Spider-Mans livshistorie
Indhold
- 1 Spider-Mans livshistorie
- 2 Del 2: Det første år som Spider-Man
- 3 Del 3: Gwen, Harry, Flash og Mary Jane: Kliken samles.
- 4 Del 4: Død. Død. Død.
- 5 Del 5: Kærester. Masser af kærester.
- 6 Del 6: Superskurke som Hobgoblin og Venom gør livet svært
- 7 Del 7: Derskersindssygtmegetlynhurigt – og så: KLONSAGAEN
- 8 Del 8: Spider-Man lærer nyt om sig selv
- 9 Del 9: Civil War - borgerkrig blandt superhelte
- 10 Del 10: Én dag tilbage og En helt NY dag - Den nye epoke
Spider-Mans livshistorie
NOTE: Resuméet om Spider-Mans livshistorie er oprindeligt udgivet i det danske serieblad Spider-Man fra nummer 387. Viderebragt her med tilladelse. Væsgo' at skrive videre på det.
En helt særlig superhelt
Da Spider-Man dukkede op på scenen for første gang, lignede han overhovedet ikke nogen anden superhelt. Han havde ikke noget fint hovedkvarter som Fantastic Four eller offentlighedens kærlighed og respekt som Captain America. Og han blev ikke berømt, men berygtet. Nix! Han var en ensom lille teenager, en ingen-som-helst. Indtil en dag, hvor skæbnen ville, at han skulle have utrolige kræfter – kræfter, som han til at starte med spildte på at tjene penge og lege wresling-stjerne. Og den leg kostede teenageren og dem, han elskede, dyrt. Ydmyget, skamfuld, voksede denne almindelige knægt op til at blive en mand, som aldrig kunne give afkast på det ansvar, der var blevet givet ham. Han blev Spider-Man, en af verdens mest berømte superhelte.
Dette er hans historie.
Enebarn – efterladt
Han var det eneste barn, Richard og Mary Parker fik, inden de døde. De blev dræbt, mens Peter stadig var en baby, da de var på hemmeligt arbejde for regeringen udenlands. Peter blev efterladt i sin onkel og tantes varetægt – Ben og May Parker. Uden at tøve tog de ham til sig som deres egen søn og opdragede ham med masser af kærlighed. De kunne ikke selv få børn og så Peter som en gave, trods tabet af hans forældre. Peter var begavet, og han udviste tidligt en utrolig evne for kemi og fysik. Han var et rent geni på det akademiske område, men socialt var han genert og offer for mange drengestreger. Hans onkel og tante kompenserede med trofast støtte, men bekymrede sig for, hvordan det hele skulle gå for den skrøbelige dreng.
Bidt!
På Midtown High School i New York tilbragte Peter gymnasieårene. Under en skoleudflugt til en udstilling, hvor man demonstrerede, hvordan radioaktivt laboratorieaffald behandles, skete der noget skæbnesvangert: En edderkop, som ved et uheld blev bestrålet under demonstrationen, landede på Peters hånd og bed ham. Hånden kradsede, og Peter blev svimmel. Omtåget forlod han udstillingen og gik lige ud foran en bil. Uden at tænke over det sprang han op på siden af en mur og blev siddende – klistret fast til muren med sine bare hænder! Forbavset opdagede han, at han havde fået overmenneskelige egenskaber, der svarede til en edderkops: Utrolig styrke og bevægelighed, evnen til at klæbe sig fast til næsten en hvilken som helst overflade og – mest utroligt at alt – en sjette sans, som advarede ham, når der var fare på færde.
Stjerne for en aften
For at teste sine nyfundne kræfter, iklædte Peter sig en hurtigt sammenbikset maske og tilmeldte sig en åben-for-alle konkurrence, hvor han kom til at slås mod den berømte Chrusher Hogan i en wresling-konkurrence. Peter vandt så let som ingenting. En talentspejder hev fat i ham og lovede tv-optrædener og masser af gysser. Så Peter skyndte sig hjem og skabte et mere detaljeret kostume, der inkluderede hans unikke net-skydere. Således blev Spider-Man født. Med sine nye kræfter og pludselige berømmelse lovede Peter sig selv, at han ville tage sig af sin onkel Ben og tante May. Men resten af verden – dem, som gjorde grin med den ensomme videnskabs-nørd Peter Parker – de kunne rende og hoppe. Efter en tv-optræden løb en tyv, forfulgt af politiet, lige forbi Peter, og han gjorde intet for at stoppe tyven.
Med store kræfter...
Et par dage efter var Peter på vej hjemad, da han til sin store rædsel opdagede, at onkel Ben var blev myrdet – skudt af en indbrudstyv. Spider-Man fandt morderen ved havnefronten og opdagede, at morderen var den selv samme tyv, som han havde ladet slippe forbi få dage forinden... Overvældet af skam og fortrydelse forstod Peter endelig: Med store kræfter følger et stort ansvar.
P.S. Historien om, hvordan Peter blev til Spider-Man, kan du b.la. læse i Spider-Man nummer 1-5 fra 1999 og, som den oprindeligt blev trykt, i Edderkoppen nr. 1 fra 1978. På amerikansk optrådte Spider-Man første gang i Amazing Fantasy nr. 15 i 1962, og på dansk for første gang i Edderkoppen nr. 1, 1967 fra forlaget I.K.
Del 2: Det første år som Spider-Man
Upopulær og uheldig
Til at starte med var Spider-Man usikker på, hvordan han skulle gribe det med at være superhelt an. Først forsøgte han at fortsætte sin show-business-karriere, men blev latterliggjort og sat for had af J. Jonah Jamesons tordende ledere i avisen The Daily Bugle. Selvom Spider-Man reddede Jamesons søn, astronauten John Jameson, fra en defekt rumkapsel, brugte J. Jonah Jameson i dén grad sin avis til at fordømme Spider-Man som en trussel og en charlatan. Modsat heltene i Fantastic Four og Avengers blev Spider-Man frygtet og mistroet af offentligheden. I skolen gik det ikke meget bedre med populariteten. "Nørde-Parker" blev konstant udsat for ondsindede drillerier fra klassens mobbe-mester og sportsstjerne Flash Thompson og hans følgesvende. Flashs kæreste, den populære Liz Allen, gjorde ofte tingene værre, fordi hun var smålun på Peter, og det gjorde bare Flash jaloux.
