Tintin
Tintin er en verdenskendt humoristisk spændingsserie påbegyndt i 1929 af den belgiske tegneserieskaber Hergé.
Serien omhandler den altid rettelige reporter, Tintin, der bliver hvirvlet ind i de mest utrolige eventyr. I begyndelsen af serien er Tintin alene som hovedperson, kun fulgt af sin trofaste hund Terry. Sidenhen møder vi de to politimænd Dupond og Dupont, og som serien udvikler sig, bliver figuruniverset udvidet, og Tintin møder i albummet Krabben med de gyldne klosakse den storskrydende og desværre også alkoholiske sømand kaptajn Haddock, der bliver hans nærmeste ven og tro følgesvend igennem de efterfølgende historier. De to bliver i efterfølgende album introduceret for den geniale, men ret så distræte og stærkt tunghøre professor Tournesol, den italienske sangfugl Bianca Castafiore og Haddocks to største mareridt: spilopmageren Abdallah, søn af en arabisk emir, og den yderst påtrængende sælger Max Bjævermose. Igennem serien møder vi også tilbagevendende skurke som Rastapopoulos og dr. Müller.
På sine eventyr som reporter kommer Tintin vidt omkring. I starten sendes han ud for at rapportere fra Sovjetunionen, Congo og USA, og senere rejser bringer ham til Kina, Sydamerika, Tibet og endda til Månen, for blot at nævne nogle få steder. Eventyrene involverer typisk smugling, kidnapning, spionage, revolution og lignende emner.
Der er 24 album i serien, der også har lagt bund til flere spillefilm, en animeret tv-serie og endda teateropsætninger. Tintin er en af verdens bedst kendte tegneserier med over 200 millioner solgte album til dato, oversat til mere end 80 sprog.
Indhold
Om serien
|
Serien er højt respekteret og anses vel nok som den belgiske tegneserieverdens største bidrag til verdenskulturen, bl.a. som skoleeksempel på den belgiske ligne claire-stil, dertil Hergés gennemresearchede og tidsrelevante historier samt hans dramatiske fortælleteknik, dybe karakterskildringer og dialog. Historierne blander elementer af virkelighed, fantasi, mystik, politik, science fiction og falde-på-halen humor. Som regel afspejler historierne for en stor del den virkelige verden, igennem de daværende politiske strømninger, tekniske landvindinger og sociale forhold.
Tintin-historierne blev til at begynde med tegnet i sort-hvid og udgivet i le petit vingtième (det lille tyvende), et ugentligt børnetillæg til den belgiske avis le vingtième siècle (det tyvende århundrede). Tintin blev fremstillet som faktisk reporter for avisen, han optrådte i, og blev således af bladet sendt ud for at rapportere hjem til den belgiske befolkning fra sine eventyr i den vide verden. Efter det første eventyr, Tintin i Sovjet, var serien faktisk blevet så populær, at avisen arrangerede Tintins "hjemkomst" på Bruxelles' togstationen Gare du Nord den 8. maj 1930, hvor Hergé også var til stede. En stor folkemængde tog imod Tintin, spillet af den dengang 15-årige Lucien Pepermans.
I takt med seriens voksende popularitet blev historierne efterfølgende udgivet i albumform. Hergé producerede selv de første 10 historier i serien sammen med sin kone, men omkring 1942 samlede han en gruppe assistenter og startede Studios Hergé, der hjalp med at producere de efterfølgende album. Næsten alle de tidlige historier er i øvrigt blevet omtegnet igennem årene, ofte i forkortede udgaver og udgivet i farver, se afsnittet om de forskellige versioner og udgaver. I 1946, grundet Tintin-figurens store popularitet, blev der påbegyndt et tegneseriemagasin, der tog navn efter figuren, nemlig det fransk-belgiske blad seriemagasinet Tintin.
