansk premiere. Serier som f.eks. Asterix, Bernard Prince, Buddy Longway, Lefranc, Lucky Luke, Løjtnant Blueberry og Red Kelly.

I perioden fra 1966 til 1976 hed bladet Fart og tempo. Bladet fortsatte under navnet Tempo i perioden 1976-1979, den første tid med undertitlen det nye fart og tempo. Bladet blev udgivet parallelt og med samme indhold i Danmark og Norge og delvis i Sverige.

Fra 1979 til 1983 udgav Gutenberghus en efterfølger - Supertempo - som dog indeholder hele album i billigudgave. I perioden 1967 til 1974 udkom flere af serierne fra Fart og tempo i albumform som - et fart og tempo album. Nogle korte, afsluttende afsnit af serierne fra Fart og tempo blev udgivet i Jet-bøgerne i mindre format.

Norge og Sverige

I Norge hed seriebladet hele tiden Tempo, og der blev udgivet det samme antal blade som det danske Fart og tempo og Tempo og med samme indhold.

I Sverige hed bladet først Banggg og startede på samme tid som det danske og norske blad. Men Banggg går ind allerede i 1967 efter nr. 49. I 1973 forsøges bladet genoptaget, denne gang med titlen Champion. Men heller ikke denne gang er det en success, og Champion går ind efter 32 numre.

Logoer

Fart og tempo 1967 30 logo.jpg

 
Fart og tempo 1967 31 logo.jpg

 
Fart og tempo.jpg

 
Fart og tempo 1973 08 logo.jpg

 
Fart og tempo 1973 52 logo.jpg

 
Tempo farve.jpg

 
Tempo 2 logo.jpg

 
Reklame for Fart og tempo.jpg

 
Fart og tempo vignet.jpg

 
Tempo vignet.jpg

 
Fart og tempo reklame.jpg

 
Fart og tempo 1979 35 side 2.jpg

Bladets hoved ændredes meget lidt gennem udgivelsesperioden. I starten bestod logoet af bladets navn dekoreret med en jager og en racerbil for at understrege fart og tempo.

Fra midten af 1967 ændrer racerbilen i logoet kørselsretning, hvilket pudsigt nok kun var kort tid før at kørselsretningen også skiftede på de svenske veje, for at der i venstre side af logoet kunne blive plads til et billede af en af de faste serier. Dette billede forbliver en del af logoet, helt frem til bladet skifter navn til tempo i 1976. Længst var det Asterix, først i sort-hvid, senere i farver, men bl.a. Tintin og Lucky Luke blev også brugt. Den skrå tekst i sort med et fly og en racerbil stod på forskellige baggrundsfarver som rød, blå, grøn og gul. Enkelte gange manglede baggrundsfarven på nogle eksemplarer, se de viste eksempler fra nr. 9, 1969.

Fra starten af 1973 skiftes logo, og den faste dekoration med jageren og racerbilen forsvinder for en tid, og logoet og seriebilledet bliver sat i hver sin ramme. Dette sker samtidigt med, at bladet skifter størrelse fra 210×282 mm til det lidt mindre format 195×270 mm. Måske ændres logoet for netop at kamuflere ændringen i størrelsen. I hvert fald ændres logoet tilbage igen efter 13 numre. Men den mindre udgave af bladet består helt frem til, at bladet går ind i 1979.

Det mest unikke logo er at finde på nr. 52 i 1973. Her er logoet dekoreret med en jager og nu hele to racerbiler. Dette sker ikke af æstetiske grunde. Årsagen var den, at forlaget fra nr. 51 havde valgt at hæve udsalgsprisen fra 2,25 kr. til 2,50 kr. Denne prisstigning kommer så sent i forhold til udgivelsen, at både nr. 51 og nr. 52 var allerede layouted med en pris på 2,25. På nr. 51 løses dette ved at påføre en lille mærkat med den nye pris oven på den gamle. På nr. 52 har man haft lidt mere tid, og her trykkes der en ekstra racerbil, der dækker den gamle pris, og en ny pris tilføjes nederst i logoet. Dette var den eneste gang, dette layout blev benyttet.

Bladets afløser - tempo - havde mindst to forskellige logoer, se eksempler til højre.

Hæfterne

Se de enkelte årgange for forsider.

Fart og tempo

Tempo

Serierne

Her er en liste over serierne i alfabetisk orden. Nogle serier gik under mere end et navn eller har ændret navn senere; de er også taget med mere end en gang.

