ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Forskel mellem versioner af "Diskussion:Forside"

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
m (Ny Album oversigts skabelon)
m (Ny Album oversigts skabelon)
Linie 173: Linie 173:
  
 
Hvad siger i? [[Bruger:Joen|Joen]] 1. dec 2007, 14:39 (CET)
 
Hvad siger i? [[Bruger:Joen|Joen]] 1. dec 2007, 14:39 (CET)
 +
:Jeg har i øvrigt tilladt mig at gøre det med [[Skabelon:Blåfrakkerne oversigt]], som gik i stykker da jeg lavede den anden ændring i Oversigts skabelonen. Det beklager jeg, og jeg vil i øvrigt gerne selv agere spydspids i opdateringen af gamle oversigter... [[Bruger:Joen|Joen]] 1. dec 2007, 14:46 (CET)

Versionen fra 1. dec 2007, 13:48

Spørgsmål til ComicWiki? Stil dem her!

Tryk på det lille + (plus) i toppen af siden her for at tilføje et spørgsmål eller en kommentar. Hvis du er registreret bruger kan du underskrive dit indlæg ved at tilføje 4 tilder (~~~~).

Ofte stillet spørgsmål: Hvorfor ComicWiki, hvorfor ikke Wikipedia?

Arkiv 1

Jeg har arkiveret alle diskussioner fundet på denne side. De kan nu findes på siden Diskussion:Forside/Arkiv 1.

Metoden til at arkivere har jeg i øvrigt hapset fra Wikipedias guidelines. Nogen kommentarer til metoden? Ellers synes jeg det er måden vi skal gøre fremover, altså når der kommer en advarsel om at siden er blevet for lang at vi arkiverer indholdet i Diskussion:Side/Arkiv n hvor n er arkivets nummer. Joen 23. Jul 2007 kl. 21:17 (CEST)

Det synes jeg lyder meget godt. Spørgsmålet er, om man i enkelte tilfælde ville beholde nogle af diskussionerne fremme, da de måske stadig kunne være relevante. ezme 24. Jul 2007 kl. 11:02 (CEST)
Tjoh, det kunne man sagtens. Wikipedia opfordrer til en "refaktorering" af visse diskussioner, dvs. man bevarer indholdet men formulerer det kortere. Er der nogen specifikke arkiverede spørgsmål vi bør hive frem, synes du? Joen 24. Jul 2007 kl. 13:04 (CEST)
Hmm, næh, ikke lige nu specielt, det var bare en tanke til senere.ezme 25. Jul 2007 kl. 17:58 (CEST)

En plan for sider om figurer

Der er efterhånden en del sider på ComicWiki, det er jo dejligt. Vi har dog ikke så meget om de forskellige figurer i serierne. Vi har noget om Yoko Tsuno (figur), og der er også en meget begrænset side om Tintin. Man kommer dog ikke til noget hvis man søger på Kaptajn Haddock, eller f.eks. Zorglub fra Splint og Co. Det på trods af at der er persongallerier hvor de respekteve figurer deltager i.

Derfor foreslår jeg at vi laver redirects fra prominente figurnavne til de respektive serier.

F.eks. kan Zorglub redirecte til Splint og Co, og Kaptajn Haddock til Tintin.

Når der så er en person der føler nok for figuren til at oprette en egen side, så kan man slette redirecten og lave en rigtig side. Giver det mening? Joen 25. Jul 2007 kl. 14:50 (CEST)

