ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Diskussion:Forside/Arkiv 4

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Problemer med specialtegn

Problemet med & blev løst ved overgangen til den nye server. Et sjældent tegn i titler giver stadig problemer, nemlig [], se de to nye titler Himmel over Bruxelles [før]... og Himmel over Bruxelles ...[efter]. Benadikt 22. jan 2008, 14:06 (CET)

Hmm. Jeg er bange for at vi ikke umiddelbart kan gøre noget ved det, andet end at opfordre folk til ikke at bruge klammer. Måske det bliver fixet når vi opdaterer software næste gang (hvilket forhåbentlig skulle ske noget hurtigere end sidst). Joen 24. jan 2008, 16:49 (CET)

Alle billeder er nu kategoriser et!

Det lykkedes mig at frigøre et automatiseret script på ComicWiki i går, hvorved jeg fik sat en {{greycommons}} skabelon på samtlige billeder der manglede en sådan. Når den pågældende skabelon bliver sat på bliver billedet også automatisk kategoriseret, så nu kan i udforske Kategori: Grey Commons, og finde mange billeder.

Grey Commons, som navnet antyder, er et begreb der definerer den gråzone billedet befinder sig i. Tag en hvilken som helst anden hjemmeside og man vil finde mange billeder der er copyrightet. Det kunne være et foto af Mickey Mouse, eller et Disney logo til en artikel om emnet. Faktisk er det ulovligt, men det føles så naturligt når nu det hverken skader Disneys omsætning eller forhindrer dem fra at sælge produktet. Det er her Grey Commons kommer ind i billedet. Grey Commons er et aktivistisk begreb hvis motto er: vi kan ikke vide om billedet er ulovligt, men vi behandler materialet med respekt i forhold til en eventuel copyright ejer. Da vi ikke i Danmark har nogen form for "fair use", er det Grey Commons vi bruger. Ellers ville det være en ret kedelig wiki.

Det er dog stadig vigtigt at denne skabelon bliver brugt. Skabelonen udtrykker hvorfor vi bruger billedet, og hvordan vi bruger billedet. Der er samtidig mulighed for at kontakte ComicWiki i forbindelse med brud på lovgivningen. Derfor skal denne skabelon altid bruges (når ikke billedet er public domain, gnu, eller copyrightet og vist med tilladelse).

Igen, nu har mit script puttet vores grey commons badge på alle gamle glemte billeder. Se det som en frisk start: husk at putte den passende skabelon på, når du uploader billeder! Tak :) Joen 27. jan 2008, 10:16 (CET)

Inducks links får nu en særlig badge

Inspireret af Ezmes Joakim von And artikel gjorde jeg så alle eksterne links der peger på inducks.org får tilføjet et lille INDUCKS logo. Se bare:

Jeg tillod mig at gøre det uden at spørge, fordi jeg regnede med at det ville falde i god jord. Men kom endelig med kommentarer og evt. ønsker. Joen 27. jan 2008, 20:35 (CET)

Det er udmærket med INDUCKS' logo, men jeg kan altså ikke se nogen ændring. Benadikt 27. jan 2008, 20:49 (CET)
Det må være et cache problem. Prøv at holde SHIFT nede, og trykke på reload knappen. Det virker for mig i både Internet Explorer og Firefox. Forresten så kan jeg også sætte specifikke ikoner på andre typer links. Forslag er velkomne. Joen 27. jan 2008, 20:58 (CET)

Nye serie oversigter

Ligesom Album infobox og Superheltebox er blevet redesignet, har jeg også et forslag til et mikro mini redesign af album oversigt skabeloner på plads. Udseende mæssigt er der ikke ændret så meget fra de nuværende oversigter, da jeg personligt synes de er fine. Derfor har jeg fokuseret på den underliggende teknik. Jeg har tilladt mig at midlertidigt indtil alle er tilfredse, indføre den nye oversigts boks på Linda og Valentin serien.


Fokus for de tekniske ændringer var, at gøre skabelonen mere fleksibel, nemmere at opgradere og tilrette, samt gerne være en lille smule nemmere at bruge sammenlignet med den relativt komplekse tabel der bliver manuelt kopieret ind på samtlige serie oversigter nu. Endelig har man muligheden for at lave kollapsede sektioner.

