Forskel mellem versioner af "Blueberry"
Benadikt (diskussion | bidrag) (→Film) |
Benadikt (diskussion | bidrag) m |
||
Linie 179: | Linie 179: | ||
== Album udenfor serien == | == Album udenfor serien == | ||
− | === | + | === Los Gringos === |
− | Serien Les Gringos er skrevet af [[Jean-Michel Charlier]] og [[Guy Vidal]] og tegnet af [[Victor de la Fuente]], der bl.a. også har tegnet [[Cactus Grant]] og [[Mathai-dor]]. I bind 5 møder vi Blueberry 1913, hvor han hjælper indianerne fra album 18-20 og Pancho Villa i hans frihedskamp. Ikke udgivet på dansk. | + | Serien Los Gringos (på fransk Les Gringos) er skrevet af [[Jean-Michel Charlier]] og [[Guy Vidal]] og tegnet af [[Victor de la Fuente]], der bl.a. også har tegnet [[Cactus Grant]] og [[Mathai-dor]]. I bind 5 møder vi Blueberry 1913, hvor han hjælper indianerne fra album [["Brækket Næse"|18]]-[[Indianerne, der blev væk|20]] og Pancho Villa i hans frihedskamp. Ikke udgivet på dansk. |
:* [[Viva Nez Cassé|Les Gringos 5: Viva Nez Cassé]] | :* [[Viva Nez Cassé|Les Gringos 5: Viva Nez Cassé]] | ||
Versionen fra 15. feb 2007, 08:48
Serien om Blueberry startede i 1963 og hed oprindelig Fort Navajo. Den er skabt af den flittige belgiske forfatter Jean-Michel Charlier, der bl.a. også har skrevet Luftens Ørne, Rødskæg og Buck Danny. Seriens hovedtegner er Jean Giraud, der også tegner i en anden stil under pseudonymet Moebius. Mens makkerparret holdt en pause fra Blueberry, skabte de serien Jim Cutlass.
Som for så mange af de mest indbringende serier, har der været stridigheder mellem ophavsmændene og forlagene om rettigheden til serien. Det er nu afklaret, at Jean Giraud og Charliers søn Philippe Charlier alene ejer rettigheden til serien.
Philippe har modsat sig Girauds planer om en Blueberry 1900-serie, som Philippe mener ligger alt for langt fra faderens intentioner med serien.
Indhold
Folkene bag serien
Der har nu været så mange involveret i serien, at det kan være på sin plads med en oversigt. Her i nogenlunde kronologisk orden efter, hvornår de er blevet involveret i serien.
Forfattere
Jean-Michel Charlier fandt på serien og skrev den fra 1963 og frem til sin død 1989. Da var han midt i Løjtnant Blueberry album 23 og Blueberrys unge år album 3. Han var også i gang med et manuskript til Viva Nez Cassé.
Jean Giraud, som tegner Løjtnant Blueberry, fortsatte selv som forfatter på serien fra album 23. Desuden startede han biserien Marshal Blueberry, som han skrev og fik andre til at tegne. Giraud viste sig at være en habil forfatter, selv om serien med ham ikke når helt op på Charliers højdepunkter.
François Corteggiani overtog efter Charlier som manuskriptforfatter på Blueberrys unge år album 3. Corteggianis manuskripter når hverken på højde med Charliers eller Girauds.
Guy Vidal færdiggjorde manuskriptet til Viva Nez Cassé.
Tegnere
Jean Giraud blev foreslået til opgaven af sin læremester Jijé, efter at Charlier havde bedt Jijé om at være tegner på sin nye serie. En af årsagerne til Jijés anbefaling var nok, at Giraud i 1962 havde rentegnet hans Jerry Spring-episode La route de Coronado med flot resultat.
Giraud har - med undtagelse af nogle få sider - tegnet hele serien om Løjtnant Blueberry samt de tre bind om Den unge Blueberry. Hans stil har udviklet sig en del, som det kan ses af eksemplerne fra Løjtnant Blueberry album 1, 7 og 23.