Peter Parker: Fotograf
Spider-Man søgte arbejde hos Fantastic Four (han skulle jo tjene nogle penge), men det lod sig ikke gøre. Og snart kom han op at slås med skurken Chameleon, fordi han klædte sig ud som Spidey og forværrede hans rygte. Men det var først, da Jameson tilbød en dusør for billeder af den flyvende superskurk Vulture, at det gik op for Peter, at han kunne tilbagebetale sin ”gæld” til onkel Ben ved at bekæmpe superskurke samtidig med at tjene penge på at sælge billeder af sig selv i kamp mod superskurke. Snart stødte Spider-Man på et hav af gangstere, geniale tyve og selvbestaltede superskurke med en skrue løs som Tinkerer, Doctor Octopus, Sandman, Doctor Doom og Electro. I Florida blev han venner med dr. Curtis Conners efter at have givet ham en modgift for at hæmme hans grusomme mutation til The Lizard, en to meter høj, intelligent øgle. Selvom han havde mange fjender, kom han også på mange eventyr med Fantastic Four (og fik nær kontakt med Johnny Storm, den menneskelige flamme), Avengers, X-Men og Daredevil.
Betty Brant – den første kæreste
På Daily Bugle mødte han en ven og snart sin første kæreste: Jamesons sekretær, Betty Brant. Hun var en genert pige, men fascineret af, at Peter turde tage billeder af Spider-Mans farlige kampe. Da den voldsomme verden, som Spider-Man levede i, kostede Bettys bror livet – han blev dræbt af gangsteren Blackie Gaxton – indså Peter for første gang, hvilken trussel Spider-Man var for dem, han elskede. Og så begyndte deres forhold at blive akavet: Betty gav Spider-Man skylden for sin brors død. Senere skiftede hun mening, men Spider-Man mindede hende om sin brors død, og hvor Peter Parker var, fulgte Spider-Man ofte efter... Som sagt: akavet. Besværligt, smerteligt, surt. Peter Parker har altid været uheldig.
Kujon?
Endnu flere skurke kom op at toppes med Spider-Man, inklusiv Green Goblin, Mysterio og Kraven. På hjemmefronten fik tante May et hjerteanfald, som gjorde, at Spider-Man måtte stikke af fra en kamp mod Green Goblin – det gjorde ikke just underværker for Spider-Mans rygte. Mays skrantende helbred og familien Parkers konstante pengeproblemer var begge vedvarende hovedpiner.
Jagtet af alle
Frustrede over at være blevet slået af Spider-Man, slog seks af hans værste fjender sig sammen under ledelse af Doctor Octopus. De kaldte sig "Sinister Six". Men Spider-Mans stædighed og kvikke tankegang gjorde, at han besejrede dem alle, en for en. Stille og roligt steg Peter Parkers selvtillid. Samtidig faldt hans forhold til Betty fra hinanden, da hun mødte en lækker fotograf, Ned Leeds. Han stjal hendes hjerte. Jamesons anti-Spider-Man-kampagne nåede nye højder, da han sponserede dr. Farley Stillwills eksperimenter med at gøre privatdetektiven Mac Gargan til den skruppelløse "Scorpion". Selvom Scorpion vendte sig imod Jameson, blev han ved med at forfølge Spider-Man. Han lejede de første af dr. Spencer Smythes Spider-jager-robotter og sendte dem efter stakkels Spidey. Men han klarede robotterne, takket være sin tekniske know-how.
Snart skulle Spider-Man møde en endnu større udfordring: En pige, der ville ha' ham!
P.S. Historierne om Spider-Mans første år kan du læse i de sjældne Marvel abonnementsblade fra 1991-1997. De er skrevet af Stan Lee og tegnet af den legendariske Steve Ditko. Han er en tegner, der i dén grad var med til at gøre Spider-Man unik.
Del 3: Gwen, Harry, Flash og Mary Jane: Kliken samles.
Spider-Man blev mere og mere upopulær, takket være avisredaktøren J. Jonah Jameson, som Peter Parker arbejdede for. Hans skurkegalleri voksede, og tante May var konstant syg og svagelig. Nu var ensomme Peter på vej ud af teenageårene, og det medførte store forandringer - og nye venner.
Mens tante May blev VED med at prøve på at introducere Peter for Mary Jane Watson, naboen Anna Watsons niece, taklede Spider-Man organiseret kriminalitet styret af The Crime Master og Green Goblin. Og træt af Daily Bugles konstante Spider-Man-had, prøvede Peter at sælge sine fotos til avisen Daily Globe, men opgav da redaktøren stillede for mange spørgsmål. Han måtte blive på The Daily Bugle.
Nye omgivelser: College
Kort efter at have fanget en ny fjende, Molten Man, bestod Peter High School og fik, på grund af hans evner inden for kemi og fysik, et sponsorat til Empire State Universitetets college. Han opnået det højeste gennemsnit i sin high schools historie, så det var ikke helt ufortjent. College, som det hedder i USA – en slags mellemtrin mellem gymnasiet og universitetet – blev en frist start for Peter. Han mødte nye venner, inklusiv den rige Harry Osborn, søn af den mægtige forretningsmand og industrialist Norman Osborn, og den åh-så-smukke Gwen Stacy. Rivalen Flash Thomsen fulgte med Peter til college, fordi han fik et sport-sponsorat. Peter var ikke hurtig til at finde nye venner. Harry og Gwen misforstod ofte hans indelukkethed og konstante bekymringer over sin tantes helbred, så de troede, at han var snobbet.
Testet til det yderste
Et par måneder før, han kom på collage, havde Spider-Man reddet sin tantes liv med en transfusion af sit radioaktive, men nu så radioaktiviteten ud til langsomt at slå hende ihjel. Spider-Man bad om hjælp fra Dr. Curt Conners. Men før Spider-Man kunne give sin tante Connors' modgift, ISO-36, blev han fanget under sammenstyrtede bygninger i en kamp mod Master Planner (der senere viste sig at være Doctor Octopus). Med en kraftanstrengelse ud over det sædvanlige lykkedes det til sidst Spider-Man at slippe fri og give sin tante modgiften. Mens May fik det bedre, blev Peter gode venner med Harry og Gwen. Han fik også lagt den årelange konflikt med Flash på hylden. Sammen hang de fire ud, ofte på en lille cafe ved navn The Coffee Bean.
Green Goblin: Harrys far!
Kort tid efter fandt skurken Green Goblin på en måde at undgå Spider-Mans sjette sans. Han kidnappede Spider-Man og opdagede hans hemmelige identitet. ...Og så afslørede han overfor Peter, at han var Harrys far. De sloges, men Spidey vandt, da han fik skubbet Goblin ind i en væg med stærkstrøm og kemikalier. Norman Osborn mistede en del af hukommelsen og glemte, at han nogensinde havde være Green Goblin.
