Science fiction
Science fiction, nogle gange forkortet sci-fi, er historier i medier, herunder tegneserier, hvor der anvendes teknik, der ikke findes i virkeligheden, i hvert fald på det tidspunkt, da historien blev publiceret. Historierne kan f.eks. indeholde tidsrejser, (endnu) umulige rumrejser eller hvad hvis?-historier.
Der er ofte diskussion af, hvad kravene for en science fiction-historie er. Nogle mener, at det betyder, at alt hvad forfatteren forestiller sig skal kunne begrundes videnskabeligt, selv hvis det er spekulation. Dette krav udelukker meget, man normalt kalder science fiction, og historier der overholder det krav kaldes ofte hard science fiction. Ofte vil man bruge en mere flydende definition, hvor science fiction er historier, hvor maskineri, teknik, naturvidenskabelige fænomener eller fremtidsforestillinger spiller en afgørende rolle.
Nogle læsere betragter science fiction som en underkategori af fantasy, mens andre forsøger at skelne de to genrer fra hinanden med henvisning til at fantasy ofte beskæftiger sig med eventyr og magi, mens science fiction beskæftiger sig med videnskab. Denne skelnen kan dog ofte være svær at drage, hvilket også illustreres af science fiction-forfatteren Arthur C. Clarkes tredje lov "Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic."
Visse historier, for eksempel Star Wars, anvender elementer af science fiction såsom rumskibe og robotter, men fortæller en historie der ligger tættere op ad eventyr eller fantasy. Denne form for historier betegnes i nogen tilfælde som "space opera". De klassiske Jens Lyn-historier er også eksempler på denne form for eventyr i rummet.
Andre trækker på elementer af gysergenren, for eksempel Alien-historierne som anvender rumskibe og væsener fra andre planeter men fortæller en gyserhistorie som har elementer til fælles med for eksempel H.P. Lovecraft. Både Star Wars og Alien har hver deres tegneserieudgave, som bygger videre på filmenes historier. Blandingen af gysere og science fiction ses også i det amerikanske forlag EC's udgivelser som Weird Science.
Elementer af science fiction spiller en stor rolle indenfor superhelte-genren, hvor mange helte enten lader sig understøtte af avanceret teknologi eller har opnået deres kræfter gennem fejlslagne videnskabelige eksperimenter. Serier som Superman og Fantastic Four inddrager rejser i rummet, andre dimensioner og frem og tilbage i tiden, som er typiske science fiction-elementer, mens X-Men-forfatteren Chris Claremont indfører sin egen udgave af Alien-monstrene i form af The Brood og sin egen space opera-lignende gruppe i form af rumpiraterne Spacejammers, som ledes af Cyclops' far.
Science fiction er en del ældre end de egentlige tegneserier, og de fleste regner franskmanden Jules Verne (1828 - 1905) som genrens fader. Englænderen H.G. Wells (1866 - 1946), der blev født omkring det tidspunkt, da Vernes første science fiktion-romaner udkom, regnes undertiden som genrens fader; dette har nok mest at gøre med den angelsaksiske verdens manglende kundskab til Verne. Både Vernes og Wells' værker findes i utallige tegneserieversioner.
Den moderne science fiction blev i høj grad populariseret af luxemburgsk-amerikaneren Hugo Gernsback (1884-1967), som startede magasinet Amazing Stories som var dedikeret til historier indenfor genren. Den højeste hæder indenfor den skrevne science fiction kaldes en Hugo til minde om ham.
Over årene har science fiction bredt sig fra den meget videnskabs- og teknik-fikserede historie til også at inddrage mere bløde aspekter fra psykologi, religion med videre under indtryk af den såkaldte New Wave-bevægelse i tresserne som blandt andet Michael Moorcock var en af bannerførerne for. I de senere år er under-genren cyberpunk skudt frem, en stadigt teknologi-fascineret men mere dyster version af fremtiden, hvor nationalstater er afløst af multinationale firmaer og hvor mennesker er koblet op mod et virtual reality internet som betjenes direkte med impulser fra hjernen. Æstetisk er denne genre inspireret af film som Bladerunner og William Gibsons bøger som Neuromancer. Begge dele er udsendt i tegneserieudgaver.
