ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Ross Andru

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Ross andru.jpg
Rossolav Andruskevitch
Født:

27. juni 1927, Cleveland

Død:

9. november 1993

Rossolav Andruskevitch, bedre kendt som Ross Andru, var en amerikansk redaktør og tegneserietegner, der blandt andet er kendt for sit arbejde på The Amazing Spider-Man, Wonder Woman og Flash.

De tidlige år

Han arbejdede først med animation, men efterhånden fokuserede han mere på tegneserier. Han blev uddannet på School of Visual Arts og fik i 1948 arbejde for Burne Hogarth, hvor han tegnede den ugentlige avistegneserie Tarzan. I 1951 begyndte han et mangeårigt samarbejde med rentegner Mike Esposito.

DC Comics

I 1952 fik de arbejde hos DC Comics, hvor de arbejdede sammen frem til 1971 og blandt andet tegnede Sgt. Rock og Our Fighting Forces. Andru tegnede også på Batman og Superman.

Marvel Comics

Han var med til at skabe The Punisher. I perioden 1972-1978 arbejdede han for Marvel Comics, hvor han var en af de vigtigste tegnere på The Amazing Spider-Man. Hos Marvel tegnede han også Fantastic Four, Doc Savage, Shanna the She-Devil, Doctor Strange og X-Men.

De senere år

I 1978 kom han tilbage til DC Comics, hvor han besad en redaktørpost frem til 1986. Han tegnede forsat på forskellige titler hos DC Comics i denne periode blandt andre Jonah Hex. Han blev optaget i The Will Eisner Award Hall of Fame i 2007.

Eksterne links