Manga
Manga er et populært navn for tegneserier fra Japan. Nogle gange benyttes det også om koreanske tegneserier, men disse bør retteligt kaldes manhwa, eller kinesiske, der hedder manhua. På alle tre sprog kan ordet dog sagtens oversættes med tegneserie.
Japan er et af de lande i verden, hvor der bliver læst allerflest tegneserier og den japanske tegneserie har siden firserne stille og roligt bredt sig ud over verdensmarkedet og eksporten er nu en milliardforretning.
Indhold
Manga i Danmark
Første forsøg med udgivelse af japanske tegneserier var Ensom ulv og Hvalp i 1988 fra Interpresse, der ikke blev en større succes. Serien måtte lukke længe inden den blev færdig. Siden kom Carlsen på gaden med Akira (1998-2004) af Katsuhiro Otomo, der udkom med alle 20 bind.
Det store gennembrud for mangaen i Danmark kom dog først, da Carlsen kom på gaden med Dragon Ball, der udkom med 42 ordinære numre og 20 særnumre. Første bind var Dragekuglernes hemmelighed, der udkom i 2000. Allerede i 2004 kom 12. oplag på gaden; til sammenligning kom 11. oplag af Tintin: De syv krystalkugler i 1997, 37 år efter førsteoplaget i 1960.
Dragon Ball var en serie fra det populære ugeblad Weekly shonen jump, der med et oplag på 3 mio. er et af Japans mest solgte blade. Bladet har specialiseret sig i tegneserier til drenge, og efter Dragon Balls enorme succes - både i Danmark og på verdensplan - eksploderede det danske marked i shonen-serier. Således er også f.eks. Yu gi Oh!, Shaman King, Naruto, One Piece og Sandland, som alle er udkommet hos Carlsen, shonen jump-serier.
Med Carlsens store succes, men noget begrænsede repertoire, meldte også andre sig på banen, ligesom Carlsen også langsomt afsøgte nye områder uden for drengeserierne med for eksempel seksualundervisningsmangaen Manga Love Story. Egmont, der i Tyskland er det største forlag på mangamarkedet, har meldt sig på banen med blandt andet Mesterdetektiven Conan og Ranma ½.
I slutningen af 2004 meldte to tidligere Carlsen-medarbejdere ud, at de arbejdede på at starte et forlag udelukkende til asiatiske tegneserier. I starten af 2005 blev forlaget Mangismo så en realitet. Forlaget nåede at sende 11 titler på gaden, inden de i juli 2007 meddelte en betalingstandsning. Flere af forlagets titler blev overtaget af Carlsen.
Mangaens historiske baggrund
Japan har en århundredegammel tradition for fortælling i grafisk form. En variant af disse var de såkaldte ukiyo-e, trætryk der indfangede den såkaldt "flydende verden" i billedform. Ukiyo-e var ofte samlet i serier, der hørte sammen, eller blev brugt som illustrationer til bøger eller teater. Ofte var serien blot en tematisk samling, andre gange fortalte billederne historier.
En af de store mestre indenfor dette fag, Hokusai, udgav i 1814 det første værk kaldet Manga. Man betyder usammenhængende, ga tegninger, og der var nærmest tale om en skitsebog.[1] Dermed var der på ingen måde tale om en manga i moderne forstand, men det er et af de første eksempler på en ukiyo-e-kunstner, der studerer stregen i en række motiver.
Sammen med tradition for giga, 'sjove billeder', der strækker sig tilbage til 1200-tallet, blandede trætrykskunsten sig med udenlandsk inspiration i Meiji-perioden, da Japan blev lynindustrialiseret af kejseren. Inspireret af bl.a. det britiske satiriske magasin Punch, opstod formen 'ponchi-e', 'Punch-billeder', små sjove fortællinger i 1-4 billeder.
Omkring 1900 dukkede egentlige tegneserier op i japanske aviser og i hvert fald i løbet af trediverne var hovedkonceptet i manga, som vi kender det i dag, nemlig tommetykke hæfter med serielle fortællinger og bogopsamlinger af de bedste, en realitet.[2] Tegneserien var opstået i Japan.