Man indsætter en skabelon på hvert enkelt album, ligesom nu:

 {{Linda og Valentin}}

Inde i skabelonen skriver man så:

 {{Oversigt
 | tilstand1 = 
 | overskrift1 = [[Linda og Valentin]]
 | liste1 = 

 [[Landet uden stjerner|Landet uden stjerner]]
 {{!}} [[Velkommen til Alflolol|Velkommen til Alflolol]]
 {{!}} [[Herskerens fugle|Herskerens fugle]]

 ...

 | overskrift2 = '''Specialalbum'''
 | tilstand2 = 
 | liste2 = 

 [[Ad rummets veje]]
 {{!}} [[Fortællinger fra rummet]]
 {{!}} [[Folk og fæ i himmelrummet - Linda og Valentins galaktiske leksikon]]

 | overskrift3 = '''Forfattere og tegnere'''
 | tilstand3 = 
 | liste3 = 

 Forfatter: [[Pierre Christin]]
 {{!}} Tegner: [[Jean-Claude Mézières]]

 }}
  • tilstand1 er hele oversigtens standardtilstand. Hvis man skriver tilstand1 = skjult vil oversigten være kollapset som standard, og se ud som hvis man trykker "skjul" på den første knap. Skriver man intet så vil oversigten som standard blive vist!
  • overskrift1 er den første overskrift.
  • liste1 er den første liste over album i serien

Der er så også overskrift2, tilstand2, liste2 og så fremdeles for så mange lister som det er nødvendigt.

Bemærk hvor der står {{!}}. Det har årsaget mig ugevis af hovedpine. {{!}} er faktisk en skabelon der indeholder tegnet | som vi plejer at bruge som seperator mellem hvert album. Da en sådan lodret streg (pipe, på engelsk) -- når brugt i en skabelon -- betyder "her starter en variabel", kan vi desværre ikke bruge den som seperator. Det kan vi dog, hvis man bruger skabelonen {{!}} i stedet. Det er ikke så pænt, men jeg har kæmpet med dette, og været frem og tilbage. Jeg mener stadig at det er ofret værd, i forhold til den gamle skabelon.

Fordele:

  • Let at opgradere gamle skabeloner
  • Let at lave kollapsbare sektioner
  • Det er muligt at lave kollapsbare sektioner inde i hver enkelt serie, hvilket kan gavne store oversigter som f.eks. Skabelon:Blueberry
  • Relativt let at forstå
  • Benytter kun én skabelon per serie
  • Kun en linjes kode til hver enkelt serie

Ulemper:

  • Svært at bruge pipes til at separere serier. En pipe ( | ) skal indsættes med skabelonen {{!}}.
  • Hvis én serie har to serie oversigter, som f.eks. Storbyen der druknede, skal der indsættes to serieoversigter efter hinanden. Det bliver ikke til én kasse, selvom jeg tror det er muligt at få det til at se ud som om det er én kasse.
  • En serie-oversigt er enten vist eller skjult som standard. Man kan ikke specifiere at serie nr. 2 skal være kollapset som standard.

Jeg håber virkelig at folk vil tage skabelonen til sig. Den er langt mere fleksibel end alle tidliger oversigtsskabeloner, og er noget mere "fremtidssikret", idet vi ved kun at redigere oversigtsskabelonen kan ændre udséendet på ALLE serie oversigter med ét slag, ligesom vi gjorde det med album infoboxen. Jeg synes det er det værd.

Ikke desto mindre er denne wiki en slags offentlig ejendom, og alle der har en holdning, bestemmer i fællesskab. Kom derfor med al den kritik i kan finde på, så jeg kan få tilrettet den -- forhåbentlig indtil alle er tilfredse. Joen 28. jan 2008, 22:34 (CET)

Glemte at sige, at i min research af muligheder for at bruge | som seperator mellem albums, undersøgte jeg en lang række wikier, bl.a. den svenske Seriewikin og Wikipedia for at se hvordan de havde løst problemet. Også der havde de brugt et andet tegn end | som seperator. Joen 28. jan 2008, 22:43 (CET)
Det har ikke været den store feedback her. Betyder det at folk IKKE kan li' den? Eller at folk synes den er helt i orden? Hvis sidstnævnte kunne jeg godt tænke mig at implementere den på et par sider til, og lægge den ind i vores grundskabeloner som udgangspunkt for nye serieoversigter... Joen 31. jan 2008, 10:57 (CET)
Jeg synes det ser interessant ud med de nye muligheder, men jeg har ikke haft tid til at sætte mig ind i, hvordan de virker. Benadikt 31. jan 2008, 11:30 (CET)
Det behøver du heller ikke gøre. Det vigtigste er din (og andres) accept af a) designet, og b) at vi i fremtidige oversigter skal bruge {{!}} i stedet for | til at separere tegneserier (det kan ikke være anderledes hvis vi skal have de smarte nye muligheder). Joen 31. jan 2008, 14:13 (CET)
Nu tillod jeg mig at launche den. Joen 1. feb 2008, 11:25 (CET)

Ja, og den er meget flot! Keep on ... Benadikt 1. feb 2008, 19:39 (CET)

Disney-serier og INDUCKS

ComicWiki og INDUCKS er opbygget på meget forskellige måder, og de supplerer hinanden udmærket. Hvad synes I om, at man bare henviser til INDUCKS i stedet for at beskrive alle de enkelte Disney-historier? Se f.eks. Anders And. Så er der tegnefilm. Benadikt 2. feb 2008, 13:39 (CET)