M.J. træder ind på scenen
Superheltegruppen Avengers tilbød Spider-Man medlemskab, men efter en hurtigt overstået kamp mod Hulk afslog han tilbudet. Han foretrak at være på egen hånd. Samtidig kunne han ikke længere undgå at møde Mary Jane. Han gik ud fra det værste (tanter kan være nogle værre nogle), men fik et chok, da han så hende: Hun var hamrende lækker og rap i replikken! På deres første date kørte de til byen på Peters nye motorcykel for at tage billeder af Rhino. Hvad Peter ikke vidste var, at Mary Jane i al hemmelighed havde kendt til Peters anden identitet siden den dag, onkel Ben blev slået ihjel.
Spider-Man lagt på hylden
Efter endnu en kamp mod Lizard og en ny fjende, The Shocker, flyttede Peter ind i Harrys lejlighed, uden at skulle betale husleje. På trods af hans nyfundne selvstændighed var han ikke rigtig glad. Jamesons artikler, offentlighedens frygt for Spider-Man, tante Mays skrøbelige helbred, dårlige karakterer og et forvirrende kærlighedsliv ... Det var alt sammen for meget. Peter besluttede, at lægge Spider-Man på hylden. Aldrig igen. Mens Peter nød at have tid til studierne, venner og familie, steg kriminaliteten, som Kingpin begyndte at organisere og overtage hele underverdenen. Da Peter redede en vagt, der lignede onkel Ben, fra to røvere, besluttede han sig for at forny sit løfte og aldrig lade en uskyldig komme til skade, fordi han ikke gjorde, hvad han kunne.
Gwen Stacy elsker Peter Parker
Derefter kæmpede Spider-Man mod Kingpin, så mod dr. Octopus (som var flyttet ind som lejer i tante Mays hus!), så en ny Vulture, en ny Spider-slayer-robot og endelig Mysterio. Selvom Peter indimellem gik på dates med Mary Jane, faldt han snart for den mere seriøse Gwen, hvilket skabte gnidninger mellem ham og Harry (suk, piger mellem kammerater!) Peter mødte Gwens far, den pensionerede politikaptajn George Stacy, som studerede Spider-Man og udspurgte Peter om hans førstehåndsoplevelser med at fotografere vægkravleren. Med Norman Osborns high-tech udstyr hjernevaskede Kingpin kaptajn Stacy og fik ham til at stjæle hemmelige dokumenter fra politiet. Da Peter fik trykt billeder, som afslørede George Stacy i færd med at stjæle, kidnappede Kingpin George og Gwen. Spider-Man og Norman Osborn befriede dem, men Kingpin undslap. Derefter fokuserede Kingpin på at stjæle nogle legendariske sten-tavler (sidst set omtalt i SPM nr. 382), men Spidey skaffede dem tilbage og overgav dem i kaptajn Stacys varetægt. Så stjal The Shocker dem tilbage, og dr. Connors blev tvunget af Man Mountain Marco til at oversætte dem for en aldrende gangster, Silvermane. Det, tableterne afslørede, var en formlen på en eliksir, der kunne give ungdommen tilbage. Siverman drak eliksiren og blev en ung mand igen. Men tragisk nok kunne han ikke stoppe anti-aldringsprocessen, og han blev så lille, at han til sidst forsvandt. Oplevelses var så stressende og traumatisk for dr. Connors, at han blev til Lizard igen. Efter en hård kamp gennem byen (med ganske uvelkommen hjælp fra Johnny Storm fra Fantastic Four) lykkedes det Spider-Man at redde Connors.
P.S. Ikke alle de omtalte historier er udkommet på dansk. Første gang, Gwen Stacy dukkede op, var i The Amazing Spider-Man 31, og det blad har vist aldrig mødt en dansk kioskhylde. Men det har til gengæld det meste af resten. Nogle af de bedste, mest sæbeopera-prægede Spider-Man-historier finder du i de første danske Spider-Man-blade fra Forlaget I.K. (1967-69 under titlen Edderkoppen) og i Edderkoppen Klassiker nr. 1 fra 1985. De kan være svære at få fat i, men du kan nok være heldig at finde bogen ”Spider-Man – de bedste historier” fra 2004 i en tegneseriebutik. Den indeholder historien om Spider-Man fanget under maskinerne og Peters beslutning om ikke længere at være Spider-Man.
Del 4: Død. Død. Død.
Vi er nået til fjerde del af Spider-Mans livshistorie. På dette tidspunkt går Peter Parker på college, han er kæreste med Gwen og bedste venner med Harry. Tingene går nogenlunde godt. Men så begynder folk at dø.
Forældrene er (allerede) døde
En dag fandt Peter nogle gamle avisudklip, der viste, at hans afdøde forældre faktisk var spioner, fundet skyldige i landsforræderi. Som Spider-Man rejste han til Europa og kæmpede mod den kommunistiske Red Skull (Robert Malik) og fandt beviser på, at hans forældre var dobbeltagenter. Han fik altså renset deres navne.
Kaptajn Stacys død
Fordi Peter hele tiden stak pludseligt af, når han skulle skifte til Spider-Man, begyndte forholdet til Gwen at blive problematisk. Alligevel voksede deres kærlighed til hinanden, og Peter begyndte at håbe på en lykkelig fremtid sammen med hende. Gwens far, politikaptajnen, holdt meget af Peter, og så var han endda en af Spider-Mans få støtter. Men så indtraf tragedien. Gwens far blev knust under en skorsten, som brast sammen under en kamp mellem Spider-Man og dr. Octopus. Hans sidste ord var henvendt til Spider-Man: "Vær god mod Gwen." Gwen hadede Spider-Man for ulykken. Peters samvittighed (der allerede var godt under pres, fordi han hele tiden løj over for Gwen om sin hemmelige identitet), var ved at springe hovedet på stakkels Peter. Alligevel overlevede kærligheden alle udfordringer – inklusiv vennen Harrys stofmisbrug og Peters forsøg på at fjerne sine kræfter, der (uheldigvis!) gav ham fire ekstra arme og et modbydeligt udseende i et stykke tid. Efter et møde med den levende vampyr Morbius, rejste Peter og Gwen til det Vilde Land på en opgave for the Daily Bugle. Med hjælp fra Kazar redede Spider-Man Gwen fra at blive jægeren Kravens (tvangs-)dronning.
