Tintin på skattejagt
Kronologisk rækkefølge | Tintin og de blå appelsiner » |
|
Danske udgaver:
|
|
Originaltitel: Tintin et le mystère de la Toison d'or (Tintin og mysteriet om det gyldne skind)
Instruktør: Jean-Jacques Vierne
Forfattere: André Barret og Rémo Forlani
Premiere: 16. december 1961, dansk premiere 30. november 1962
Musik: André Popp
Sprog: Fransk
Spilletid: ca. 100 min.
Historie: Kaptajn Haddock arver et skib (la Toison d'or) fra en gammel ven. I testamentet antydes det, at skibet, som befinder sig i Tyrkiet, er mere værd, end hvad øjet umiddelbart ser. Sammen tager kaptajn Haddock og Tintin til Tyrkiet, hvor de - til navnlig kaptajn Haddocks store skuffelse - opdager, at skibet er en plimsoller. Det viser sig dog hurtigt at der er magtfulde og velhavende kræfter, som også er interesseret i skibet - og de viger ikke tilbage for trusler og vold. Da kaptajn Haddock og Tintin får nys om, at skibets tidligere ejer måske har skjult en større skat - og at skibet måske er nøglen til mysteriet - begynder en skattejagt i bedste Tintin-stil.
Anmeldelse: På den positive side er historien velskrevet og meget klassisk Tintin; her er alle de sjove personligheder, finurlige twists og overraskelser, som man kan ønske sig af en ægte Tintin-historie. Navnlig er Hergés klassiske stereotypbaserede humor ramt rimeligt godt flere steder i filmen, især understøttet af godt castede karakterfulde skuespillere til flere af filmens små og store biroller. På den knap så positive side må allerførst nævnes filmens moment; selv for en actionkomedie fra 60'erne går det unægteligt noget langsomt med handlingen i denne film, måske kommer man ikke ligefrem til at kede sig. Men, 20 minutter af handlingen kunne de godt have ladet ligge på gulvet i klipperummet. Det er tydeligt, at instruktøren har siddet mellem to stole mht., om filmen skulle være en actionfilm eller en børnefilm. Kvaliteten af skuespillet er også varierende. Hvis man skal holde sig til hovedpersonerne, så er Jean-Pierre Talbot (angiveligt en ven af Hergé) en troværdig Tintin, ligeledes gør Georges Loriot og brødrene Gamonal sig udmærket som henholdsvis professor Tournesol og Dupond og Dupont. Men, Georges Wilson er helt og aldeles rædselsfuld som kaptajn Haddock; om det er det ulidelige falske skæg eller den konstante overspillen, som gør det, skal være usagt, men kønt er det ikke.
Alt i alt er det en film man, som Tintin-fan, må og skal se - og helt sikkert en man også, som fan, vil kunne finde glæde ved. For alle andre vil filmen dog utvivlsomt mangle en del appel.
Hvis man ønsker at se filmen, er den tilgængelig på flere medier. Den findes i en svensk DVD-udgave med svenske undertekster og en engelsk DVD-udgave med fransk og engelsk sprog samt engelske undertekster. Alternativt kan den findes på Netflix med danske undertekster.