ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Sorte sider

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Franquin's sorte sider)
Skift til:navigering, søgning
«   Franquins sorte sider   »
«       »
« Iznogoods barndom Mini comics nr. 4 Perverse Persson »


 

Sortesider.jpg

 
Forfatter: André Franquin
Tegner: André Franquin
Oversætter: Freddy Milton
Originaltitel: Idées noires
Originaludgave: 1981: Audie

Danske udgaver:

Oversat og tekstet af Freddy Milton.

Jeg har altid sagt, Sorte sider er Vakse Viggo dyppet i sod

- André Franquin

Franquins sorte sider viser en dyster side af den populære forfatter og tegner af Splint & Co. og Vakse Viggo.

Albummet indeholder ensides gags i stil med Vakse Viggo, men med et ekstremt "sort" tvist.

I Danmark er sorte sider udkommet i fire albumudgaver og en ombrudt miniudgave. Andenudgaven indeholder 20 sider mere end førsteudgaven og er essentielt set en samleudgave af de to bind i serien, der udkom i albummets hjemland. Tredjeudgaven har samme indhold som andenudgaven, men er indbundet. Fjerdeudgaven er indbundet, i større format og har en illustreret introduktion om seriens tilblivelse og udgivelseshistorie.

Siderne ligger på nettet, men dette er en udgave, som enhver tegneserieinteresseret bør have i sin reol.

Udgaver

 
Sorte sider logo F.jpg
Sorte sider logo.jpg
Sorte sider logo NL.jpg
 De forskellige versioner af dette
 logo blev alle tegnet af Franquin.

Forlagets beskrivelse

Med kulsort humor og med tuschpennen dyppet i hudflettende satire spidder André Franquin menneskelig idioti i alle dens former. Han revser blandt andre magtgale militarister, religiøse hyklere, skydegale jægere og alskens profitmagere – samt helt almindelige skvadderhoveders dårskab, begærlighed og dobbeltmoral. Jordens undergang som følge af atomkrig eller en økologisk katastrofe er et andet tilbagevendende emne. Alt formidles på en humoristisk, overraskende og enestående personlig måde. Trods emnevalgene er det meste overordentlig morsomt – omend smilet stivner en smule indimellem, når læseren får sat sin etik på prøve.

Selv om det er næsten fyrre år siden, Franquin skabte sine sorte sider, er de desværre stadig lige universelle og aktuelle. De udkom første gang på dansk i 1982 og er kommet i mange oplag siden da. Denne nye udgave i ekstra stort format indeholder en rigt illustreret introduktion om deres tilblivelse og udgivelseshistorie.

Forsider

Eksterne links

Anmeldelser