Gwen Stacys død
Imens Harrys stofmisbrug blev værre, fik hans far, Norman Osborn, et tilbagefald og blev til Green Goblin igen. Med hævn for øje, for han gav Spider-Man skylden for Harrys stofmisbrug og vidste, at Peter Parker var Spider-Man. Green Goblin kidnappede Gwen og kastede hende ud fra Brooklyn Bridge. Spider-Man forsøgte at redde hende ved at skyde net efter hende, som hun faldt, men det slog fejl. Hendes hals brækkedes i forsøget. I den efterfølgende, voldsomme kamp blev Norman Osborn ved et uheld spiddet af sin egen "glider" – den tingest, han flyver på. I al hemmelighed så Harry sin fars tilsyneladende død og sværgede hævn. Peter vendte hjem, knust. Ligesom onkel Bens mord, ville Gwen Stacys død plage ham fra den dag af. Ja, for altid.
Gæt hvem, der IKKE er død
Kort tid derefter hjalp Spider-Man John Jameson (J.J. Jamesons søn) med at blive menneske igen, efter han var blevet forvandlet til en varulv, Man-Wolf.. Spidey rejste til San Francisco for at glemme Gwen, og kort efter mødte han Punisher for føste gang. Punisher var blevet narret til at jage Spidey, som heldigvis undslap. Tante May giftede sig næsten med Dr. Octopus, men det blev stoppet af Spider-Man og gangsteren Hammerhead. Snart levede Harry op til sin fars forfærdelige arv. Han blev den nye Green Goblin og kidnappede dem, Peter elskede højest. Men det lykkedes for Spider-Man at forhindre Harry i at myrde nogen. Samtidig var en af Peters og Gwens undervisere, Miles Warren, begyndt at lægge onde planer. Han var blevet forelsket i Gwen og gav nu Spider-Man skylden for hendes død. Warren tog identiteten The Jackal ("Sjakalen") og skabte kloner af Spider-Man og af Gwen. Det lykkedes, takket være penge og teknologisk ekspertise leveret af den gådefulde Scrier, der, hvad Warren ikke vidste, i virkeligheden var blevet sendt af Norman Osborn. Han havde overlevet sammenstødet med "glideren" og var flygtet til Europa.
Kloner! (som muligvis dør)
I mellemtiden var det gået op for Peter og Mary Jane, at deres forhold var mere end blot venskab. Men da Gwens klon dukkede op, blev forholdet lagt på hylden – og tante May røg på hospitalet med endnu et hjerteanfald. Imens Spider-Man var distraheret af en konfrontation med The Scorpion og den sydamerikanske terrorist Tarantula (Anton Rodriguez), faldt The Jackals planer i hak og nåede deres endemål: Spider-Man blev fanget og tvunget til at kæmpe mod sin klon i Shea Stadium. Da kampen sluttede, var både Spider-Mans klon og The Jackal (faktisk bare en klon af the Jackal) døde. Tilsyneladende. Vist nok. Måske. Næsten helst sikkert. Gwens klon flygtede og begyndte et nyt liv. Da de forsvandt, vendte Peters liv tilbage til det normale. Nå, ja, så normalt, som det bliver, når man er en studerende med en hemmelig identitet som kostumeret superhelt.
P.S. Den del af Peters liv, du lige har læst om, finder du i nogle ældre, danske blade fra dengang, "Spider-Man" hed "Edderkoppen" og blev udgivet af forlaget Interpresse. Historien om kaptajn Stacys død finder du i Edderkoppen klassiker nr. 3-6. Gwens død forgik i Edderkoppen Sommerspecial og mødet med The Punisher i Da Edderkoppen mødte Punisher. "Klonsagaen" kan læses i Edderkoppen: Klonsagaen. Nogle af historierne kan du også finde i de rigtig gamle blade fra Williams Forlag (1973-1974) og de første numre fra Winthers Forlag, cirka 1978-1979. Ja, Spider-Mans historie går lang tilbage! Jeg håber, det er sjovt at læse lidt om hans dramatiske fortid.
Del 5: Kærester. Masser af kærester.
Vi er nået til femte del af Spider-Mans livshistorie. I del 4 genfortalte jeg historien om Gwen Stacys død. Nu er vi nået til Peters sidste år på college, og Peter er blevet kæreste med Mary Jane. Samtidig lurer skurkene om hvert et hjørne...
Team-ups!
I løbet af Peters sidste år på college slog han sig ofte sammen andre af verdens største helte i kampen mod superskurke: blandt andre Dr. Strange, Thor, Avengers, Fantastic Four, Luke Cage (Power Man) & Iron Fist og Daredevil. Nye skurke dukkede op – som Stregon (Dinosaur-manden), skateboard-superskurken Rocket Racer og en ny Green Goblin, Bart Hamilton – Harrys terapeut.
Alle finder sammen i par – undtagen Peter
Kort før de afsluttende eksaminer friede Peter til Mary Jane, men ... det var en dårlig idé på det tidspunkt. Mary Jane var vokset op i en dårlig familie og var usikker på, hvordan det ville være at leve sammen med Spider-Man, så hun panikkede nærmest og flyttede til Florida for at prøve lykken i model-branchen. Imens var Peters venner begyndt at leve deres egne liv. Liz Allen kom sammen med Harry osborn, som havde fået det bedre igennem længere tids terapi (ja, SELVOM en af terapeuterne legede Green Goblin), og de to blev gift. Flash Thompson prøvede at finde en livsvej efter fodboldkarrieren og militæret sammen med sin kæreste, Sha Shan. Betty Brant giftede sig med Daily Bugle-reporteren Ned Leeds. Eftersom Peters venner begyndte at finde sammen i par, blev det kun sværere at bære, at Mary Jane var stukket af. Det var på tide at finde nye udfordringer – og nye venner. Men én ting ændrede sig aldrig: Det altovervejende, tunge ansvar, Peter havde taget på sig i rollen som Spider-Man.
May kidnappet af Bens morder
Mens livet (og især kærligheden) gik Peter imod, fandt an ud af, at hans elskede tante var død. ...Det viste sig dog at være en illusion skabt af Mysterio (Quentin Black), som sammen med den mand, der havde slået onkel Ben ihjel, ledte efter en skjult skat i familien Parkers hjem. Bens morder holdt tante May som gidsel. Men da han fandt ud af, at Peter var Spider-Man, var chokket så stort, at han fik et dødeligt hjerteanfald. Efterfølgende kunne May afsløre, at den gemte skat var blevet ædt op af møl!