Det har jeg det mægtigt fint med, især nu hvor vi har fået fine andefødder ved INDUCKS links. Joen 2. feb 2008, 15:36 (CET)
Som supplerende materiale er altid det fint at linke videre til inducks. Og andre vedkommende links. Jeg synes dog ikke det skal afholde nogen fra at skrive om historierne på comicwiki også - ellers kan siderne virke så tomme. Inducks er hovedsageligt "bare" en databaseliste, hvor jeg synes comicwiki kan og bør være mere end det.ezme 2. feb 2008, 17:06 (CET)
Ja, selvfølgelig er det fint, hvis nogen også skriver om en historie. Benadikt 2. feb 2008, 17:32 (CET)

Datoangivelse

Nu bliver datoen igen stavet forkert på forsiden. Seriemagasinet er oprettet 31. januar 2008 (stavet rigtigt på forsiden), mens Disney-figurer og Gondwanas helligdom er oprettet 2. februar 2008 (stavet forkert 2. Februar på forsiden). Benadikt 2. feb 2008, 15:23 (CET)

Nu sku' det være ordnet. Gik lige over alle månederne. Joen 2. feb 2008, 15:36 (CET)

Anmeldelser

Jeg savner lidt at kunne læse/skrive anmeldelser af de forskellige album her på sitet. jeg ved godt at det ikke er leksikon-agtigt men jeg mener at det er godt at kunne læse andre folks meninger om de enkelte serier og album. Er den slags acceptabelt på ComicsWiki? Evt. kan man kræve at anmeldelser var angivet med en bestemt overskrift eller sådan noget. - Marner 3. feb 2008, 09:18 (CET)

Først og fremmest, velkommen til ComicWiki, tusind tak for dine bidrag.
Det er en meget interessant idé. Jeg ved at visse artikler på ComicWiki allerede ligner anmeldelser en smule, så det er egentlig ikke så langt væk. Hvis det bliver gjort rigtigt, som du siger skal det måske have et særligt udséende afsnit, så tror jeg at jeg personligt er åben for idéen.
Der er dog nogle ting man skal tænke på i forbindelse med anmeldelser
1. Seriejournalen laver anmeldelser, og vi elsker seriejournalen og vil helst ikke konkurrere med dem. Dvs. i et eventuelt "anmeldelser" afsnit, bør man nok også linke til seriejournalen.
2. Selvom ComicWiki er et leksikon, så mener jeg ikke der er nogen her inde der har ønsker eller visioner om at håndhæve en streng encyclopædisk tone. Der har altid, og vil altid være plads til dels at "nørde igennem" med alenlange trivia afsnit (trivia er ikke velset på Wikipedia, f.eks.), dels at enkelte artikler har en måske lidt personlig / humoristisk vinkel. Det vigtige har altid været at samle så meget brugbar viden om tegneserier for danskere, på ét centralt sted. Derfor kunne der, som jeg ser det, også være plads til anmeldelser. Men grundet konceptet om "wiki", så vil det jo være anmeldelser som alle kan og rette i senere hen... giver det mening?
Med andre ord, jeg er meget åben for idéen, men jeg tror måske vi lige skal tænke det igennem og få en "god indgangsvinkel". Måske man også skulle spørge de andre bruger, f.eks. på en forside diskussion? Joen 3. feb 2008, 10:35 (CET)

Generelt er jeg enig, men på dette punkt: "Men grundet konceptet om "wiki", så vil det jo være anmeldelser som alle kan og må rette i senere hen", er der et problem i den trationelle form af anmeldelser. Anmeldelser er nærmest per definition subjektive og knyttet til en bestemt anmelder. En løsning var måske blot at have netop én "anmeldelse" sektion, hvor der står netop én anmeldelse som alle så kan rette i. Hvis det så viser sig at den er kontroversiel så kan man måske over tid splitte den op i flere anmeldelser. Og jeg synes du har helt ret i at evt. eksisterende anmeldelser på andre websites passende kan linkes herfra - det ville iøvrigt være ret fedt i sig selv. Marner 3. feb 2008, 10:59 (CET)

