ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Habakuk

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Habakuk.jpg

Habakuk (Hard Haid Moe) er en eneboer, der især i 1960'erne var en almindeligt forekommende bifigur i Anders And-bladet. Han er skabt af forfatteren Dick Kinney og tegneren Al Hubbard og optrådte første gang i historien Er det musik?, som ikke er udgivet på dansk, men på norsk i Hall of Fame - Dick Kinney og Al Hubbard.

Habakuk har langt skæg helt ned til knæene, går i bondetøj og en større hat. Han er egentlig fjendtlig overfor fremmede, men vil gerne modtage gæster, når de vil ham godt, f. eks. fik Joakim von And kontakt med ham, fordi han ville lære ham at blive rig. Men børn er han dog glad for, og dem jager han aldrig væk, men leger med dem. Han er analfabet, kolerisk, dyrker alt selv i sin have, så han kun behøver at købe salt i supermarkedet. Han kan meget ofte komme i klammeri med ænderne, især har fætter Vims haft nogen sammenstød med ham.

Han har en gammel tandløs hund, Hannibal, der ofte kommer med kommentarer til handlingen i stil med Tintins hund Terry.