Noget uuuuunderligt sker
Efter endt eksamen fortsatte Peter sine studier og blev assisterende kemi-lærer, mens han sideløbende arbejde som cheffotograf på Daily Globe – han var nemlig blevet fyret fra Daily Bugle af en mere og mere irrationel J. Jonah Jameson. Og så skete der noget uuuuunderligt: Den levende vampyr Morbius drak af Spider-Mans radioaktive blod i håb om en kur, og imens han drak, blev han ramt af lynet (temmelig uheldigt, ikke?). Resultatet var, at Spider-Man blev forvandlet til et kæmpefirben med edderkoppekræfter, fordi Peter tidligere havde fået radioaktiv feedback i et forsøg på at redde Curt Connors, The Lizard. Hey! Jeg sagde, det var underligt, gjorde jeg ikke? Nå, men Spider-Lizard hærgede byen, indtil Curt Connors kunne finde en kur.
Den ene uheldige romance efter den anden
Mens Peter fortsatte med at boge den på uni, havde han mange usuccesfulde romancer. Han kom sammen med sin medstuderende Cissy Ironwood, men hun flyttede vestpå, da hendes far døde. Den lidt yngre Dawn Starr forsøgte at forføre Peter for at stjæle facitlisten til en kommende eksamensopgave. En lækker, ny nabo, som Peter blev lun på, viste sig at være en superskurk i forklædning. Peter blev også lun på en af de andre studerende, der underviste ligesom ham. Hun hed Marcy Kane, men Peter var inviterede i stedet den generte kemi-sekretær Debra Whitman ud i stedet. Uheldigvis fik Peters hyppige forsvindingsnumre (når han skulle ud og redde byen som Spider-Man) bare Debras mindreværdskompleks til at vokse ud af proportioner. På Daily Globe mødte Peter fotografen Lance Bannon, og han hadede ham fra første øjeblik. Senere blev et mordforsøg på avisens ejer skyld i, at Daily Globe lukkede midlertidigt ned. Imens havde J. Jonah Jameson fået det bedre. Han var blevet sindssyg på grund af en ond videnskabsmand, Jonas Harrow, men nu var JJJ kommet sig. Han tilbød Peter sit gamle job som freelance-fotograf.
May forlovet, Harry & Liz gift, og Black Cat lidt for lækker
Mens Peter prøvede at hitte hoved og hale i sit kærlighedsliv, informerede tante may ham om, at hun var forlovet med Nathan Lubensky, som hun boede et plejehjem sammen med. Deb Whitman var træt af Peters utilregnelighed og begyndte at komme sammen med en gammel flamme, Biff Rifkin. Et uheld fik Sandman og Hydro-Man til midlertidigt at smelte sammen som The Mud-Thing (ja, det betyder "Muddertingen" --- lige meget, bare læs videre), hvilket gjorde Sandman så utilpas, at han valgte at lægge kriminaliteten på hylden. Nygifte Harry Osborn og Liz Allen blev en del af Peters liv igen, men de var plaget af Liz’ stedbroder, Molten Man (du ser mere til alle tre i Spider-Man 396!). Spider-Man mødte også de skånselsløse selvtægtsforbrydere Cloak & Dagger. Snart blev Spider-Man ... ja, hvordan udtrykker man det?... "Romantisk involveret" med hans gamle fjende, Black Cat (Felicia Hardy).
Og resten af året...
Igen blev Spider-Man midlertidigt transformeret, denne gang til en menneskeedderkop af mutanten Brainchild. Senere kæmpede han en umulig kamp mod X-Men skurken Juggernaut, som Spider-Man besejrede ved at lede ham hen i en stor grav med våd cement. Okay, der skete altså en hel masse i løbet af det års tid, ikke? Overvældet af det hele, opgav Peter sit lærer-job, selvom Amt Powell var begyndt at flirte med ham (men nok mest for at gøre sin kæreste, Lance Bannon, jaloux). Fra det dagligdag til det kosmiske. Spider-Man stod sammen med andre helte, da Captain Marvel (Mar-Vell) lå døende af kræft i sin seng på Saturns måne, Titan. Men Spider-Man stak af fra dødsscenen, rystet over, at kræft kunne slå sådan en helt ihjel. Kort efter var han med, at den nye Captain Marvel (Monica Rambeau) debuterede. Peter hjalp tante May med at flytte hjem til Forest Hills, hvor hun lavede et bosted for Nathan og andre ældre. Peter fandt ud af, at Deb Whitman var skizofren og troede, at Peter var Spider-Man. Da Peter afmaskerede sig selv foran hende, troede Deb, at han havde lejet et kostume for at chokere hende til at blive rask. Taknemmelig flyttede hun til sin hjemby.
Del 6: Superskurke som Hobgoblin og Venom gør livet svært
På dette tidspunkt i livet var Peter sammen med Black Cat, og tingene gik okay. Men snart skulle to nye skurke sætte en stopper for den smule sjov og ballade, vores yndlings-vægkravler havde her et års tid efter college.
Black Cat svært såret
Spider-Man og Black Cat (Felicia Hardy) blev draget ind i en kamp mellem dr. Octopus og The Owl, og i kampens hede døde Black Cat næsten, da hun blev skudt af en af dr. Octopus' mænd. Ved Black Cats hospitalsseng gik det op for Peter, hvor meget han virkelig elskede hende. Hun fik amnesti takket være politikaptajn Jean DeWolf, mens hun kom sig på hospitalet.
Hobgoblin debuterer
Imens fandt en bankrøver på flugt Green Goblins gamle hule. Han fortalte en mystisk mand, hvor det var, og manden dræbte ham og og brugte Green Goblins teknologi til at skabe sig en identitet som superskurken Hobgoblin. I en kamp mod Spider-Man måtte Hobgoblin indse, at han var Spidey fysisk underlegen, men så fandt han Green Goblins hemmelige superstyrke-formula. Den testede han på en håndlanger, Lefty Donovan, så han kunne arbejde sig uden om de farlige bivirkninger. Han hyptoniserede Donovan til at tro, at han var Hobgoblin og slog ham ihjel, da Spider-Man kom for tæt på sandheden. Som Spider-Mans forhold til Black Cat styrkedes, vendte Mary Jane tilbage til New York – og til Peters liv. Det var alt sammen for meget, og Peter droppede ud af sin uddannelse. Mens han stadig eftersøgte Hobgoblin tog han sig tid til at afsløre sin identitet for Timothy Harrison, en 9-årig fan, der var døende af leukemi, og til Black Cat – men hun kedede sig over Peter Parker og ville hellere være sammen med hans alter ego, den utrolige Spider-Man. Hobgoblin afpressede J. Jonah Jameson til at indrømme sin rolle i skabelsen af superskurken Scorpion, og han trak sig som redaktør på Daily Bugle. Senere førte en kamp mellem Spider-Man og Hobgoblin til, at skurken tilsyneladende druknede i Hudson-floden.