Spændende idé, må jeg sige. Ja jeg vil såmænd gerne støtte op om det! Andre? Joen 3. feb 2008, 11:03 (CET)
Personligt bidrager jeg til siden her fordi den fungerer som en wiki, altså et opslagsværk. På den måde er der ikke nogen interessekonflikt med de andre sites jeg samarbejder med som f.eks. Tegneseriesiden og ComicZone. Hvis ComicWiki gerne vil mere end det oprindelige koncept bliver vi konkurrenter og så ser jeg ikke nogen grund til at bidrage med frivillig arbejdskraft. Verszou 3. feb 2008, 13:33 (CET)
Ja se det er det jeg personligt vil undgå. Så bør vi nok begrænse idéen til at linke til de forskellige anmeldelser. Joen 3. feb 2008, 13:53 (CET)
Fair nok, så det vil sige at ComicWiki bør forblive encyclopædisk i sin generelle form (+ links til anmelselser på andre sites). Det lader til at være forventningen. Så kan jeg jo bare smække eventuelle anmeldelser op mit ejet website og så linke dem fra ComicWiki. Marner 3. feb 2008, 14:01 (CET)
Det ville da være en fremragende ide. Jeg vil da gerne indrømme at jeg bruger ComicWiki til at markedsføre mine egne skriverier ved at linke til dem. Men omvendt gør det også dækningen meget ensidig hvis det er samme person der skriver begge dele så alternative syn på tingene vil klart være at foretrække.Verszou 3. feb 2008, 15:14 (CET)
Absolut velkomment. Når man bidrager til ComicWiki, gør man det jo trods alt under det klausul at andre godt må rette det efterfølgende. Joen
Ville lige tilføje at ComicWiki ikke tjener penge på det her projekt, tværtimod betaler jeg 200 kr. om måneden i udgifter for at holde det kørende. Jeg betaler det hjertens gerne, forstå mig ret, jeg nævner det kun for at understrege at ComicWiki på ingen måde har interesse i at konkurrere med nogen! Samarbejde, derimod, er jeg personligt (og jeg tror også de andre bidrag ydere er) meget interesseret i. Joen 3. feb 2008, 14:03 (CET)
Min indfaldsvinkel til konkurrence var ikke direkte pengemæssig. Man må jo nok sige at markedet for tegneserier i DK trods alt er så forholdsvist lille at det mere er en konkurrence om videnskapital, altså hvem der kan tiltrækkke og fastholde folk der vil bruge frivillig arbejdskraft på at bidrage. På den måde ville et ComicWiki med anmledelser og forum være en konkurrent til Tegneseriesiden som selv gerne vil have flere folk til at skrive. Som jeg opfatter det nu kompletterer de to ting hinanden - en anmeldelse på Tegneseriesiden er en blanding af gennemgang af bogen, lidt baggrundsviden og nogen af og til helt irrelevante personlige fakta og betragtninger, en artikel på ComicWiki skal være lidt mere nøgtern og fact-baseret. Verszou 3. feb 2008, 15:14 (CET)
Jeg forstår. Det var blot for at understrege at penge var i hvert fald ikke en faktor. Jeg foretrækker sam-eksistens, hvad end det så må betyde for ComicWiki. Alle skal (fortsat) være så hjerteligt velkomne til at linke fra ComicWiki til passende anmeldelser og andet materiale. Ang. forum, så -- som jeg har nævnt hvor end diskussionen har været -- foretrækker jeg at henvise til en samarbejdspartner, f.eks. tegneseriesiden, seriejournalen, ddfr eller et af de andre fremragende fora. Det "forum" der bliver vist herover er i øvrigt bare en anden måde at lave ComicWiki diskussionssider på.
Når alt kommer til alt, så er ComicWiki bare i det sidste år blevet et ganske udmærket opslagsværk. Der har været en række enormt gode bidrag, og resultatet synes jeg alle kan være stolte af.
Som medstifter af ComicWiki, ser jeg stedet her som én ting, og én ting alene: et gennemdokumenteret, dansksproget, gratis og frit leksikon om tegneserier. Mit håb er at folk vil benytte ComicWiki som et reference sted. F.eks. i debatter på diverse fora vil folk have mulighed for at henvise til fakta tastet ind på ComicWiki: hvad var det nu lige Kaptajn Haddock hed til fornavn? Andet har aldrig været planen. Jeg fornemmer på dig at du er enig i at ComicWiki kun kan og vil komplimentere de andre danske websites. Personligt så jeg gerne vi gjorde mere ud af det, så hvis du eller andre har idéer til samarbejde, så jeg jeg i hvert fald personligt set åben. Joen
Vi er jo tæt på de 5000 indlæg, så der burde jo være basis for en artikel om ComicWiki når vi når der forbi (det var også mig der havde skrevet tidligere, men åbenbart var mit login undløbet mens jeg var på ferie.Kent Damgaard 3. feb 2008, 19:06 (CET)
Som chefredaktør for tegneseriesiden vil jeg bare melde ud, at selv om jeg ikke har nogle aktuelle ideer til samarbejde, så er jeg helt klart åben og vil gerne lege hvis det er. Daerchwing 7. feb 2008, 14:51 (CET)
Det lyder rigtigt godt. Jeg har et enkelt initiativ jeg vil foreslå her på ComicWiki diskussionssiden her lige om lidt. Joen 7. feb 2008, 19:35 (CET)