Inspiration
Figuren Tintin har højst sandsynligt haft flere inspirationskilder. En tidlig inspiration siges at være Hergés yngre bror, Paul Remi, der var karrieresoldat. Senere ændrede broderen dog look, og Hergé brugte i stedet hans nye look som grund for figuren oberst Sponz fra albummet Tournesolmysteriet.[1]
En anden inspiration kunne også være Robert Sexé, en fransk fotograf og journalist, der i 1920'erne besøgte og fotograferede de selvsamme steder, Tintin besøger i de tre første album. Sexé skulle efter sigende have en fremtoning ikke ulig Tintins, og det er ikke umuligt at den unge Hergé fandt en vis inspiration i både Sexés rejser og altså også hans udseende.[2]
I januar 2009 kom det så frem, at Tintin skulle være inspireret af en dansker: I 1928 vandt den kun 15-årige Palle Huld - senere kendt som skuespiller og eventyrer - en konkurrence om en jordomrejse på 44 dage[3] for dagbladet Politiken. Jordomrejsen tiltrak sig en del international pressedækning og blev altså også nævnt i Belgien, hvor den efter sigende inspirerede Hergé til at skabe reporteren Tintin som figur.[4] I forbindelse med Tintins 80 års fødselsdag blev Palle Huld da også interviewet af flere belgiske journalister.
Der er dog også en nazistisk SS-officer, Léon Degrelle, der har udgivet en bog, hvori han insisterer på, at han var den oprindelige inspiration til Tintin.[5] Degrelle havde sandt nok kendt Hergé under sine tidlige dage som journalist, men påstanden anses generelt for blot at være Degrelles forsøg på at fremhæve sig selv.
Kritik af serien
Serien er, som tiderne har udviklet sig, over årene blevet kritiseret for at være både racistisk, voldelig, indeholdende dyremishandling og endda have fascistiske undertoner, primært i de tidlige album i serien. I store træk kan man nok se stort på kritikken og simpelthen kalde Hergés tidlige skildringer af andre racer for naive, opstået som følge af det samfund, Hergé levede i. Retrospektivt har Hergés skildringer af bl.a. det daværende sovjetregime dog vist sig at være uhyggeligt akkurate.
Men grundet pres fra datidens forlæggere så Hergé sig nødsaget til at omtegne enkelte ruder i de tidlige historier, se afsnittet om versioner og udgaver. Bl.a. blev flere af negerne i Tintin i Amerika og Krabben med de gyldne klosakse omtegnet til hvide personer i forbindelse med udgivelse af serien i USA.
En sekvens i Tintin i Congo, hvor Tintin oprindeligt nedlægger et næsehorn ved at bore et hul i det til en stang dynamit, blev vurderet som grelt overdrevet og blev omtegnet, så næsehornet i stedet kom til at affyre Tintins riffel, mens han selv sov under et træ.
En oprindeligt amerikansk figur med det jødiske navn "Blumenstein" i albummet Den mystiske stjerne fik ændret sit navn til "Bohlwinkel", som Hergé dog til sin fortrydelse senere opdagede også var et jødisk navn.