Black Cats dystre hemmelighed
Spider-Man kom svært til skade i en kamp mod Cobra og Mr. Hyde, og Black Cat bebrejdede sig selv. Det fik hende til at opsøge superkræfter, og på et tidspunkt fik hun "uhelds"-kræfter igennem Kingpin. Spider-Man fandt senere ud af, hvor hun havde fået sine superkræfter, og kombineret med den afsky, hun havde for Peter Parker, førte det til, at de begyndte at drive fra hinanden. Ud af det blå blev Spider-Man og andre supervæsner transporteret til Battleworld af den næsten almægtige The Beyonder, og her deltog han i den skjulte strid, Secret Wars. Der modtog han en ny, sort dragt, som reagerede på mentale kommandoer. Senere fandt han ud af, at dragten var en levende symbiot, og han fik den fjernet og fanget ved hjælp af Mr. Fantastic (Reed Richards) fra Fantastic Four. Symbioten flygtede og prøvede at forbinde sig til Peter igen, men døde øjensynligt (øjensynligt!), mens den redede Peters liv. Derefter lavede Felicia et nyt, sort kostume til Spider-Man. Før Black Cat fik en chance for at slå op med Spider-Man (fordi hun frygtede, at hendes uheldsskabende superkræfter ville skade ham), slog Spider-Man op med hende. Han var træt af hendes løgne, uforsigtighed og kærlighed kun for hans kostumerede alter ego. I stedet blev han og Mary Jane bedre og bedre venner, ja, kærester. Hun chokerede ham ved at afsløre, at hun kendte hans hemmelige identitet, og fortalte ham om hendes tragiske barndom.
Hobgoblin 2
J. Jonah Jameson giftede sig med Dr. Marla Madison, Harry og Liz fik en søn ("Normie"), Hobgoblin vendte tilbage, og Spider-Man kæmpede og vandt i en hæsblæsende match mod den kosmisk stærke Fire-Lord.. Ned Leed fangede Flash Thompson i færd med at flirte med med Leeds' kone, Betty Brant, og kort efter blev Flash udstillet som værende Hobgoblin. Kunne det være et tilfælde? Det så sådan ud, for Ned blev kort efter myrdet i Tyskland, og Hobgoblin fortsatte med at plage New York. Men det blev senere afsløret, at Ned faktisk var Hobgoblin, og hans Hobgoblin-identitet var blevet overtaget af Jason Macendale, den tidligere Jack O' Lantern. Mange måneder senere blev denne nye Hobgoblin splejset sammen med en dæmon.
Jean DeWolf: Myrdet!
Spider-Mans liv undergik endnu en tragedie, da Sin-Eater (politisergent Stan Carter) myrdede hans gode ven, politikaptajn Jean DeWolf. Spider-Man havde været udsat for Black Cats uheldsbringende kræfter i alt for længe. Han søgte hjælp hos Dr. Strange, som brød forbandelsen, og Black Cat mistede sine kræfter, netop som hun havde allermest brug for dem. Kortvarigt allierede hun sig med The Foreigner i forsøg på hævn.
Vil du gifte dig med mig?
For anden gang i sit liv friede Peter til Mary Jane. Denne gang sagde hun "ja". Brylluppet gik fint, selvom de begge ankom noget forsinket til ceremonien. Snart efter gik det op for Mary Jane, hvor svært det er at være gift med en superhelt, da Spider-Man forsvandt i to uger, begravet af Kraven the Hunter, som overtog Spider-Mans identitet og besejrede Vermin – en modstander, Spider-Man ikke havde været i stand til at besejre. Derefter begik Kraven selvmord. Tingene blev værre, da den stadig levende symbiot bandt sig til Eddie Brock, en falleret journalist, og skabte Venom. Venom vidste, takket være symbiotens erindringer, at Spider-Man var Peter Parker. Venoms lighed med Spider-Man skræmte Mary Jane så meget, at Peter lovede aldrig at bære det sorte kostume igen. På dette tidspunkt tog Mary Janes model-karriere virkelig fart, hvilket gjode det muligt for den lille familie at flytte ind i en dyrere lejlighed i Bedford Towers. Peter vendte tilbage til studierne, og han fik udgivet en fotobog med billeder af Spider-Man. Det sendte ham på bog-turne og på tv. Uheldigvis var ejeren af Bedford Towers, Jonathan Caesar, besat af Mary Jane. Han havde tilbudt dem lejligheden for at kunne kidnappe hende. Da hans plan faldt til jorden, svarede han igen ved at få dem smidt ud af lejligheden, så de blev nødt til at flytte ind hos tante May. Caesar brugte også sin indflydelse til at sætte en stopper for Mary Janes modelkarriere.
Team-ups og superskurke
Igennem al denne tid kæmpede Spider-Man mod gamle fjender som Chameleon, Mysterio, Scorpion og Gibbon – og han mødte nye fjender som Fusion, Rosen, The Answer, Skinhead, Styx & Stone og Lobo-brødrene. Han slog sig også sammen med et væld af helte på skift – blandt andre Dazzler, Nightcrawler, Howard the Duck, King Kull og Dominic Fortune. Jo, der skete rigeligt. Men snart skulle livet blive rigtig slemt. Snart ville Green Goblin vende tilbage – i skikkelse af Peters bedste ven, Harry Osborn!
Del 7: Derskersindssygtmegetlynhurigt – og så: KLONSAGAEN
Spider-Man er blevet gift med Mary Jane, og de bor hos tante May. Eddie Brock er for nylig smeltet sammen med symbioten, og Venom er blevet skabt. Nu sker der en masse, og det hele leder op til en ordentlig omgang rod med kloner.