Tjo, det gør det vel. Det vil give problemer i nogle tilfælde (skal Robin pege på Teen Titans elelr Batman?), så foretrækker jeg egentlig, at man kommer til den her side [1], hvor både Teen Titans og Batman står. --S-mand 25. Jul 2007 kl. 17:34 (CEST)
Hvis der ikke eksisterer en side, eller en redirect, vil man under alle omstændigheder komme til søgesiden når man taster et navn ind. Men ellers synes jeg det er en udemærket ide at redirecte til den serie, som figuren optræder i. Hvis der er tvetydige eksempler, kunne man måske lave en {{flertydig}} på den pågældende side, istedet for en redirect?ezme 25. Jul 2007 kl. 19:11 (CEST)
Jeg tror det er en god ide for almindelige serier, men det kan hurtigt blive noget rod for superheltene. Der sker mange ændringer frem og tilbage med hvem der er med hvor, Storm skifter fra X-Men, så til FF og da Sue og Reed er på vej tilbage til FF og Storm vender hjem til X-Men så er der en del redirects at holde styr på. Så hvis man skal gøre det, så skal det nok mest være for serier hvor persongalleriet er mere statisk. Kent Damgaard 25. Jul 2007 kl. 20:00 (CEST)
Hvor er det vildt at høre om de superhelte ... marvel zombies, fantastic 4 + x-men, crazy. Man får faktisk helt lyst til at læse det, og jeg er ellers ikke en superhelte person. Men jow, det jeg foreslår er udelukkende et forsøg på at hjælpe folk til at finde det de leder efter, altså at vi forsøger at forudse hvad folk leder efter og hjælper dem til deres mål. En redirect er i visse tilfælde hurtigere end en søgning, idet "gå til" er standard knappen i søgefeltet. Det er klart, at hvis visse sider i høj grad er flertydige eller flydende, så er det næppe hensigtsmæssigt. Men i og med at denne type redirects skal oprettes af en person, så må det være op til personens egen dømmekraft at vurdere om redirecten er gavnlig -- ellers skal den ikke være der.
For figurer der ikke er i flux, kunne man, til dels som Ezme foreslår, have en redirect til den mest logiske side ("logisk", vurderet af os her på wikien), og så en flertydigheds-notits i toppen af det dokument. Joen 26. Jul 2007 kl. 00:17 (CEST)

Album Infobox og SerieNavn feltet

Jeg har lagt mærke til en tendens med at skrive ekstra mange oplysninger ind i Album Infoboxens SerieNavn linie - altså der hvor der f.eks. står Tintin 7. Det sker bl.a. på Lucky Luke album, men også andre steder. Nogle gange synes jeg det tager lidt overhånd, og efter min mening bør holde det på det helt enkle plan.

1) Først og fremmest synes jeg at nummereringen KUN bør være den danske. Der bør ikke stå den franske nummerering - den kan skrives ind i selve artiklen (som det fx. er gjort på Den mystiske stjerne), eller blot stå i hovedartiklens serie - da det primært er de danske udgivelser ComicWiki fokuserer på.

2) på Genfærdet hævner!, står der fx. også et årstal med deroppe - selvom der er plads længere nede i Album Infoboksen til at skrive dette årstal på.

3) Hvis en serie som fx. Splint og Co eller Tintin er eller bliver genudgivet eller omnummereret i de danske udgivelser, er jeg lidt i tvivl om hvad vi skal gøre - det kan være op til diskussion - men vores måde indtil nu har været simpelthen at fjerne nummeret deroppefra (så der kun står Splint & Co., og istedet skrive nummererings data i selve artiklen.

4) Der er også den mulighed at holde nummereringen til den nyeste danske udgave, jævnfør den tidligere diskussion om, hvilke forsider man skulle vise under album (uddrag: ...Med hensyn til førsteudgaver og nyere udgaver, så synes jeg at det er i orden at albumboksen viser den nyeste udgave, og andre udgaver vises i mindre format...)

Hvad er jeres tanker om dette? ezme 25. Jul 2007 kl. 18:00 (CEST)

I princippet er jeg enig med dig, men det må så også uddybes, med hevisnisning til de nævnte eksempler, hvoraf jeg står for en del af dem.
1) Hvis kun den danske nummerering skal nævnes, så synes jeg, at nummereringen hellere skal droppes i alle de serier, der ikke er udgivet i kronologisk orden. Som nogle af jer gør opmærksom på, bl.a i artiklen om kronologisk rækkefølge, så kan den uoriginale rækkefølge give en del problemer med kontinuitet.
2) Genfærdet hævner! er et hæfte i serien Supertempo, hvor nummereringen startede på ny flere gange. Et enkelt tal vil ikke fortælle noget som helst. Hvis vi skal følge din logik - som jeg kan tage under med - så skal vi bare droppe alle tallene og skrive Superserien.
3) Enig. Enten fjerne nummereringen (eller evt. bruge den, der svarer til den originale).
Forøvrigt det med at holde det enkelt, så synes jeg at album udenfor serien blot skal have et tomt felt i serieoversigten. Jeg kan ikke se nogen årsag til at fortælle, hvad et album ikke er. Benadikt 26. Jul 2007 kl. 03:08 (CEST)