Umiddelbart efter anden verdenskrig blev mangaen revolutioneret, da Osamu Tezuka blev bannerfører for en ny tids tegneserier, inspireret af amerikanske tegnefilm, især Disney og Fleischer (Betty Boop og Skipper Skræk etc.) Hans Astro Boy er næsten lige så ikonisk som Mickey Mouse og var også den første anime (japansk tegnefilm) til i 1963 at gå sejrsgang verden over.
Manga og gekiga
Meget parallelt med de grafiske romaner, der er tegneserier med et seriøst islæt, opfandt tegneren Yoshihiro Tatsumi i 1950erne gekiga - 'dramatiske billeder' - der var en mere eksperimenterende og provokerende stil, end de manga der fulgte Tezuka-traditionen. Med tiden lod også Tezuka sig inspirere af gekiga, og værker som Adolf var mørkere og dystrere end tidligere værker. Med Tezuka fulgte også mange andre.
Forskellen på manga og gekiga var dog også af kommerciel karakter: Mens manga byggede på serieblade, hvor hver manga udkom med et kapitel fx hver uge, opstod gekiga i et udlejningsmiljø, hvor enkeltstående, samlede værker blev lejet. Tidspresset i produktionsfasen var derfor større for manga-tegnerne, og derfor havde gekiga-tegnerne et bedre kunstnerisk ry. Med tiden forsvandt gekigaens forretningsmodel dog og manga-tegnerne hævede niveauet. Herefter er gekiga i særlig grad blev brugt til at betegne manga, der ikke benytter sig af en cartoony stil med indhold med temaer, der ikke er egnet for børn.
På dansk har vi foreløbig kun set udgivelsen af en enkelt rendyrket gekiga, nemlig førnævnte Ensom ulv og Hvalp, en samuraiserie af Kazuo Koike og Goseki Kojima. Herfra udkom der på dansk i 1988 6 hæfter hos Interpresse - hvilket kun er en brøkdel af den oprindelige udgivelsesrække, der er på 142 episoder.
Begreber
Mangaka
Japansk tegneserieskaber. Ordet består af manga, 'tegneserie', og ka, der indikerer en person med høj grad af ekspertise.
Shonen
Serier for drenge. Shonen-serier udkommet på dansk:
- Astro Boy
- Chrono Crusade
- Dragon Ball
- Love Hina
- Naruto
- One Piece
- Ranma ½
- Samurai Deeper Kyo
- Shaman King
- Yu-Gi-Oh!
- .hack
Shojo
Serier for piger. Shojo-serier udkommet på dansk:
På dansk har vi også serierne Princess Ai (USA), Demon Diary (Korea) og I.N.V.U. (Korea), der kunne betragtes som shojo - på nær at de altså ikke er japanske serier.
Dōjinshi
Fan-manga og amatørmanga. Egentlig betyder det selv-udgivet manga, og enkelte serieskabere, der absolut ikke kan kaldes amatører, deltager også i dōjinshi-scenen, f.eks. Ken Akamatsu, skaberen af Love Hina, under pseudonymet Awa Mizuno.
Kodomo
Manga for de mindste
Hentai
Manga for de største (pornografiske tegneserier)
Mecha
Sci-fi-serier med fokus på store maskiner. Mecha-serier på dansk:
Shonen-ai og shojo-ai
Tegneserier om romantiske forhold mellem personer af samme køn. Shonen-ai er mandlige forhold, shojo-ai er kvindelige forhold. Hvis forholdet har et decideret seksuelt indhold, og dette afbildedes, kaldes det ofte yaoi (mænd) og yuri (kvinder).