Derskersindssygtmegetlynhurtigt
(Der - sker - sindssygt - meget - lynhurtigt, okay?) Okay. Det måtte jo komme. Et afsnit af "Spider-Mans livshistorie", hvor jeg bliver nødt til at jappe igennem en masse numre på kort plads. Det gør jeg her, indledningsvis, og så sætter vi fokus på to vigtige begivenheder i Peters liv: Klonsagaen og Harry Osborns tilsyneladende død. Men altså ... først sindssygtmegetlynhurtigt. Klar? Mary Janes teenage-kusine flyttede ind hos familien Parker og røg på hospitalet med spiseforstyrrelser; Daily Bugles piberygende Joe Robertson blev dømt og fængslet for at tilbageholde viden om mord begået af Tombstone; tante Mays forlovede, Nathan Lubensky fandt ud af, at han havde 6 måneder tilbage at leve i; Thomas Fireheart (Puma) overtog Daily Bugle; Peter & MJ flyttede til SoHo lige ovenover Harry og Liz Osborn; Felicia (Black Cat) blev kærester med Flash, sur over, at MJ og Peter var blevet gift, men gjorde det bare for at gøre Peter vred; MJ fik en rolle i en tv-sæbeopera, Secret Hospital ... Puuh... Pust, støn (trækker vejret) --- (klar til at fortsætte i et lidt langsommere tempo) Efter kortvarigt at have besiddet kosmiske kræfter, blev Peter deprimeret over alle sit livs fejltagelser, og Chameleon narrede ham, så han mistede sine kræfter. Black Cat hjalp ham til at få superkræfterne igen, men mistede sine egne i processen. Og så blev hun rigtig forelsket i Flash Thompson. Spider-Man mødte farefulde folk som lejemorderen Tombstone, en dæmonbesat Hobgoblin (Jason Macendale) (som affødte Demogoblin), Cardiac, nye Spider Slayer-robotter, en cybernetisk Alistaire Smythe, sociopaten Shriek, The Jurys velbevæbnede selvtægtsmænd, rottemennesket Vermin, den monstrøse Doppelganger, mutant-tankelæseren Judas, Kravens søn – Grim Hunter – og en kvindelig Doctor Octopus. Spider-Man blev medlem af Avengers, men nåede aldrig at tjene fuld tid, før han sagde op. Han og Puma slog sig sammen for at bekæmpe en ældgammel trussel, men de blev rivaler, og det hele udviklede sig underligt mystifystisk: Spider-man sejrede, og Puma blev til et bæst. Venoms afkom bandt sig til seriemorderen Cletus Kasady og den uhyggelige Carnage (Splatter) blev skabt. Sammen med andre galninge hærgede og myrdede de et utal af newyorkere, men blev til sidst besejret af Spider-Man, Black Cat, Venom og andre.
Harry "dør"
Peters bedste ven, Harry, blev sindssyg og besat af Green Goblin-personaen. Psykisk torturerede han Peter, MJ og sin egen familie, indtil hans eksperimentale Goblin-formula øjensynligt slog ham ihjel. (Øjensynligt – for han lever jo videre. Som vi ser i Spider-Man 396, smuglede Harrys far, Norman Osborn, Harry til Europa, mens Mysterio fik verden til at tro, at Harry var død)
Klonsagaen kort fortalt
Men før Harry "døde" og blev rask, havde han planlagt ganske onde ting sammen med Chameleon. Chameleon skabte to androider, der lignende Peters afdøde forældre, og bildte Peter ind, at de stadig var i live. Peter var lamslået, og han trak sig tilbage fra omverdenen. Han blev Spider-Man på fuld tid. Fra Europa fik Norman Osborn tante May kidnappet og udskiftet med en aldrende, genetisk kopi, og nyheden om "tante May"s forfærdeligt dårlige helbred tiltrak Peter Parkers klon, som havde overlevet kampen på Shea Stadium (se "Spider-Mans livshistorie" del 4). Han kaldte sig selv for Ben Reilly og blev venner med Peter. Den genopståede Jackal, som i sin tid havde skabt klonen, narrede senere Peter til at tro, at HAN var klonen, og Ben Reilly var den ægte vare. Den falske tante May døde af alderdom, og Peter blev arresteret for forbrydelser begået af en helt tredje klon, den deformerede Kaine, som senere tilstod forbrydelserne. Jackal døde, og Mary Jane blev gravid, så Peter og hende flyttede fra New York og gav jobbet som Spider-Man videre til Ben Reilly. Peter mistede midlertidigt sine kræfter, men fik dem igen, mens Onslaught angreb New York. Kvalmende sur over Peters evne til at tilpasse sig enhver situation, vendte Norman Osborn tilbage til Amerika. Han forgiftede Maru Jane, så hun aborterede, og slog Ben Reilly ihjel. Da Bens lig blev til støv, stod det klart, at han i virkeligheden var klonen.
Problemer og brudte løfter
Peter og Mary Jane vendte tilbage til college, hvor de mødte Gwen Stacys fætter og kusine, Paul og Jill Stacy. Spider-Man afslørede Roderick Kingsley som den sande Hobgoblin og rensede Ned Leeds navn. Spider-Man havde travlt med at kæmpe mod en forynget Vulture, Morbius, mafia- og bandeledere som Don Fortunato, Black Tarantula og en ny Rose (Jacob Conover). Og imens, han havde travlt, opkøbte Norman Osborn Daily Bugle og beskyldte Spider-Man for mord. Peter tog fire forskellige identiteter på sig, indtil han fik renset sit navn. Da han opdagede, at tante May stadig var i live, redede Spider-Man hende og besejrede den gale Osborn. I et forsøg på at starte på en frisk lovede Peter sin kone, Mary Jane, at han ville droppe Spider-Man-identiteten. De flyttede til en fin lejlighed og han fik et job ved Tri-Corp Research Foundation, mens Mary Jane genoptog model-karrieren. Men trods løftet til Mary Jane, kunne Peter ikke ignorere sin tyngende ansvarsfølelse. Den drev ham tilbage i heltegerningen og i kamp mod typer som en ond Spider-kvinde, en ny gruppe Sinister Six, rumvæsenet Z'nox og mange flere...
Del 8: Spider-Man lærer nyt om sig selv
Spider-Man er gift med Mary Jane, men pludselig forsvinder hun. Kan han leve uden hende? Og hvad er hans kræfter egentligt? Er der noget magisk over dem? Velkommen til "Spider-Mans livshistorie" del 8 af 10, hvor Spider-Man bliver medlem af Avengers, og tante May opdager sandheden om Peter Parker.
Mary Jane: død?
Mary Jane gik om bord på et fly, som eksploderede i luften. Peter kæmpede med tanken om at have mistet sin kone, men hun var ikke død, hun var blevet tvunget af flyet, før det lettede, og kidnappet. Det lykkedes Spider-man at finde og besejre kidnapperen, men blev konfronteret med en beslutning, Mary Jane var kommet frem til: Hun kunne ikke længere leve sammen med ham. Mary Jane flyttede til vestkysten og efterlod Peter med en følelse næsten så svær og traumatisk, som hvis hun virkelig havde været død.
Tante May opdager Peters hemmelighed
Nærmest lammet flyttede han til en ny lejlighed og genoptog sit singleliv. Han søgte trøst hos tante May, men hun blev nærmest ødelagt, da hun opdagede Peters største hemmelighed: At han var Spider-Man. Hun var kommet på uanmeldt besøg og havde fundet ham sovende efter en hård kamp mod Morlun. Hans kostume, blodigt og ødelagt, lå ved siden af Peters seng. Men May kom sig over overraskelsen og blev en af hans største støtter – de to kom nærmere hinanden end nogensinde før. Hun fik ham også til at blive deltidslærer igen. Med fornyet håb fandt Peter og Mary Jane sammen igen for at redde ægteskabet. Efter at have levet adskilt fortalte Peter hende, at han behøvede hende i sit liv.
