Carl Barks' Samlede Værker
Den fuldstændige titel på dette storværk er Walt Disney's Carl Barks' Samlede Værker. I et stort nordeuropæisk projekt - styret af norske Egmont Serieforlaget - blev næsten alle de godt 6000 sider af Carl Barks' Disney-tegneserier samlet i 30 fantastisk flotte luksusbind. Værket indeholder desuden grundige artikler af Barks-eksperten Geoffrey Blum, men desværre er artiklerne i de første tre kassetter delvis undersat til dansk på en næsten uforståelig måde.
Barks' andre arbejder end Disney-tegneserier vises - men kun i uddrag i de oprindelige 30 bind.
Indhold
Som fortsættelse af Carl Barks' Samlede Værker udgav norske Egmont serien Carl Barks Ekstra i 6 bind. Heraf indeholder 4 Barks' andet arbejde end Disney-tegneserier: Calgary Eye-Opener, Bruno Bjørn og venner, Tegnefilmene og Malerier og tegninger.
Dermed er Barks udgivet så godt som komplet på norsk. Af tegneserier mangler Andy Panda-historien The Widow's Doughnuts og et par andre småting, hvoraf en del er historier, der bygger på plotideer, som blev fundet i Barks' dødsbo.
Af malerier mangler største delen af hans ikke-Disney-malerier. Da disse er uden tekst, kan man lige så godt anskaffe dem i engelske udgaver. En stor del af dem er samlet i bogen Animal Quackers.
Udgaver
Carl Barks' Samlede Værker blev udgivet i fem nordeuropæiske lande i følgende begrænsede oplag
Danmark: Carl Barks' Samlede Værker, 1800 eksemplarer |
Norge: Carl Barks Samlede Verk, 2500 eksemplarer |
Sverige: Carl Barks Samlade Verk, 2000 eksemplarer |
Tyskland: Carl Barks Collection, 3333 eksemplarer |
Finland: Carl Barksin kootut, 3200 eksemplarer |
Desuden kom en billigudgave i samme stil i Spanien.
Oversigt
Da kassette 1 blev udsendt til abonnenterne, indeholdt den bind I, XI og XXI, men den er beregnet til at gemme bind I, II og III i! Kassette 2 indeholdt bind II, XII og XXII, men den er beregnet til bind IV, V og VI. Og så videre.
Kassetterne
Bøgerne
Onkel Joakims lykkemønt
|
Abonnenter af den norske og svenske udgave fik Onkel Joakims lykkemønt med i købet.
Manglende historier
Nogle få af de historier, som Barks har været forfatter eller medforfatter af, mangler i Carl Barks' Samlede Værker.
I 1938 og 1939 var Barks plotforfatter på ca. 13 dagstriber med Anders And, der havde det faste hold Bob Karp og Al Taliaferro som hhv. manuskriptforfatter og tegner; disse er ikke med i CBSV, men 8 af dem er trykt i sort-hvid i Carl Barks Tegnefilmene; se Joakim Gunnarssons blog og INDUCKS.
Barks' optegnelser viser, at han blev betalt for tekst og tegninger til en ensides vittighed, som skulle have været i Four Color Comics nr. 356, november 1951. Den publicerede vittighed er dog tegnet af Frank McSavage, så måske har redaktionen forlagt Barks' original.
Barks' optegnelser viser også, at han den 15. december 1953 blev betalt for ideen til en ensides vittighed Tennis Match. Ifølge Kim Weston må dette være historien på bagsiden af Donald Duck nr. 36, juli 1954, tegnet af Tony Strobl.
Daan Jippes, som har gentegnet en lang række af de historier, som Barks forfattede efter sin pensionering, har også skabt en håndfuld historier, hvor han genbruger plottene i Barks' Warner-historier. Yderligere oplysninger om disse historier findes i 2. udgave af Kim Westons The Complete Carl Barks Index.
I hele tre tilfælde er to historier udarbejdet ud fra samme plot, Æblefestens dronning / De gyldne æbler, Et job med mening / Iskold karriere og Forsøgsmusen / Helt til rotterne. Æblefestens dronning, som skulle ligge tæt op ad Barks' tabte historie Golden Aplles, findes kun som blyantstegninger, den er hverken rentegnet eller udgivet.
Ifølge Joakim Gunnarsson fandtes endnu flere plotideer i Barks' dødsbo, der blev auktioneret bort omkring 2009, og som engang kan resultere i færdige historier.
