ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

X-Men

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Version fra 30. jul 2007, 19:58 af S-mand (diskussion | bidrag) S-mand (diskussion | bidrag) (Reverted edit of S-mand, changed back to last version by Ezme)
Skift til:navigering, søgning
X-Men
Billede mangler.jpg
X-Men
Leder:

Oprindelig leder var Charles Xavier, med Cyclops som leder i felten. Gennem årene har flere andre overtaget dette job, heriblandt Nightcrawler, Storm, Rogue og endda ærkefjenden Magneto

Oprindelige medlemmer:

Cyclops, Marvel girl, Beast, Angel og Iceman

Medlemmer:

?

Tidligere medlemmer:

X-Men har ikke noget egentligt medlemsskab, men har haft løbende udskiftning. En del medlemmer har undervejs sluttet sig til andre grupper som X-Factor og Excalibur


Udgivelse
Udgiver:

Marvel Comics

Dansk udgiver:

Egmont Serieforlaget

Dansk debut:

?

Skabere:

Stan Lee og Jack Kirby

Amerikansk superhelteserie udgivet i Danmark af Egmont Serieforlaget. I en periode udgivet med titlen "Projekt X".

Mutanternes oprindelse

X-Men blev oprindeligt udtænkt af den navnkundige Stan Lee. Ideen med at lade gruppen bestå af af personer tjente to formål, dels var Lee ved at løbe tør for forskellige former for radioaktivitet til at forklare kræfter med (han havde allerede brugt gammastråling til Hulk og kosmisk stråling til Fantastic Four, dels ønskede han at skabe en gruppe hvis kræfter og deraf følgende forhold til omverdenen kunne bruges som metafor for fordomme og intolerance i samfundet.

I Marvel universet forklares fremkomsten af mutanter indledningsvis med den øgede stråling som supermagternes forsøg med atomvåben har skabt. Antallet af mutanter i Marvel universet har været støt stigende efterhånden som de forskellige serier og udløbere fra X-Men blev populære. For nyligt har Marvel dog, som en del af serien "Avengers Disassembled" foretaget en drastisk reduktion af antallet af mutanter til 198.

Det oprindelige hold

Det oprindelige X-Men hold blev samlet af Professor Charles Xavier også kendt som Professor X. Holdet bestod af Cyclops, Beast, Angel, Iceman og Marvel Girl/Phoenix.

De oprindelige X-Men startede ud som elever på Professorens skole for særligt begavede studerende, hvilket i virkeligheden var et dække for at optræne de unge mutanter til at bruge deres evner til at hjælpe menneskeheden og bekæmpe andre mutanter der forsøger at bruge deres evner til onde formål.

Det oprindelige hold kæmpede mod en lang række skurke, hvoraf den mest markante nok var Magneto og hans broderskab af onde mutanter.

Det nye hold

Selv om det moderne X-Men hold ofte associeres med den mangeårige forfatter på serien Chris Claremont, så er holdet skabt af Dave Cockrum som blandt andet havde udtænkt flere af figurerne til brug i andre serier inden han fik tilbudt X-Men.

Det nye hold bestod initielt af Cyclops, Storm, Nightcrawler, Colossus, Sunfire, Banshee, Thunderbird og Wolverine. Siden har der løbende været udskiftninger i besætningen, både nye X-Men medlemmer og tidligere fjender af X-Men har på forskellige tidspunkter være medlemmer af holdet.

Den første mission

Holdet blev samlet af Professor X til en redningsaktion der skal finde det oprindelige hold, som er forsvundet på en mission til øen Krakoa. Det nye hold har held til at befri de oprindelige X-Men, men i det ståre hele er det det nye hold som fortsætter serien.

I 2006 valgte forfatteren Ed Brubaker at lave en ny version af oprindelseshistorien med titlen "Deadly genesis". I Brubakers version er det hold vi kender som det nye hold ikke de første som Charles Xavier sender til Krakoa for at redde de oprindelige X-Men, det første hold overlevede ikke missionen. Med "Deadly Genesis" introducerer Brubaker også en tredie hidtil ukendt bror til Cyclops ved navn Vulcan, dette er ligesom introduktionen af Magnetos fortid et eksempel på brugen af retcon i amerikanske serier.

Efter udgivelsen af "Deadly genesis" har Marvel fulgt op med endnu en udgave af historien hvori Vulcan og hans hold har held til at neutralisere Krakos og derved overtager den rolle som det nye X-Men hold skulle have haft i Marvel universet. Denne "What If" udgivelse er et eksempel på den ofte anvendte ide om alternative universer i amerikanske tegneserier.

Film og tegnefilm

X-Men er indtil videre blevet filmatiseret til det store lærred i tre film.

Som tegnefilm har X-Men optrådt i en version i 90'erne som ligger meget tæt op af den daværende handling i tegneserien, men i vore dage er de nok mere kendt for serien "X-Men Evolution" som har været vist på flere forskellige kanaler som er tilgængelige for danske seere, synkroniseret med dansk tale.

I "X-Men Evolution" møder vi en række yngre udgaver af flere kendte X-Men figurer som i stedet for den lukkede undervisning hos Xavier er studerende ved Bayville High ved siden af deres specielle træning som X-Men. Storm og Wolverine optræder sammen med Professor Xavier og senere også Beast som ældre lærere og vejledere for de unge elever som omfatter Cyclops, Jean Grey (Marvel Girl), Nightcrawler, Shadowcat, Rogue og Spyke. Magneto og hans broderskab er ligeledes tilpasset high school miljøet så broderskabet optræder som rivaliserende studenter til X-Men.