Edderkoppemagi?
Så dukkede Ezekiel op og fik Peter til at stille spørgsmål ved sine særlige edderkoppe-kræfter. Den mystiske Ezekiel havde samme evner som Peter og sagde, at kræfterne var magiske. Ezekiel havde stålet sine kræfter ved en mytisk ceremoni og var nødt til at ofre Spider-Man for at beholde sine evner. Men da ritualet sammensmeltede deres tanker, gik det op for Ezekiel, at Spider-Man var en værdig helt, og Ezekiel opofrede sig selv.
En overraskelse fra fortiden
Snart kom Spider-Man i kamp med to fuldvoksne børn af hans ekskæreste, Gwen Stacy. Mange år forinden havde Gwen haft et forhold til Norman Osborn, og i al hemmelighed havde hun født tvillinger, Gabriel og Sarah. Efter sin egen "død", havde Osborn taget sig af dem. Børnene voksede unormalt hurtigt på grund af Goblin formulaen, de havde arvet fra deres far. Osborn havde bildt dem ind, at Peter var deres far, og at han havde dræbt deres mor, men det lykkedes Spider-Man at åbne deres øjne for sandheden: Osborn havde slået Gwen Stacy ihjel (læs "Spider-Mans livshistorie" del 4).
Osborn træker i trådene
Osborn afslørede også Spider-Mans identitet for Mac Gargan (Spideys gamle fjende, Scorpion), og fik ham til at kidnappe tante May. Osborn var bleve afsløret i pressen som Green Goblin og fængslet for mordet på journalisten Terri Kidder ( i en historie, der aldrig er udkommet på dansk). Osborn vidste, at en række store forretningsimperier havde arbejdet på at skabe superskurke siden 1950'erne, og i fængslet var han et let mål for de onde forretningsfolk, der frygtede, at Osborn ville sladre om dem. Derfor ville han have Peter til at befri ham fra fængslet i bytte for den kidnappede tante May, men da han gjorde det, udbrød der en kamp med Sinister Twelve, som inkluderede Gargan. Men på dette tidspunkt var Gargan blevet forbundet med symbioten og forvandlet til den nye Venom (sidst set i Spider-Man 391-393).
Insektdronningen angriber
Omkring dette tidspunkt mødte Spider-Man en mystisk dame, der kunne kontrollere alle insekter. Hun fik Spider-Man forvandlet til en kæmpeedderkop. Hun planlagde at sprænge en bombe, der ville slå alle ihjel – undtagen de få med insekt-gener. Men Peter vendte tilbage til sin menneskeskikkelse – med øgede kræfter – og fik hende stoppet.
Medlem af The Avengers!
Spider-Man blev fuldtidsmedlem af den største superheltegruppe af dem alle – The Avengers. Spider-Man flyttede ind i det luksuriøse Stark Tower sammen med Mary Jane og hans tante May. De ellers vandtætte skodder han holdt mellem sit privatliv og superheltegerningen blev åbnet, og han afslørede sin hemmelige identitet for Fantastic Four og Avengers.
Død, genopstået
Tony Stark blev glad for Peter og anså ham for sin protegé. Efter flere kampe, med og uden Avengers, udviklede Peter en mystisk sygdom, der virkede dødelig. Allerede svækket, kunne han meget lidt stille op imod den vampyriske Molun, der brutalt overfaldt ham, rev hans ene øje ud ... og åd det. Peter kom på hospitalet, og Molun vendte tilbage for at færdiggøre det, han havde begyndt: mordet på Spider-Man. Men da Molun truede Mary Jane, sprang Peter ud af hospitalssengen og med en overmenneskelig kratanstrengelse dræbte han molun med giftige brodder, der pludselig kom ud af Peters arme. Kort efter ... døde Peter. Tony Stark tog Peters lig tilbage til Stark Tower. På forunderlig vis genopstod en forynget Peter Parker – han kom ud af sit eget lig, omsluttede sig selv i en kokon og vendte tilbage med nye kræfter, forstærkede sanser og mirakuløst helede sår. Peter havde taget imod de totemiske, magiske, edderkoppekræfter, som Edderkopppeguden tilbød i dødens favntag. Efter "genfødslen" gav Tony Stark – bedre kendt som Iron Man – en ny dragt til Spider-Man. Og snart begyndte borgerkrigen mellem superhelte, hvor Spider-Man blev fanget i midten...
Del 9: Civil War - borgerkrig blandt superhelte
Peter tog til Washinton DC sammen med Tony. Da de kom tilbage så Peter i fjernsynet at Stamford nærmest var tilintetgjort grunden var at en uerfaren superheltegruppe The New Warrios (de nye krigere), som er nogle realitystjerner, braste ind hos nogle superskurke. De kom op at slås da en af dem kom efter Nitro - en gammel kaptajn Marvel-skurk der brugte sine sprængfarlige evner der ødelagde Stamford.
Efter det blev en ny lov indført, alle superhelte skulle tage masken af og blive statsansat, hvis ikke vil de blive sat i fængsel. Tony og Peter tog til det hvide hus, Tony afslørede for præsidenten at han var Iron Man, Tony opfordrede Peter til at tage masken af, så ved en pressekonferance tog Peter masken af og blev registreret men fortrød, han flygtede fra Stark Tower og efter en kamp mod Iron Man søgte han tilflugt i kloakken hvor rebbellerne havde hovdekvarter. Peter blev rød og blå igen imens blev Norman Osborn leder af Tordenkilerne, en gruppe der blandt andet indeholder Venom (Mac Gargan), Songbird og Radioactive Man. Efter angreb rebbellerne de andre og kampen begyndte men lige da kaptajn America skal til at angribe Iron Man stoppes han af civile der får ham til at indse at de ikke er helte mere de kæmper bare kaptajn America lader sig arrestere. Peter vendte tilbage til motellet hvor et mareridt blev til virkelighed.
Del 10: Én dag tilbage og En helt NY dag - Den nye epoke
Da hans tante May bliver skudt ned og ligger i koma, finder Peter en sidste løsning for at redde sin tantes liv. Mephios satan tilbød ham at hun kunne leve videre og alle glemmer hans identitet, men betingelsen er at han og MJ ikke mere er gift Peter siger ja og vågner op i Forest Hills i Queens. Et øjeblik nye læsere måske husker ja det var Spider-Mans livshistorie
Se kategorien Spider-Man for udgivelser.