Hmm, ja, det er godtnok ikke helt så ligetil som jeg først troede. Min idé var blot, at tallet deroppe burde reflektere den danske udgivelse. Men du har ret i, at der i nogle tilfælde er flere udgivelser og nogle gange ny-nummereringer, og så begynder det at blive kryptisk. Nu forstår jeg også ideen med Genfærdet hævner...

Jeg er dog stadig i tvivl om at droppe tallet i serier, der ikke er udgivet kronologisk i Danmark. Tag f.eks. Smølferne - udover den tidlige "Snøvserne", er serien udgivet i Danmark med sin egen rækkefølge, der ikke er kronologisk. Det giver bare mening for mig, at hvis man taler om Smølferne nr. 7, så kan man gå på comicwiki og slå op under den og se den danske smølferne nr. 7, istedet for den franske kronologiske smølferne nr. 7.

Iøvrigt er jeg helt enig med din sidste notits om at skrive hvad et album ikke er - det giver jo slet ingen mening. Senere begyndte jeg også at rette det til Enkeltalbum, som jeg synes gav bedre mening, men har ikke fået det rettet alle steder endnu.

Alt i alt kan jeg umiddelbart ikke finde nogen overordnet løsning, der ville passe alle steder :) så måske skal vi bare holde den som den er, og rette til eller fjerne hvor det nuværende ikke giver mening. Hvis vi finder på noget senere, kan vi jo altid lægge det ind. Bruger:ezme 6. Aug 2007 kl. 15:45 (CEST)

Min grundholdning til et leksikon er, at det skal indeholde så fyldestgørende oplysninger som muligt, forklaret kort og præcist. Herunder kan originalnummer være ét punkt.
Når jeg kigger i mit Lucky Luke album nr. 62 og ser nogle utroligt naive og ubehjælpsomme historier og tegninger, så synes jeg at det er yderst relevant at få at vide, at dette i virkeligheden er album nr. 4 - havde serien ikke udviklet sig drastigt i forhold til dette album, havde den aldrig nået til nr. 62! Albummet er også genudgivet i bogserien i sin rigtige historiske sammenhæng. Så når jeg skrev Lucky Luke, dansk nr. 62, fransk nr. 4, var det et velgennemtænkt forslag - men selvfølgelig et forslag, og derfor skulle det have været diskuteret, før jeg brugte det for meget andre steder.
De sidste 10 dage har jeg læst Splint & Co. med min 9-årige søn. Han vil gerne læse dem i numerisk rækkefølge - det burde jo være det mest naturlige. Men det giver nogen helt unødvendige problemer, som delvis er beskrevet i artiklen om serien. Det er sjovt - men også irriterende - at opleve (genopleve) disse problemer i virkeligheden.
Jeg er dog enig med dig i, at for flere seriers vedkommende er den originale rækkefølge ikke så vigtig - ihvertfald for mange af os. Benadikt 6. Aug 2007 kl. 20:22 (CEST)
Jeg håber ikke vi har misforstået hinanden... det er slet ikke fordi jeg synes at den originale rækkefølge ikke er vigtig - det synes jeg bestemt den er, specielt for vores leksikon. Jeg tænkte bare på at flytte den oplysning ud i artiklen istedet for inde i album infoboksen, fordi jeg synes infoboksen blev lidt rodet.ezme 8. Aug 2007 kl. 17:17 (CEST)