Persongalleri
|
|
Tintin og Terry
Reporteren Tintin og hans hund Terry er altid sammen. For bladet le petit vingtième rejser Tintin rundt i verden og laver reportager - men som regel bliver han hurtigt hvirvlet ind i et større eventyr, der ofte truer både ham og Terry på livet. |
|
Kaptajn Haddock
Tintins bedste ven og medejer af slottet Møllenborg. Kaptajn Haddock er lidt af en drukkenbolt, temmelig opfarende og er vidt kendt for sit store ordforråd når det gælder fornærmelser og tilråb. Første optræden i Krabben med de gyldne klosakse. |
|
Professor Tournesol
Den distræte men geniale professor, der trods sin overvejende videnskabelige tilgang til tingene ofte bruger et pendul til at løse sine problemer. Første optræden i Rackham den Rødes skat. |
|
Dupond og Dupont
To klodsede politimænd, som Tintin møder i næsten hvert eventyr. Dupond og Dupont forkludrer mere end ofte deres egen research eller ødelægger Tintin og Haddocks planer. Trods deres navnelighed er de ikke brødre. Første optræden i Faraos cigarer. |
|
Nestor
Nestor er Haddocks butler på Møllenborg. Han har sit hyr med at holde orden og ro på slottet samt de mange fejlopkald til slottets telefon. Første optræden i »Enhjørningen«s hemmelighed. |
|
Bianca Castafiore
En operasanger, der også går under navnet "Den milanesiske nattergal". Hun er et selvoptaget fruentimmer, der konsekvent udtaler Haddocks navn forkert og går ham ulideligt meget på nerverne. Det værste er hendes skingre sangstemme, men naturligvis insisterer hun altid på at synge for Tintin og kaptajnen. Første optræden i Ottokars scepter. |
|
Max Bjævermose
En påtrængende og selvoptaget forsikringsagent, der aldrig fatter at kaptajn Haddock ønsker ham hen hvor peberet gror. Hans inspirationskilde er onkel Anton. Første optræden i Tournesolmysteriet. |
|
General Alcazar
En oprørsleder, der går igen i flere af historierne (Det knuste øre, Tintin og picaroerne m.fl.). Fra det fiktive, sydamerikanske land San Theodoros. |
|
Abdallah
Emir Ben Kalish Ezabs søn og en rigtig ballademager. Både under sit første møde med Tintin og Haddock og ved efterfølgende lejligheder har de to store problemer med at håndtere den lille vildbasse. Første optræden i Landet med det sorte guld. |
|
Tchang
En kinesisk dreng, som Tintin bliver venner med i Den Blå Lotus. Senere bliver han omdrejningspunktet for historien i albummet Tintin i Tibet. |
|
Rastapopoulos
En af Tintins ærkefjender. Selvom han er storskrydende og idiotisk, er han også en udspekuleret og nådesløs forbryder. Første optræden i Faraos cigarer. |
|
Dr. Müller
En anden af Tintins fjender, der går igen i flere album. Han er mere forsigtig og overvejende end Rastapopoulos og en farlig fjende. Helt fra starten er han med i Den sorte ø, senere dukker han op igen i Det sorte guld og endnu engang i Koks i lasten. |
|
Allan
Allan er en gennemgående gennemsnitsforbryder, altid indblandet i lyssky affærer. Vi møder ham først som kaptajn Haddocks luskede styrmand i Krabben med de gyldne klosakse, hvor han kører en smugleroperation bag Haddocks ryg. Senere bliver han en af Rastapopoulos' lakajer og støder på Tintin og Haddock flere gange. |
Trivia
- Hergé selv, og flere af hans assistenter på serien, optræder i enkelte af albummene som baggrundsfigurer.
Oversigt
Nedenstående ses en oversigt over de fransksprogede belgiske og de danske udgaver. Sort--hvide udgaver er markeret med hvid tekst på grå baggrund . Foruden alle belgiske førsteudgaver er de væsentligste ændrede belgiske udgaver angivet med årstal. Danske albumudgaver er angivet med et tal eller kryds, alt efter om de er nummererede eller ikke. Rødt nummer ved gammel standardudgave betyder, at nyere oplag er ændret væsentligt i forhold til 1. oplag. Yderligere forklaring til de forskellige udgaver følger efter oversigten.
I Danmark har serien gået som føljeton i bl.a. Kong Kylie, Politiken, Fart og tempo, Se og Hør og Billed Bladet.
Album og bøger blev udgivet af Carlsen fra 1960 frem til 2008, hvor serien blev overtaget af Cobolt.
Næsten alle album om Tintin bærer hovedtitlen Tintins oplevelser. Undtagelserne er Fra Hergés arkiv og Tintin og alfa-kunsten, og otte af de ni album i den fundamentalistiske retroudgave i sort-hvid har serietitlen Reporteren Tintins oplevelser.
Oversættelserne
Føljetonen i Kong Kylie var sandsynligvis oversat og håndtekstet af Mogens Dalgård. 1957-1958 blev Tintin i Politiken oversat af først Grete Hasager og derefter af Flemming Hasager, der i 1958 blev chefredaktør på Ekstra Bladet. Sandsynligvis var det Gudrun Erna Mathiessen, der oversatte for Politiken fra 1958 til ca. 1970. De sidste år anvendte Politiken Jørgen Sonnergaards oversættelser.
