ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Conan

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Barbaren Conan)
Skift til:navigering, søgning
Conan the Barbarian i den seneste udgave

Amerikansk fiktiv figur i bøger, tegneserier, film og computerspil.

Robert E. Howards figur

Oprindeligt skabt som figur af den amerikanske pulp-forfatter Robert E. Howard. Conan lever i samme univers som King Kull, en anden af Howards figurer som senere blev udgivet som tegneserie. Universet som ofte benævnes den Hyborianske tidsalder udspiller sig som en glemt fortid til vor tid fra Atlantis' storhed og fald og op gennem den efterfølgende mørke tidsalder.

Conan rejser sig fra ydmyge kår i det nordlige Cimmeria og ved hjælp af sværd og snarrådighed overlever han en lang række eventyr i de omkringliggende riger indtil han til sidst kan sætte kongekronen i naboriget Aquilonia på sit hoved.

Marvel Comics udgave af Conan

I 70'erne blev Conan lanceret som serie af Marvel Comics med titlen "Conan the Barbarian", skrevet af Roy Thomas og tegnet af den på daværende tidspunkt ukendte tegner Barry Smith. Ifølge Thomas skyldtes valget at besætning på serien økonomiske forhold, han havde tilbudt Glen Lord 50 dollars per hæfte mere end hvad Marvel var parat til at betale for retten til at udgive Conan, så han påtog sig selv at skrive historien så han om nødvendigt kunne betale forskellen ud af sit eget salær. Martin Goodman godkendte dog hans disposition, men forlangte at man brugte en billigere tegner end de der var tilknyttet den faste stab hos Marvel. Dette betød at den dengang ukendte Barry Smith fik jobbet. Hele historien om Conans tilblivelse kan læses i "A 50$ misunderstanding" af Roy Thomas som er trykt som appendiks til "Tower of the Elephant and other stories" som er første bind i "The Chronicles of Conan" (se efterfølgende afsnit vedrørende Dark Horse).

Ud over "Conan the Barbarian" i normalt Marvel format udgav Marvel også "The Savage Sword of Conan" i magasinformat.

Ud over barbaren Conan bød Marvels udgave også på en tilføjelse til Robert E. Howards oprindelige persongalleri i form af Røde Sonja. Generelt foregik Marvels historier om Conan og Røde Sonja udenfor den normale kontinuitet i Marvel universet, men i visse tilfælde opstod der overlap, mest markant omkring troldmanden Kulan Gath som optræder både sammen med blandt andet Spider-Man og X-Men.

Danske udgivelser

Herhjemme udgivet først som en del af Seriemagasinet hos Interpresse, herunder også tre hæfter i serien Seriemagasinet solohæfte:

I Seriemagasinet optrådte Conan bl.a. i disse numre (amerikanske udgivelsesnumre i parentes)

  • 99 (Conan 1)

Conan kommer 3.jpg Conan kommer 1.jpg Conan kommer 2.jpg

  • 104 (Conan 3)

Grå gud 1.jpg Grå gud 2.jpg

Interpresse udgav i perioden 1977-85 en serie album med titlen Barbaren Conan:

  1. Mørkets magter
  2. Kannibaler i Zamboula
  3. Slaveprinsessen
  4. ... og en heks skal fødes
  5. Flammekniven
  6. Yanaidars ligædere

Alle er skrevet af Roy Thomas og tegnet af Neal Adams, Alfred Alcala, John Buscema, Tony DeZungia og Gil Kane. "Kanibaler i Zamboula" har desuden forsideillustration af den senere Valhalla-tegner Peter Madsen.

I næsten samme periode (1978-80) udgav Carlsen if fire album med serietitlen Conan. De er i mindre format, men i farver.

  1. Tyve i Hyboria
  2. Sorte vinger over Hyboria
  3. Blodig morgen over Hyboria
  4. Kaos over Hyboria

Alle fire er skrevet af Roy Thomas og tegnet af Barry Windsor-Smith.

Røde Sonja optræder sammen med Conan i et enkelt album, Conan og Røde Sonja i Karat-serien.