Hvordan forholder vi os til udenlandsk kontinuitet og spoilere

Ifm. mit indlæg om Storm og FF kom jeg til at tænke på at vi jo faktisk i de oplysninger der er i artiklen om hende er forud for hvad der er udgivet på dansk. Ændringerne i besætningen i FF kommer først et stykke henne i Civil War som stadigt er under udgivelse. Da der jo gerne er en vis tidsforsinkelse mellem at Marvel og DC udgiver en historie og at Egmont laver en dansk udgave, så bør der vel være en fast politik for at vi enten giver oplysningerne som de passer med de danske udgivelser eller holder os til hvad der sker i de amerikanske, med fare for at nogen bliver utilfredse med at få afsløret ting. Det er lidt en balancegang, for i prinicppet er der også amerikanske serier som ikke kommer længere på dansk - og her mener jeg godt man kan fortælle om den amerikanske kontinuitet f.eks. Conan og Red Sonja, men omvendt giver det så et problem hvis de på et tidspunkt genoptager serien. De samme problemer gælder muligvis også for nogen europæiske serier, selv om Dylan Dog lige p.t. er den eneste jeg kunne komme i tanke om. Men der er muligvis andre. Kent Damgaard 25. Jul 2007 kl. 20:08 (CEST)

Jeg synes det virker meget rigtigt som du skriver, at i de tilfælde hvor serien kører på dansk, burde man måske nok holde sig hovedsageligt til den danske histories udvikling. Hvis der absolut er tilfælde hvor man gerne vil skrive noget mere uddybende og afslørende, måske pga. et afsnit om en figurs udvikling el.lign., kan man jo med fordel bruge spoiler skabelonen, så folk i det mindste bliver advaret. Sådanne ting har de jo også på wikipedia, mener jeg.ezme 25. Jul 2007 kl. 20:44 (CEST)
Spændende tanker. Jeg tror dog det bliver for svært at håndhæve en politik om at vi kun skal følge den danske udgivelsesrækkefølge. Alt som siderne bliver oprettet og wikien gror, (langsomt men støt!) vil der komme flere brugere til. Mange vil måske komme direkte ind på en side om Storm direkte fra Google, se at der mangler den bid hvor hun bliver medlem i FF, og tilføje det. Idet jeg ikke selv følger med i dansk Marvel ville jeg ikke vide om bidraget var okay eller ej, blot om det var spam.
Med andre ord, det vil blive et kæmpe arbejde. LOST wikien Lostpedia har taget konsekvensen. De proklamerer på forsiden: "Lostpedia is updated to US aired episodes (shown above) and official releases." (de amerikanske air-dates er i øvrigt de tidligste) Man kunnne lave en Marvel og DC portal, f.eks. Portal:Superhelte og advare på den side, "ComicWiki kan være opdateret i forhold til amerikanske udgivelser". Det eneste alternativ, som jeg ser, er at bruge vores {{spoilerstart}} og {{spoilerslut}} skabeloner. De ser sårn ud:

Storm er nu medlem i FF.

Det er selvfølgelig svært at skrive inde i superhelte infoboksen... Joen 26. Jul 2007 kl. 00:29 (CEST)
Ingen respons? Husk, der er ikke nogen der bestemmer her... det er et demokrati. Jeg har intet personligt imod at man holder sig til dansk marvel-canon. Joen 26. Jul 2007 kl. 22:12 (CEST)
Jeg tror at det er mest rigtigt at opdatere og så opfordre til at bruge spoiler-advarsler hvor det kan lade sig gøre. Vi vil jo under alle omstændigheder løbe ind i problemer med serier der er længe undervejs. Planetary som er det seneste nye fra Egmont har været igang siden 1999, men er først begyndt at komme på dansk i år så hvis nogen havde nået at skrive om Warren Ellis eller John Cassaday kunne der sagtens have været ubevidste spoilere. Men det med en Superhelte-portal er da en udmærket ide til ved lejlighed :-) 194.255.146.97 6. Aug 2007 kl. 19:18 (CEST)

Backup strategi?