Se også den mere udførlige oversigt over serierne i bladet.

Album

Nogle af serierne udkom i album, se artiklen Et fart og tempo album.

Gratis prøvenummer

For at øge interessen for bladet og dermed salget, blev der produceret et antal gratis prøvenumre. Disse numre var forsynet med en særlig forside, der fortalte at de var gratis. Det var ikke hele oplaget af et givet nummer der var gratis. Så der var både gratis og ikke gratis udgaver af det samme nummer af bladet. Det var kun forsiden og prisen på bladet der var forskelligt. Selve indholdet var det samme.

Her ses Fart og tempo 1968 nr. 24 med tre forskellige forsider.

Her er en delvis liste over gratis prøvenumre i Fart og tempo.

Andet end serier

Fart og tempo 1973 18 Fodbold-billeder for.jpg

Fart og tempo indholdt ikke kun serier. Gennem årene har indholdet varieret.

I 1968 blev der trykt en brevkasse i bladet, hvor læserne kunne skrive til Mark Breton med spørgsmål om alt fra tegneserier til motorsport.

Bladet har også, ad flere omgange, indeholdt mindre plakater. Enten som tillæg eller direkte trykt i bladet. I 1968, 1971 og senere i 1974 var det racerbiler og motorcykler. Dette blev afløst i 1974 af to-siders popplakater med forskellige musikere som midteropslag i bladet.

I 1970 var der, som en lille gave til læseren, indlagt klistermærker (eller klæbemærke som de hed dengang) med motiver af de populære serier fra bladet.

Som et tillæg til bladet var der i 1972/38 og 1973|8 et samlealbum til fodbold-billeder. I de efterfølgende numre var der fodbold-billeder indlagt i bladet til de ivrige læsere.

I 1978 forsøges der med et romantillæg på 8 sider i hvert nummer. Det bliver til to historier med Roger Moore og krimipatruljen og en western med titlen Diligencerøverne.

Kort før lukningen af bladet i 1979 lanceres Tempo's fodboldskole. Det var en instruktions-tegneserie om forskellige fodboldteknikker. Men udgivelsen af bladet Tempo stoppes efter kun to afsnit af fodboldskolen. De resterende 3 afsnit bliver efterfølgende udgivet i de første 3 numre af Supertempo.

For en mere udførlig oversigt over tillæg henvises der til Fart og tempo-tillæg.

Lidt statistik

Fart og tempo nr. 7 fra 1973 var det eneste nummer, hvor alle historierne var afsluttet.

I et enkelt tilfælde har der været samme illustration på forsiden på to forskellige numre.

Den første serie i det første blad af Fart og tempo var Mark Breton. Og Mark Breton-serien har da også domineret bladet gennem alle årene og er den serie, der har fyldt flest sider. I rigtig lang tid kørte serien Asterix i hvert nummer, oftest med to sider. Dette gør Asterix til den serie, der klart har været i flest numre.

Her er en oversigt over top 20 serierne.

Se også den mere udførlige oversigt over serierne i bladet.

Top 20 serier
Fart og tempo / Tempo Fart og tempo / Tempo /
Supertempo / Jet-bøger
  Nr.   Serie   Antal sider   Antal numre   Antal sider   Antal numre
  1.   Mark Breton     1775   299   1933   307
  2.   Allan Falk     1502   289   1663   298
  3.   Dan Cooper     1173   189   1281   194
  4.   Asterix     1141   446   1141   446
  5.   Lucky Luke     964   199   964   199
  6.   Dokumentariske beretninger     957   224   1001   225
  7.   Løjtnant Winston / Blueberry     803   151   833   153
  8.   Bernard Prince     625   121   641   122
  9.   Bruno Brazil     490   93   490   93
  10.   Tonga     433   73   493   77
  11.   Jack Thomas     391   69   573   73
  12.   Familien Franval     341   69   407   74
  13.   Red Kelly     327   49   359   51
  14.   Tim Corner     326   63   326   63
  15.   Roland de Born     303   58   319   59
  16.   Jens Lyn     302   75   302   75
  17.   Tintin     292   91   292   91
  18.   Sorte Ulv     288   58   288   58
  19.   Søløjtnant Storm     283   52   283   52
  20.   Buddy Longway     277   42   293   43

Eksterne links