Kernepublikummet for shonen-ai er unge kvinder. Shonen-ai på dansk:
Seinen
Tegneserier for voksne mænd. Seinen-serier på dansk:
Josei
Tegneserier for voksne kvinder
OEL manga
Forkortelse for original english-language manga. Betegnelse for amerikanske tegneserier der efterligner japanske mangaer i stil, format og læseretning i et forsøg på at ramme samme publikum. Begrebet er selvmodsigende i forhold til den brug af begrebet manga, der ligger til grund for denne artikel, hvor manga netop er japanske tegneserier. Men i en løsere kontekst bruges manga også som betegnelse for en stil, der er typisk japansk, selv om den brug af ordet manga ville udelukke flere japanske tegneserier fra at være manga.
OEL manga på dansk:
Oversættelsesproblematikker
Oversættelsen fra japansk til vestlige sprog er ikke problemfri.
For det første læser japanerne fra højre mod venstre, modsat os, hvilket vil sige, at en hel bog på japansk skal læses, hvad der i Vesten er bagfra. Det stiller udgiverne overfor et valg, der må træffes:
- Enten skal siderne spejlvendes. Dette kræver ofte et vist arbejde med ommontering, da ikke alle billeder uden videre kan spejles (et landkort vil fx vende forkert!). Dette sker ofte med manga, der udgives til det voksne publikum, og det publikum, der læser andre typer tegneserier - fx værker af Katsuhiro Otomo, Osamu Tezuka, Kazuo Koike og Yoshihiro Tatsumi
- Eller bøgerne må udgives med japansk læseretning. Dette får nogle læsere til at stå af, men mange inkarnerede mangafans foretrækker at læse bogen "bagfra". Af samme grund (og sandsynligvis også økonomiske) er dette den normale udgave for mange af de lange manga-pocket-serier, fx Dragon Ball, Naruto, Hellsing og One Piece
Dette er i øvrigt et af de kendetegn, man kan bruge til at skelne japanske manga fra koreanske manhwa. Koreanerne har en læseretning, der går samme vej som os.
Også lydord kan være problematiske. Mange manga-læsere betragter de flotte japanske tegn som en del af udtrykket, der helst ikke skal pilles ved, men for en vestlig læser, der ikke har kendskab til de japanske alfabeter, vil lydordene være uaflæselige. Ofte ser man derfor kompromiser, enten ved at oversættelsen er skrevet med små bogstaver ved siden af de japanske tegn eller under billedet.
Nogle gange er lydordene helt uoversat - på dansk er det for eksempel set i The devil Ororon og Det levende slot.
Mangaudgivelser i Danmark
| Årstal (1. bind) |
Carlsen | Arboris | Egmont | Mangismo | Donovan Comics |
|---|---|---|---|---|---|
| 1988 | Ensom ulv og Hvalp | ||||
| 1989 | |||||
| 1990 | |||||
| 1991 | |||||
| 1992 | |||||
| 1993 | |||||
| 1994 | |||||
| 1995 | |||||
| 1996 | Ghost in the Shell | ||||
| 1997 | |||||
| 1998 | Akira | ||||
| 1999 | |||||
| 2000 | Dragon Ball | ||||
| 2001 | |||||
| 2002 | |||||
| 2003 | One Piece, Dragon Ball Z, Kajika, D.N. Angel | Ranma ½ | |||
| 2004 | Love Hina, Sandland, Tokyo Mew Mew, Neon Genesis Evangelion, Yu-Gi-Oh! | Mesterdetektiven Conan | |||
| 2005 | Astro Boy, Shaman King, Manga Love Story | Samurai Deeper Kyo, Vampire Game, Gravitation, The devil Ororon | |||
| 2006 | .hack, Det levende slot, Naruto | Princess Ai, KARE First love, Hellsing, Basara, Chrono Crusade | |||
| 2007 | Magic Knight Rayearth, Nekomajin, Chobits | Inu Yasha | Last Hope (OEL) | ||
| 2008 | (Titler fra Mangismo overtages), Fullmetal Alchemist, Emma, Death Note, Fruits Basket |
Litteratur
- ↑ Jocelyn Bouquillard and Christophe Marquet, Hokusai - First Manga Master, Abrams, 2007.
- ↑ Poul Petersen, Manden de kaldte tegneseriens gud, Strip!, 2002.