Ikke direkte relateret til indholdet, men jeg var nysgerrig med hensyn til hvordan og hvor meget der egentlig tages backup af ComicWiki? har man testet at det er muligt at indlæse backupen igen? Jeg spørger fordi jeg selv arbejder indenfor IT branchen og ikke er helt ubekendt med at selv større virksomheder nogen gange mangler at tage backup eller mangler at teste at de backups de har taget kan genindlæses, og for nyligt var jeg tilsvarende ude for at en anden side jeg bidrager til gik ned og det viste sig at driftsleverandøren havde visse problemer med at indlæse sin egen backup. Kent Damgaard 16. Aug 2007 kl. 23:16 (CEST)

Det er et meget godt spørgsmål, og jeg er glad for at kunne svare på det.
Vi er lige nu i kontakt med vores hosting partner om at finde en automatiseret server-side backup løsning. Vi har ikke lige fået lavet en aftale endnu, og jeg kan ikke sætte en dato på hvornår vi får det gjort, men vi arbejder på det.
Indtil da tager jeg jævnligt "manuelle" backups. Dvs. jeg bruger PHPMyAdmin til at exportere databasen til en SQL fil, og tager ellers backup af filer via FTP. Ikke en specielt god løsning, men en løsning ikke desto mindre.
I forhold til genindlæsning af backups, så forventer vi at en aftale med vores hostingpartner vil være ganske sikker, da de bl.a. hoster banker, mv. I forhold til genindlæsning af vores manuelle, så flyttede vi server til comicwiki.dk engang, hvor processen med at flytte databasen var den samme som skulle man genindlæse en backup fil.
Med andre ord: der bliver taget backup, men vi håber på at have en BEDRE backup løsning på vej. Joen 17. Aug 2007 kl. 09:26 (CEST)

Månedens-artikel-skabelon

Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at diskussionssiderne er helt forkerte (med teksten ude i højre side) når skabelonen Månedens artikel er indsat. Her ser I hvordan en side ser ud:

900px

Ups! Det skal jeg have kigget på. Det ligner et IE problem, hvorved det nok er et CSS problem (noget jeg heldigvis er god til). Håber på at få tid i morgen, (måske). Joen 28. Aug 2007 kl. 22:37 (CEST)
Ahem, jeg kom til at skrive en kommentar på den forkerte side. Det jeg ville sige her var: jeg tror jeg har fixet ie problemerne med medaljeskabelonen nu. Prøv at tjekke. Det der STOD her, skulle stå på Diskussion:Lars Horneman. Joen 29. Aug 2007 kl. 10:23 (CEST)

Brugernes egen database?

Både på The Comic Book Data Base og I.N.D.U.C.K.S. kan registrerede brugere afkrydse de udgivelser, som de ejer, og afkrydse de udgivelser, de ønsker at købe. Dette er en meget praktisk måde at holde styr på sin tegneseriesamling. Er der mulighed for at få en sådan funktion i Comicwiki? Benadikt 23. Sep 2007 kl. 23:28 (CEST)

Det var dog en superfed idé. Jeg forestiller mig at en sådan liste kunne ligge på éns egen bruger side? Jeg ved faktisk ikke om en sådan funktion eksisterer, men jeg vil straks undersøge. Hvis der i den forbindelse er andre der har hørt om en sådan MediaWiki extension så er jeg meget interesseret. Joen 24. Sep 2007 kl. 11:06 (CEST)
En lille opdatering på dette: jeg har ikke fundet nogen extension der kan gøre dette endnu. Jeg leder stadig. Joen 2. Oct 2007 kl. 12:09 (CEST)

Månedens <ting> nomineringer

Der er ikke så megen aktivitet i "nominer månedens ..." sektionerne. Jeg mistænker det kan skyldes at de er svære at finde i "Nylige ændringer", idet man skal vælge "Skabelon diskussion" for at kunne se forslag. Vil det hjælpe at lægge nominerings diskussionerne her ud, på forsiden? I den forbindelse har jeg nogle forslag til Oktober som kan ses på Skabelon diskussion:Månedens Artikel. Joen 2. Oct 2007 kl. 12:09 (CEST)

NU funker auto-kategorisering af stubbe ENDELIG!

