ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

DC Comics

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Amerikansk forlag. Har haft navnene Detective Comics, Inc., National Comics, National Periodical Publications og nu DC Comics. Ejes af den multinationale koncern Time Warner, verdens tredjestørste indenfor underholdningsbranchen.

Det er først og fremmest for sine serier om superhelte at DC er kendt. De mest kendte helte er den såkaldte "treenighed" Superman, Batman og Wonder Woman, samt de to grupper Justice League og Teen Titans.

Serierne fra DC har været udgivet af mange forskellige danske forlag, bl.a. Seriebladets Forlag, Williams Forlag og Interpresse. I dag udgives de hovedsagelig af Egmont Serieforlaget, fra 2007 med skiftende udgivelser af hele numre med enten Superman eller Batman. På samme måde som med udgivelserne af Marvel Comics, blev DC-serierne i høj grad personificeret gennem brevkasseredaktøren Super-Ove og hans afløser i 1990'erne, Bat-Bjarne.

DC består ud over selve DC-forlaget også af en række andre varemærker. Vertigo er forlagets "voksen-afdeling", blandt andet kendt for serien "Hellblazer" som blev filmatiseret med titlen "Constantine". Wildstorm blev oprindeligt startet af Jim Lee som en del af Image Comics, men han solgte sidenhen sine aktiviteter til DC.

Det antages almindeligevis at DC blev købt af Warner i 1969, men den virkelige historie er en anelse mere kringlet. Warner blev omkring årtusindskiftet en del af en fusion med AOL og Time Warner, hvilket fik den daværende redaktør hos Marvel Comics, Joe Quesada, til at referere til dem som "AOL comics" i en af Marvels udgivelser.

I forbindelse med at rivalen Marvel Comics blev købt af Disney annoncerede Warner at man ville danne en ny organisatorisk enhed DC Entertainment, der ligesom Marvel Entertainment skulle række ud over ren forlagsvirksomhed. Dette betyder at områder som film, computerspil og andre medier vil være en del af forretningsområdet.

Eksterne links