Jijé afløste sin lærling og tegnede omslaget på album 1 og plancherne 17-32 i album 4. Det sidste skete mens Giraud var på en rundrejse i Amerika. Naturligt nok passer Jijés stil fint sammen med Girauds tidlige tegnestil.
Michel Rouge har tuschet side 15-35 i album 19. Årsagen var, at Giraud gerne ville have Rouge til at overtage serien om Løjtnant Blueberry; men Charlier modsatte sig dette. I stedet blev Rouge mange år senere tegner på Marshal Blueberry album 3. Rouges stil passer vældig godt til Girauds senere stil.
Colin Wilson har tegnet Blueberrys unge år album 1-6 i en stil, der ligger tæt op ad Girauds senere stil.
William Vance har tegnet Marshal Blueberry album 1-2. Selv om hans særprægede streg er lidt anderledes end Girauds, passer hans stil forbavsende godt til Blueberry-serien. Efter album 2 fik han for travlt med sin succes XIII, så Giraud henvendte sig igen til Rouge.
Victor de la Fuente tegnede serien Les Gringos, hvor album nr. 5 er Viva Nez Cassé. Hans tegninger af Blueberry ligger en del fra Girauds. Dette skyldes delvis, at Blueberry i hans serie er en ældre gråhåret herre.
Michel Blanc-Dumont har tegnet Blueberrys unge år fra album 7. Af alle Blueberrys tegnere ligger hans figurer længst fra Girauds. Desuden bliver albummene farvelagt anderledes, sådan at Blueberry overhovedet ikke kommer til at 'ligne sig selv'.
Farvelæggere
Oversættere
Persongalleri
Omkring 60 personer har optrådt i mindst to album. Omkring halvdelen af disse har optrådt i mindst 3 album, og af dem kan igen tre regnes som hovedpersoner. Foruden at løjtnant Blueberry har medvirket i alle albummene, har Jimmy (Jim) McClure medvirket i godt halvdelen og 'Red Neck' Wooley medvirket i knap halvdelen af albummene.
Blueberry i seriehæfter og -bøger
Fart og tempo
Serien blev første gang præsenteret herhjemme i Fart og tempo nr. 44, 1969, og gik som fortsat serie i bladet indtil album nr. 17 Angel Face sluttede i nr. 46, 1976.
I de første episoder hed hovedpersonen Løjtnant Winston.
Jet-bog
Nogle af historierne fra serien Den unge Blueberry er bragt omkring 1972-1976 i Jet-bøgerne. Hvert andet opslag er i farver, hvert andet i sort-hvid.
Zack
Album nr. 18 blev 1980 bragt i Zack nr. 1-2 i sort-hvid.
Jonah Hex
Historierne fra bogen Blueberry i den amerikanske borgerkrig blev bragt 1981-1982 i Jonah Hex nr. 28, 30, 32, 34, 36, 38, 40 og 42. I sort-hvid.
Album i serien
I Danmark udgav Interpresse 1972-1975 seks bind under seriens oprindelige titel men i noget tilfældig rækkefølge. De originale franske numre og senere danske numre er angivet i parentes efter titlen.
Da Gutenberghus i 1976 købte en del af aktierne i Dargaud, overtog de rettighederne til serien og startede på ny under den nye titel Løjtnant Blueberry og i kronologisk rækkefølge, se nedenfor.