Det er tidligere blevet foreslået, jeg tror af S-Mand, at auto-kategorisere stubbe således at man kan kigge rundt i Kategori:Stubbe og gå i gang hvis man finder noget man vil udbygge. Tidligere forsøgte jeg mig med at tilføje kategori-koden til selve skabelonen, men det så ikke ud til at fungere. Det virker nu, men vil kun virke fremadrettet. Sagen er, at hvis en side er blevet gemt med en stub før stub skabelonen blev opdateret med kategori, så vi den pågældende side IKKE optræde i Kategori:Stubbe. Det viste sig at hvis man, efter at have opdateret stubskabelonen, redigerede den pågældende side og blot gemte den en enkelt gang (altså Rediger > Gem -- egentlig rettelse var unødig), så vil den efterfølgende dukke op i den rigtige stub skabelon. Det korte af det lange er at det jo er dejligt nyt, især for de mere obskure skabeloner såsom oprydning og kategorisering. Derfor foreslår jeg vi laver en række "vedligeholdelses kategorier", som man kan grave igennem for at se hvad der kan forbedres. Vi har nu, som sagt, Kategori:Stubbe, men hvad med at vi også laver følgende kategorier:

Ellers nogen forslag? Og har jeg i øvrigt forklaret mig tydeligt nok mht. stub fejlen der var tidligere? Ellers spørg! Joen 1. Nov 2007 kl. 23:28 (CET)

Nu vi er ved auto-kategorisering, så synes jeg ikke det er så god idé at Flertydig bliver auto-kategoriseret. Der er 4 forskellige Gøngehøvdingen, 3 forskellige Blodets bånd, 3 forskellige Den magiske hat, osv., osv. Det gør kategorien meget uoverskuelig, især når endnu flere emner kommer i denne kategori. Benadikt 1. Nov 2007 kl. 23:47 (CET)
Hmm. God pointe. Jeg synes egentlig ikke selv det gør så meget... jeg synes det vigtigste med en flertydigheds kategori er at se ALLE sider som har flertydige navne. Joen 3. Nov 2007 kl. 13:47 (CET)
Nu kastede jeg mig altså ud i det og skabte de tre pågældende kategorier. Så må folk klage og så kan vi ændre på tingende efterfølgende. Jeg oprettede osse siden ComicWiki:Oprydning, som en liste over "ting man kan gøre for at rydde op på ComicWiki. Joen 3. Nov 2007 kl. 14:03 (CET)
Tres bien! Hvis jeg forstår dig ret, så vil alle sider, der fremover får stub-markering, komme på listen, og ældre sider, der allerede har stub-markering, vil komme på i det øjeblik nogen rører dem. Det kan vi vel leve med.
Jeg synes, den oprydningsside ser fin ud, og jeg vil gøre brug af den fremover. Jeg kan ikke umiddelbart komme på udvidelser. Godt arbejde. --S-mand 3. Nov 2007 kl. 21:48 (CET)
Det er rigtigt forstået. Jeg har i øvrigt selv påbegyndt en "åbn og gem" session af gamle stubbe. Det vil nok tage et stykke tid med 4000 sider, men hvis man tager halvtreds om dagen, så når man målet på et tidspunkt. Joen 3. Nov 2007 kl. 22:26 (CET)
Jeg kiggede lidt i aftes på mulighederne for at lave en bot til at nulbonne alle de gamle stubbe ([2]), men måtte desværre indse, at det er et niveau eller tre over de evner, jeg har. Måske er det også overkill på nuværende tidspunkt at begynde at bruge botter, men på sigt ville det være rart a have en botkyndig i stalden. --S-mand 4. Nov 2007 kl. 14:33 (CET)
Helt klart rigtigt. Jeg ved at der er en del bot arbejde gjort til Wikipedia, så det burde være muligt at finde noget. Det kræver dog nok den nyeste software, som vi heldigvis er begyndt at pusle lidt mere med (altså at få opdateret software). Joen 4. Nov 2007 kl. 15:14 (CET)

Om migrering af serveren

Som nogen af jer måske har læst på forsiden, så er vi i færd med at flytte til en ny webserver for ComicWiki. Når alt er færdigt bliver det rigtigt, rigtigt lækkert, vi opgraderer nemlig også software.

Ikke desto mindre, migrering af en så stor sag som ComicWiki er blevet, så er det en længere process, og før vi "åbner portene", så skal vi være sikre på at alt er på plads og lækkert. Derfor bliver vi også nødt til at låse ComicWiki for ændringer, så folk ikke bidrager noget som efterfølgende ikke kommer med i flytningen.