Albumserierne fra Illustrationsforlaget og Carlsen 1960-2004 er oversat af Jørgen Sonnergaard, der dog har genanvendt en ret stor del fra de tidligere oversættelser, og de er tekstet af Erik Mosegård Jensen. En undtagelse er de første 8 oplag af Kong Ottokars scepter, som er oversat og tekstet af en fru Jakobsen, hvis nærmere identitet man i dag ikke kender.
Carlsens album 2005-2007 og Cobolts album er oversat af Niels Søndergaard og computertekstet med en Hergé-font. Moulinsarts album er oversat af Jørgen A. Andersen.
 To ruder fra side 55 af den franske udgave af De 7 krystalkugler. |
 Teksten i Politikens udgave er forenklet en del. | |
 Jørgen Sonnergaards oversættelse er nærmest afskrift fra Politiken. |
 Niels Søndergaards oversættelse ligger tæt op ad originalen. |
Føljeton
Se de enkelte album for detaljer.
- Kong Kylie
- Otte af de tidlige album blev bragt i farver i Kong Kylie fra 1949 til 1955. Den sidste, Enhjørningens hemmelighed, blev stærkt forkortet som følge af bladets lukning.
- 13 numre havde forsider med Tintin:
- 1951, nr. 28 & 43
- 1952, nr. 24
- 1953, nr. 31
- 1954, nr. 1, 38 & 46
- 1955, nr. 4, 11, 20, 24, 32 & 37
Nr. 28, 1951
Nr. 43, 1951
Nr. 24, 1952
Nr. 31, 1953
Nr. 1, 1954
Nr. 38, 1954
Nr. 46, 1954
Nr. 4, 1955
Nr. 11, 1955
Nr. 20, 1955
Nr. 24, 1955
Nr. 32, 1955
Nr. 37, 1955
- Politiken
- 23 album har gået i Politiken i sort-hvid fra 1957 til 1976, nogle af dem to gange. De der har gået to gange under samme titel er markeret med dobbelt kryds ✸ .
- Månen tur-retur blev bragt fra 7. juli 1959 til 14. april 1960 i en lidt forkortet udgave. Med to striber om dagen, idet enkelte striber dog er sprunget over i forbindelse med de sider, hvor Hergé fraveg det ellers faste firestribeformat for at kunne vise raketten i højformat. Andre steder er de enkelte ruder mokket sammen i samme anledning.
- Filmalbummet Hajsøen blev bragt i original streg, modsat Carlsens albumudgave.
- Fart og tempo
- Fem af historierne blev bragt i farver i Fart og tempo fra 1967 til 1973. Fem numre havde forsider med Tintin.
Nr. 32, 1967
Nr. 34, 1967
Nr. 38, 1967
Nr. 49, 1967
Nr. 36, 1973
- Se og Hør
- Det sorte guld gik i Se og Hør i sort-hvid 1970-71.
- Billed Bladet
- Nogle af historierne har gået i farver i Billed Bladet fra 1971 til 1982.
- Aarhus Stiftstidende og Aalborg Stiftstidende
- Tintin gik i Aarhus Stiftstidende fra 10. maj 1970 til 31. juli 1998 og i Aalborg Stiftstidende fra 10. maj 1970 til 13. juni 1998.
Uautoriserede udgaver
To versioner, der ikke anerkendes af Studios Hergé, er udgivet på dansk i små oplag. Det drejer sig om Bob de Moors tegnede version af Hajsøen (ikke malede baggrunde) og Yves Rodiers færdigtegnede version af Tintin og alfabet-kunsten. Derudover et par stykker til, der ikke er med i oversigten, bl.a. Mysteriet om m/s Toison og De blå appelsiner.