Disney-historier delvis af Carl Barks som ikke er med i Carl Barks' samlede værker | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dansk titel | Norsk titel | Amerikansk titel | Plotforfatter | Manus.forf. | Tegner | Førsteudg. | Antal sider | |
A Hole In One | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1938-05-25 | ½ | |||
The Sheriff Goes Crabing | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1938-06-10 | ½ | |||
Anything to Oblige | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1938-06-27 | ½ | |||
Mr. Woodpecker Goes Picketing | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1938-07-02 | ½ | |||
Out of the Frying Pant | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1938-07-06 | ½ | |||
There's One Born Every Minute | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1938-07-25 | ½ | |||
Donald's Golf Game | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1938-10-25 | ½ | |||
Donald's Golf Game | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1938-10-27 | ½ | |||
Just a Heel! | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1938-11-26 | ½ | |||
Into the Frying Pan | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1939-01-10 | ½ | |||
A Heavy Fall of Snow! | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1939-02-04 | ½ | |||
A Cold Invention | Carl Barks | Bob Karp | Al Taliaferro | 1939-02-06 | ½ | |||
Talking parrot | Carl Barks | Carl Barks | Frank McSavage | 1951-11 | 1 | |||
Tennis Match | Carl Barks | Tony Strobl | 1954-07 | 1 | ||||
Det flyvende tæppe | Flygende teppe | The Flying Carpet | Barks & Cosser | Albert Cosser | Vicar | 1976-04-15 | 5 | |
Iskold karriere | Et sted i Ingensteds | Somewhere in Nowhere | Carl Barks | John Lustig | Patrick Block | 2000-11-01 | 28 | |
Et job med mening | DD i ingenmannsland | Somewhere Beyond Nowhere | John Lustig | Daan Jippes | 2010-03-17 | 12 | ||
Forsøgsmusen | Gnagerplager | Rodents Ransom | Carl Barks | Daan Jippes | Daan Jippes | 2002-09-23 | 10 | |
Helt til rotterne | Harde tak i pengebingen | Powerplay on Killmotor Hill | Geoffrey Blum | Massimo Fecchi | 2004-03-30 | 20 | ||
De gyldne æbler | Kampen om gulleplene | Golden Apples | Carl Barks | Geoffrey Blum | Daan Jippes | 2007-10-08 | 14 | |
(Æblefestens dronning) | Queen of The Apple Festival | Rob Klein | 10 | |||||
Farefuld færd | Mynt opp og mynt i mente | Dime and Dime Again | Carl Barks | Geoffrey Blum | Carlos Mota | 2002-10-14 | 26 | |
Gale Gunnar | Ublidt møte | Gus vs. Locust Loco | Barks & Jippes | Daan Jippes | Daan Jippes | 2008-08-04 | 5 | |
Flyvende fisketur | Både fugl og fisk | Fishing on the Fly | Barks & Jippes | Daan Jippes | Daan Jippes | 2009-06-04 | 5 | |
Den mageløse måtte | Utmattende dørmatte | The Doorman Doormat | Carl Barks | Daan Jippes | Daan Jippes | 2011-04-12 | 4 | |
Naturen i ramme | Onkel Skrue lurer naturen | Framing Nature | Barks & Jippes | Daan Jippes | Daan Jippes | 2011-05-24 | 6 | |
Anden, der kom til middag | The Duck Who Came To Dinner | Carl Barks | John Lustig | Daan Jippes | 2011-10-20 | 10 | ||
Ude af fokus | Steinete oppvask | Hocus Focus | Carl Barks | Daan Jippes | Daan Jippes | 2011-11-11 | 1 | |
Luskede loppesække | Et hundeliv | Outcunning The Canines | Barks & Jippes | Daan Jippes | Daan Jippes | 2012-05-15 | 6 | |
Den uønskede arv | Personlige verdier | The Unwanted Will | Barks & Jippes | Daan Jippes | Daan Jippes | 2012-09-09 | 7 | |
Identitetsproblemer | Identitetskrise | Trouble with Double | Carl Barks | John Lustig | Daan Jippes | 2013-10-08 | 4 | |
Et modemonster | Klesklønerier | Fashion Failure | Carl Barks | John Lustig | Daan Jippes | 2013-10-15 | 1 | |
Positiv parkering | Positiv parkering | The Power of Positive Parking | Carl Barks | John Lustig | Daan Jippes | 2014-01-20 | 1 | |
Georgs agent | Effektiv manager | Gyro's Manager | Carl Barks | John Lustig | Daan Jippes | 2014-12-09 | 10 | |
Den store bejler | Frieren | The Suitor | Carl Barks | Daan Jippes | Daan Jippes | 2019-01-25 | 1 | |
Totalt antal sider | 194 |
Fejl og mangler
Selv om CBSV er flot, er det langt fra perfekt! Og det danske CBSV har endda mange skavanker, som de andre udgaver ikke har.
Undersatte tekster
I de første tre kassetter er en stor del af Geoffrey Blums artikler ikke oversat, men undersat til noget uforståeligt volapyk. Et af de værste eksempler er på side 264 i bind 2.
|
|
|
Ifølge redaktionen har de brugt Sonja Rindoms tekster, men har revideret dem "nænsomt"! I Rigdom overalt, US11, taler ungerne i originaludgaven om "prospectors", altså et navneord i flertal. I Rindoms udgave er dette oversat til et godt, dansk navneord i flertal, "guldgravere". I CBSV er det gået gruelig galt, hvor ordet er erstattet med udsagnsordet "prospektere", sådan at sætningen bliver totalt meningsløs!