- Manden med sølvstjernen (6)
- Indianersporet (9)
- General Guldmanke (10)
- Guldminen (11)
- Spøgelsesbjerget (12)
- Chihuahua Pearl (13)
Løjtnant Blueberry
Dette er hovedserien om Blueberry. Rettighederne til de danske udgaver har skiftet mellem forlagene, og de første år var der stor forvirring om de danske udgivelser. Først udgav Interpresse 1972-1975 seks album (nr. 6 og 9-13) med serietitlen Fort Navajo, se overfor. Så udgav Gutenberghus/Serieforlaget 1977-1983 album nr. 1-18 under den nuværende titel Løjtnant Blueberry. Men allerede i 1981 var Interpresse igen begyndt at udgive serien, denne gang under den samme titel som Gutenberghus og med kronologisk nummerering fra nr. 19. Interpresse fortsatte til 1987 og nr. 22. Siden 1991 har Carlsen Comics udgivet nr. 23-28. Interpresses og Carlsen Comics' album bærer serietitlen Løjtnant Blueberry på ryggen, men kun Blueberry i kolofonen og på titelbladet. Hovedserien er tegnet af Jean Giraud. Dog har Jijé tegnet omslaget på album 1 og plancherne 17-32 i album 4; og Michel Rouge har tuschet side 15-35 i album 19. Jean-Michel Charlier skrev nr. 1-23 og efter hans død fortsatte Giraud alene fra nr. 23.
- Fort Navajo
- Torden i vest
- Ensomme Ørn
- Dødens hovslag
- Det store opgør
- Manden med sølvstjernen
- Jernhesten
- Manden med stålnæven
- Siouxerne på krigsstien
- General Guldmanke
- Den gale tyskers guldmine
- Genfærdet skyder med guldkugler
- Chihuahua Pearl
- ½ million dollars værd!
- Balladen om en ligkiste
- Lovløs
- Angel Face
- "Brækket Næse"
- Den lange march
- Indianerne, der blev væk
- Det sidste kort
- Hvor sporet ender
- Arizona Love
- Mister Blueberry
- Tombstone
- Geronimo
- OK Corral
- Dust
Den unge Blueberry
Serien Den unge Blueberry er skrevet af Charlier og tegnet af Jean Giraud. Udgivet i Danmark af Serieforlaget. Hvert album indeholder 3 historier.
De første 8 titler er genudgivet i Blueberry i den amerikanske borgerkrig og Ungdom og borgerkrig. Titlerne i disse udgaver er vist i parentes. Bemærk at historierne ikke står i samme rækkefølge i de tre udgaver.
Den sidste historie er genudgivet i Guldfeber under samme navn.
- Den unge Blueberry
- Blueberrys hemmelighed (Blueberrys hemmelighed) (Blueberrys hemmelighed)
- Broen ved Chattanooga (Chattanoogabroen) (Chattanoogabroen)
- 3000 mustanger (3000 prærieheste) (3000 mustanger)
- En yankee ved navn Blueberry
- Dødsrytteren (Farlig flugt) (Dødsridtet)
- Private M.S. Blueberry (Rekrut Blueberry) (Menig Mike S. Blueberry)
- Menneskejagten ("Farvel min elskede") (Menneskejagten)
- Blåjakken Blueberry
- Menneskejagt (Flugten mod nord) (Flugten mod nord)
- Dobbeltspil (Dobbeltspil) (Dobbeltspil)
- Torden over Sierraen
Blueberry i den amerikanske borgerkrig
Pocketbogudgave fra Interpresse i sort/hvid af de første 8 historier fra Den unge Blueberry.
- Blueberrys hemmelighed
- Chattanoogabroen
- 3000 prærieheste
- Farlig flugt
- Menneskejagt
- Rekrut Blueberry
- "Farvel, min elskede"
- Dobbeltspil
Blueberrys unge år
Serien Blueberrys unge år er en fortsættelse af serien Den unge Blueberry. Nummereringen i Frankrig er derfor fra nr. 4. Jean-Michel Charlier har skrevet nr. 1-3, François Corteggiani har skrevet serien fra nr. 3, hvor han overtog efter Charliers død. Newzealænderen Colin Wilson har tegnet nr. 1-6. Fra nr. 7 er serien tegnet af Michel Blanc-Dumont. Sidste danske album er nr. 10, franske titler på de to sidste album er angivet i parentes. Interpresse har udgivet nr. 1-3, Carlsen Comics nr. 4-10.