Processen er: migrering > opgradering > verificering > DNS ændringer. Det er en længere process, og vil tage noget tid! DNS ændringerne alene kan tage op til et døgn. I hele denne periode vil ComicWiki være låst.

Og så er spørgsmålet: hvilken tidsperiode er bedst at låse ComicWiki i? En weekend? Vores statistik viser at onsdag og torsdag er de dage hvor wiki'en bliver redigeret oftest. Joen 27. Nov 2007 kl. 12:56 (CET)

Fo mit vedkommende er tidspunktet ikke så vigtigt. Men det vil være rart at vide det f.eks. et døgn i forvejen, at nu bliver ComicWiki låst i nogle eller mange timer. Benadikt 27. Nov 2007 kl. 17:56 (CET)
Jeg er enig... datoen er ikke så vigtig, men en lille "advarsel" vil være på sin plads. ezme 27. Nov 2007 kl. 23:16 (CET)
Hvad så med nu på fredag d. 30? Jeg får nemlig nok behov for at kontakte forskellige udbydere, så det ser nok ud til at det skal være en hverdag! Forhåbentlig kan vi så åbne igen lørdag formiddag? Joen 28. Nov 2007 kl. 09:40 (CET)
Fint for mig - så snart det er blevet besluttet, må vi hellere lægge en stor tekst om det ud på forsiden, så alle kan blive advaret. ezme 28. Nov 2007 kl. 18:20 (CET)
Så, nu er systemet opgraderet. Rapporter ENDELIG eventuelle småfejl og mangler direkte til mig. Joen 1. dec 2007, 14:21 (CET)

Ny Album oversigts skabelon

Nu med den nye server software kan vi endelig gøre noget smart med album oversigter.

Som det er nu, har vi rigtigt, rigtigt mange album oversigter. Med "album oversigt" mener jeg den lille grå boks i bunden af album enkeltsider, som f.eks. kan se sådan ud: Skabelon: Danmark besat oversigt.

Disse slipper vi ikke af med, men hvis vi får lyst til at ændre udseendet eller funktionaliteten af samtlige oversigts skabeloner, så skal vi redigere hver enkelt skabelon. Det er mindre fedt.

Jeg har derfor lavet et forsøg på at lave en forbedret version af album oversigter. Den hedder bare Skabelon:Oversigt.

Den benyttes således:

{{Oversigt|Indhold=Lindavalentin oversigt }}

"Indhold" refererer til endnu en skabelon med en liste over alle de forskellige album i en serie. Denne, markant enklere, skabelon ser sådan ud: Skabelon: Lindavalentin oversigt. Resultatet kan ses på f.eks. Stenenes orden.

Laver man en søgning på hvor mange oversigter vi har (http://comicwiki.temp.codefrog.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&ns10=1&redirs=0&searchx=1&search=oversigt&limit=500&offset=0 her er en søgning]), så er vi oppe på 297! Hver af disse skabeloner har et større antal album der inkluderer dem, dvs. vi taler faktisk om tusindvis af sider der benytter den gamle form for skabelon. Dette er RET meget, og selvfølgelig kedeligt at opdatere. Derfor foreslår jeg:

  1. Alle nye album oversigter der bliver lavet, benytter sig af ovenstående beskrevede metode
  2. Alle gamle album oversigter, bliver én for én rettet på en lidt grim måde. F.eks. kan Skabelon: Danmark besat oversigt blive ændret til kun at indholde teksten {{Oversigt|Indhold=Danmark besat ny oversigt }}, som så igen inkluderer Skabelon: Danmark besat ny oversigt, som altså benytter sig af det nye format (som kan ses her: Skabelon: Lindavalentin oversigt).

Derved er der tale om 297 ændringer, og alle nye serier bliver fremtidssikrede.

Hvad siger i? Joen 1. dec 2007, 14:39 (CET)

Jeg har i øvrigt tilladt mig at gøre det med Skabelon:Blåfrakkerne oversigt, som gik i stykker da jeg lavede den anden ændring i Oversigts skabelonen. Det beklager jeg, og jeg vil i øvrigt gerne selv agere spydspids i opdateringen af gamle oversigter... Joen 1. dec 2007, 14:46 (CET)