Fra Guldbog 14
Manglende tekster
I Den lykkebringende kaninfod, WDC32, har Barks gjort sig umage til at skrive sjove overskrifter på en avisside. Disse er oversat i det norske CBSV men erstattet af krusseduller i det danske!
Fra dansk CBSV I, side 147
Perspektivløse tekster
Tekster på skilte, døre o.s.v. er som regel skrevet i perspektiv i originaludgaven og i de fleste danske udgaver. Men i CBSV har man valgt en todimensionel, perspektivløs skrifttype! Her et eksempel fra I kamp mod kæmpebiller, WDC77:
Bøger i samme format som CBSV
I 2001 udgav Egmont Carl Barks' bedste i de tre skandinaviske lande. I 2020 udgav danske Egmont Carl Barks 120 år. Norske Egmont har udgivet Den samlede Viggo i 4 bind. Egmont i Norge, Sverige, Tyskland og Danmark og Sanoma i Finland har udgivet Don Rosas Samlede Værker i 9 bind.
Andre danske udgaver
Mange af Barks' historier er tidligere udgivet i albumserien Bedste historier om Anders And og bogserierne Udvalgte serier af Carl Barks (Guldbøgerne) og Hall of Fame.
Andre udenlandske udgaver
Tre engelsksprogede serier findes med Carl Barks' Disney-tegneserier.
- The Carl Barks Library (1983-1990), 10 kassetter med 30 indbundne bøger i sort-hvid fra Another Rainbow
- The Carl Barks Library in Color (1992-1996), 141 farvealbum fra Gladstone
- The Complete Carl Barks Disney Library (2011-ca. 2027), indbundne bøger i farver fra Fantagraphics, planlagt til omkring 32 bind.
Norske Egmont Serieforlaget udgav 2013-2018 en bogserie i mindre format end CBSV med titlen Carl Barks' Andeby. Serien udgives også på svensk (Carl Barks Ankeborg) og polsk (Kaczogród – Carl Barks) med egne forsider.
På tysk findes flere serier udover CBSV, hvoraf Barks Library bygger på de 141 amerikanske album udover 11 album med Grønspætterne, Andersine og bedstemor And, som ikke er udgivet i den amerikanske albumserie. Nyest er Onkel Dagobert & Donald Duck von Carl Barks.
I Spanien udkom Biblioteca Carl Barks, der ligner CBSV en hel del. Indbindingen er af samme type, men bøgerne er i lidt mindre format. Serien standsede efter 4 bind.
I flere syd- og mellemeuropæiske lande udgives Barks i en serie, der først udkom i Italien i 2008 i 48 hæftede bind med fællestitlen La grande dinastia dei paperi (Det store dynasti af ænder). I Spanien har den titlen La gran dinastía del Pato Donald. Den tilsvarende græske serie Η μεγάλη βιβλιοθήκη του Καρλ Μπαρκς (I megali vivliothiki tu Carl Barks = Det store Carl Barks-bibliotek) er indbundet. I Frankrig udgives Intégrale Carl Barks i 24 indbundne bind, som hvert har samme indhold som to italienske bind.
I Brasilien udkom As Obras Completas de Carl Barks årene 2004-2008 i 41 bind.
Bøgerne fra The Complete Carl Barks Disney Library bliver udgivet på italiensk. Serien udgives også på brasiliansk, Coleção Carl Barks Definitiva (Den definitive Carl Barks-samling), russisk, Библиотека Карла Баркса (Biblioteka Karla Barksa = Carl Barks' bibliotek) og tysk, Onkel Dagobert & Donald Duck von Carl Barks.
Eksterne links
- INDUCKS
- Jan Wennebergs oversigt
- Dansk CBSV
- Norsk Carl Barks Ekstra
- Norsk CBSV
- Finsk CBSV
- Spansk CBSV
Anmeldelser
Bind I |
Bind II |
Bind III |
Bind IV |
Bind V |
Bind VI |
Bind VII |
Bind VIII |
Bind IX |
Bind X |
Bind XI |
Bind XII |
Bind XIII |
Bind XIV |
Bind XV |
Bind XVI |
Bind XVII
Bind XVIII |
Bind XIX |
Bind XX |
Bind XXI |
Bind XXII |
Bind XXIII |
Bind XXIV |
Bind XXV |
Bind XXVI |
Bind XXVII |
Bind XXVIII |
Bind XXIX |
Bind XXX |
Covers
Kassette 1 | Kassette 2 | Kassette 3 | Kassette 4 | Kassette 5 | Kassette 6 | Kassette 7 | Kassette 8 | Kassette 9 | Kassette 10
Indeks | Calgary Eye-Opener | Hvem er hvem i Andeby | Bruno Bjørn og venner | Tegnefilmene | Malerier og tegninger