- Missouris dæmoner
- Rædsel over Kansas
- Bag fjendens linier
- Den nådesløse jagt
- Tre mænd i Atlanta
- Blodets pris
- Pinkertons plan
- De fortabtes spor
- Sidste tog til Washington
- Dræb præsident Lincoln
- (Le Boucher de Cincinnati)
- (La sirène de Vera Cruz)
Marshal Blueberry
Serien Marshal Blueberry er skrevet af Giraud. Nr. 1-2 er tegnet af William Vance og udgivet af Bogfabrikken. Nr. 3 er tegnet af Michel Rouge og udgivet af Donovan Comics, et forlag, som netop blev grundlagt for at kunne udgive dette album!
Album udenfor serien
Los Gringos
Serien Los Gringos (på fransk Les Gringos) er skrevet af Jean-Michel Charlier og Guy Vidal og tegnet af Victor de la Fuente, der bl.a. også har tegnet Cactus Grant og Mathai-dor. I bind 5 møder vi Blueberry 1913, hvor han hjælper indianerne fra album 18-20 og Pancho Villa i hans frihedskamp. Ikke udgivet på dansk.
Bogserien
Endelig genudgiver Egmont Serieforlaget alle de 34 album, som Giraud har været involveret i, i 12 indbundne bøger.
Desværre er serien ikke planlagt til at indeholde Charliers arbejde sammen med Colin Wilson.
Titler i parentes kendes ikke med sikkerhed endnu.
Blueberry bog 1: Ungdom og borgerkrig
- Blueberrys hemmelighed
- Chattanoogabroen
- 3000 mustanger
- Dødsridtet
- Flugten mod nord
- Menig Mike S. Blueberry
- Menneskejagten
- Dobbeltspil
- Fort Navajo
- Torden i vest
- Ensomme Ørn
- Med døden i hælene
- Det store opgør
- Sheriffen
Blueberry bog 4: Siouxerne og jernhesten
- Jernhesten
- Manden med stålnæven
- Siouxerne på krigsstien
- General Guldmanke
- Washingtons ordre
- Mission Sherman
- Blødende grænse
- (Den gale tyskers guldmine)
- (Genfærdet skyder med guldkugler)
- Torden over Sierraen
Blueberry bog 7: (Skatten i Mexico)
- (Chihuahua Pearl)
- (½ million dollars værd!)
- (Balladen om en ligkiste)
- (Lovløs)
- (Angel Face)
Blueberry bog 9: (Den lange march)
- (Brækkede Næse)
- (Den lange march)
- (Indianerne, der blev væk)
Blueberry bog 10: (Hvor sporet ender)
- (Det sidste kort)
- (Hvor sporet ender)
- (Arizona Love)
- (Mister Blueberry)
- (Tombstone)
- (Geronimo)
- (OK Corral)
- (Dust)
Litteratur
Dansk litteratur
- Anders Hjorth-Jørgensen: Giraud/Moebius
- Kulørte Sider nr. 39 (1981). Stort temanummer om Giraud/Moebius med interview
- Nørd Nyt nr. 2 (januar 1997). Indeholder personindeks af Søren Vraa
- Strip nr. 3 (sep. 1998). Interview med Giraud
- Strip nr. 5 (marts 1999). Interview med Michel Blanc-Dumont
- Strip nr. 7 (sep. 1999). Moebius' erindringer
- Strip nr. 13 (marts 2001). Interview med Colin Wilson
- Strip nr. 24 (dec. 2003). Interview med Giraud/Moebius
Udenlandsk litteratur
Film
Film over tegneserien
Album nr. 11-12 er filmatiseret. Filmen har er smukt landskab men kedelig handling.
Film som grundlag for tegneserien
Album 6 bygger på to filmklassikere af Howard Hawks.