Mary Moseand
Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki

Mary Moseand i Romano Scarpas streg, fra historien Onkel Joakim og uld-minen
Mary Moseand (Brigitta MacBridge) er en bifigur i Disneys Andebyunivers. Hun optræder første gang i historien Kukkeluk i Jumbobog nr. 43. Historien er af Romano Scarpa, som iøvrigt har ideen til figuren fra Carl Barks. I Jumbobog nr. 3 hedder hun Feodora.
Mary Moseand er en dreven forretningskvinde i Andeby, der ofte arbejder sammen med Næbhøj om at udkonkurrere Joakim von And i diverse forretninger. Ofte er hun dog også drevet af et andet, mere personligt motiv: Hun er nemlig forelsket i Joakim, og vil gøre alt for at lure ham ned af kærlighedens usikre vej.