ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Spirou

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Spirou (serieblad))
Skift til:navigering, søgning
Spirou nyt logo.jpg

Spirou logo.jpg


Spirou (Le journal de Spirou) er et belgisk ugentlig tegneseriemagasin, der blev startet i 1938, hvor en lang række populære belgiske tegneserieskabere, bl.a. André Franquin, startede deres karriere. Det er også her flere tegneserier kom til live, bl.a. Splint & Co. og Vakse Viggo. Le journal de Spirou var sammen med seriemagasinet Tintin i høj grad med til at starte den kendte og berømte fransk-belgiske tegneskole, og bidrog særligt til populariseringen af den såkaldte Comic-Dynamic/Marcinelle-stil, som blev brugt af flere vigtige tegnere i bladet: Jijé, Franquin, Peyo, Will, Morris, Tillieux etc.

Bladet blev startet af Jean Dupuis (forlaget Dupuis) og var en samling af forskellige tegneseriestriber, både lokale, men også mange amerikanske, såsom Superman og Red Ryder - men mest markant omhandlede bladet først og fremmest hovedpersonen Spirou, som vi i dag kender som Splint fra Splint & Co.

Baggrund

Figuren Spirou (Splint) blev opfundet og tegnet af Robert Velter (Rob-Vel), men efter nogle år overtog Jijé (Joseph Gillain) arbejdet med serien, og han blev en af de mest produktive tegnere på bladet op igennem årene omkring anden verdenskrig, hvor han også overtog arbejdet af nogle amerikanske serier, der var blevet bandlyst under krigen. Tyskerne ville i øvrigt have en tysk tilsynsførende på bladet, men det nægtede Jean Dupuis, og i 1943 blev bladets udgivelser derfor stoppet af tyskerne.

Efter krigen vendte bladet dog stærkt tilbage med alle de originale serier. Jije hade instiftet en studio i sitt hem, der han virket som en mentor for tegnerne Will, Morris og Franquin. Morris kom frem i bladet i denne periode med sin serie om Lucky Luke, og Franquin overtog serien om Splint & Co. fra Jijé, og Will overtog serien om Tim & Thomas fra Fernand Dineur. Op igennem 1950'erne og 60'erne opstod også Henrik og Hagbart af Peyo, Max Jordan af Maurice Tillieux og ikke mindst Vakse Viggo, der startede som en figur der lavede rav i den på redaktørernes sider, men som senere optog Franquin så meget, at han lagde Splint & Co. fra sig for at hellige sig serien om den geniale og gakkede Viggo.

Igennem årene fortsatte bladet med at indgribe nye tegneserieskabere og starte nye serier, og utallige kan nævnes: Smølferne, Bulder og hans hund, Benny Bomstærk, Sofie, Sibyline... listen er lang.

I 1968 skete der en del omvæltninger, da redaktøren Yvan Delporte gik af. Nogle kalder det ulykkesåret, da tegnere som Morris og Jijé forlod bladet for at tegne på andre forlag, og Franquin overgav Splint & Co. til Jean-Claude Fournier. Men alligevel blev der i 70'erne knyttet nye tegneserieskabere til, bl.a. François Walthéry (Natacha), Gos (Scrameustache), Lucien De Gieter (Papyrus), Marc Wasterlain (Doktor Pind) og Roger Leloup (Yoko Tsuno), samtidlig som Will skabte Isabelle, så der var stadig kræfter i den fransk-belgiske tegneskole.

Blåfrakkerne, Sammy og Soda så også dagens lys i Spirou, og der blev til stadighed ført nyt blod ind. I 1977 vendte Delporte tilbage og tilførte bladet en ny mere voksen sektion, Le Trombone Illustré, hvor bl.a. Franquin begyndte med sine Sorte sider, og der kom tegnere som Enki Bilal, Hermann Huppen, Claire Bretécher og Marcel Gotlib til.

Efterhånden som markedet er vokset, er bladet naturligvis blevet mere mangfoldigt og trykker i dag serier af meget forskellig art, og det vedbliver at være et sted, hvor tegneserieskabere kan præsentere nye ideer og figurer.

Eksterne links