I 1981-83 udgav Serieforlaget hæftet Supermarvel, som ud over Conan, skrevet af Roy Thomas og tegnet af John Buscema og Ernie Chan, også indeholdt en anden Marvel-serie, Moon Knight.

Serien blev forsøgt genoplivet i perioden 1993-94 (se Conan barbaren) men kom kun i 9 numre.

I 2019 begyndte Shadow Zone at udgive danske udgaver af Conan af Cimmeria (oprindelig fra franske Glénat), som skrives og tegnes af forskellige forfattere og tegnere på grundlag af Howards oprindelige historier, efter at disse kom i public domain.

Dark Horses og Dynamites udgaver

Både Conan og Røde Sonja eksisterer fortsat i de amerikanske udgaver, Dark Horse udgiver løbende nye historier, og de oprindelige Marvel historier kan købes som trade paperbacks i serien "The Chronicles of Conan". Dark Horse har desuden startet en gendigtning af alle Robert E. Howards oprindelige historier. I slutningen af juli 2007 annoncerede Dark Horse at deres Conan serie ville stoppe ved nummer 50 og blive afløst af en ny serie med titlen Conan The Cimmerian som omhandler Conans dage som lejesoldat. Det er således planen fremover at man for hver 50 numre springer til en ny periode i Conans liv i forhold til de oprindelige historier.

I august 2007 annoncerede Dark Horse desuden et genoptryk af "The Savage Sword of Conan" som Marvel tidligere havde udgivet. For det første binds vedkommende var der tale om 542 sider stor samling der også dækker de optrædender som Conan havde i magasinet Savage Tales. Der er indtil videre udgivet fire bind med "Savage Sword of Conan".

Røde Sonja eller Red Sonja som den amerikanske udgave hedder udgives af Dynamite Entertainment. Ligesom med Conan har man både lavet samlinger af de gamle Marvel Comics historier og fortsat med at digte videre.

Filmatiseringer

Conan blev filmatiseret to gange med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen som henholdsvist "Conan the Barbarian" og "Conan the Destroyer". I begge film medvirker den danske bodybuilder Svend-Ole Thorsen i mindre roller.

På grund af problemer omkring ophavsret er Conan ikke med i filmatiseringen af Røde Sonja men Arnold Schwarzenegger optræder i en lignende rolle i filmen.

I 2007 blev det annonceret at selskabet Millennium Films havde købt rettighederne til at lave flere film med Conan. Optagelser forventes i gang i foråret 2008 og de nye film forventes at være tættere på Robert E. Howards historier end udgaverne med Schwarzenegger.

Parodier m.v.

  • Dave Sim har visse referencer til Conan i sin serie Cerebus the Aardvark
  • Heavy Metal-bandet Motorhead har en reference til "Conan the librarian" i den tegneserie der er aftrykt på indercoveret til "Another perfect day"
  • Terry Pratchett refererer flere gange til en Cohen the Barbarian i sine Discworld bøger, ligesom Herenna the Henna-Haired Harridian må formodes at være en reference til Røde Sonja

Computerspil

Conan har flere gange været inspiration for computerspil i sværd og troldom genren, blandt andet til XBox. Senest har online rollespillet "Age of Conan" hvor spillerne bevæger sig i et univers inspireret af Conan fået en del opmærksomhed.

Bøger

Conan optræder selvsagt først i en række bøger af Robert E. Howard, disse kan blandt andet købes i samlet form i "The Complete Chronicles of Conan" af Robert E. Howard i en såkaldt "Centenary Edition". Om Conan som figur findes en lang række bøger, blandt andet "Conan The Phenomenon" af Paul M Sammon med forord af Michael Moorcock og "Conan, The ultimate guide to the world's most savage barbarian" af Roy Thomas med forord af Todd McFarlane. Sidstnævnte har grundet forfatterens tilknytning til tegneserie-udgaven af Conan en lang række henvisninger til de specifikke historier som foregår i dette univers.

Endligt skal nævnes at L. Sprague de Camp, Lin Carter og flere andre forfattere har udgivet bøger baseret på Howards oprindelige historier.

Eksterne links