Gammel albumserie
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Den gamle albumserie er oversat af Jørgen Sonnergaard, og bortset fra de otte første oplag af Kong Ottokars scepter er alle tekstet af Erik Mosegård Jensen. Serien blev udgivet fra 1960 til 1989 og blev trykt i nye oplag og enkelte nyudgaver frem til omkring 2004. I udgivelsesperioden skiftede forlaget navn fra Illustrationsforlaget til Carlsen if og videre til Carlsen Comics. Især standardudgaven er trykt i adskillige oplag.
- Indbundet
- De første 6 bind af 1. udgave, 1. oplag var indbundet. Uden ISBN, der ikke fandtes dengang. Ligner retroudgaven fra 2005-2007.
- Standardudgave
- Standardudgaven er den velkendte serie med rød ryg. Med nummer nederst på ryggen, desværre i forkert orden. Oplag efter ca. 1971 har ISBN. For nogle af albummene er de nyere oplag ændret så meget, at der egentlig burde være tale om nye udgaver; disse er i oversigten markeret med rødt nummer.
- Specialudgaver
- Den danske førsteudgave af det første og det sidste bind i serien var udenfor de andre serier. Tintin i Sovjet udkom i 1975 som del af Fra Hergés arkiv, mens Tintin og alfabet-kunsten udkom i 1989 i en indbundet udgave med "serietitlen" Hergés ufuldendte.
- Dobbeltalbum
- Fire af de sammenhængende historier blev udgivet som dobbeltalbum med ca. 16 sider baggrundsmateriale om historierne.
- Originalversion og Klassisk version
- Fire album blev udgivet i sort-hvid under serietitlen Originalversionen fra Le petit vingtième.
- Versionen fra 1943 af Den sorte ø blev udgivet som Den klassiske version under varemærket Carlsen Classics.
- Albumklubben Comics
- Ni Tintin-album blev udgivet i Albumklubben Comics med de særprægede forsider.
Ny albumserie
Den nye albumserie er oversat af Niels Søndergaard og computertekstet med en Hergé-font. Formålet med en nyoversættelse var at komme tættere på den originale fransksprogede udgave. Oprindelig udgivet af Carlsen Comics 2005-2007. I april 2008 overtog det nye forlag Cobolt serien.
- Retroudgave
- De 22 færdiggjorte farvealbum udkom i tiden 2005-2007 fra Carlsen Comics i en retroudgave (nogle gange fejlagtigt betegnet faksimileudgave), indbundet, med stofryg, trykt på mere træholdigt papir end de moderne udgaver og med den allerførste farvelagde version af hver historie. Bortset fra de sidste tre album afspejler albummene den første farveudgave i Hergés hjemland Belgien.
- Minicomics
- Indbundne album i lidt mindre format end standard, 169 × 223 mm, se Tintin minicomics. Udgivet af Carlsen Comics 2007-2008 og Cobolt 2008-2009. Alle album er i den originale kronologiske rækkefølge, og for første gang på dansk har alle Tintin-albummene deres rigtige nummer i denne serie. Som for den nye standardudgave er indholdet Hergés allerseneste udgave.
- Fundamentalistisk retroudgave
- De ni første historier om Tintin udkom oprindelig i sort-hvid i årene 1930-41 i hjemlandet Belgien, før Hergé begyndte at ombryde dem og farvelægge dem. 2007-2018 blev disse 80-årige banebrydende værker udgivet i et næsten identisk og helt enestående retroagtigt udstyr på dansk, se Reporteren Tintins oplevelser.
- Standardudgave
- Den nye standardserie fra forlaget Cobolt. Serien er trykt på mere blankt og træfrit papir end retroudgaven og er med kartonomslag og rød ryg uden nummer. Indholdet er i alle tilfælde den allerseneste udgave, Hergé korrigerede - altså med samtlige rettelser og ændringer, som han udførte i tidens løb. For Den sorte ø er der f.eks. tale om den helt nytegnede udgave fra 1965, mens denne titel i retroudgaven er den oprindelige farveversion fra 1943.
- Gigantudgaver
- November 2012 udkom Enhjørningens hemmelighed og Rackham den Rødes skat i gigantformat, 328 × 418 mm, i et begrænset oplag på 600 nummererede eksemplarer, se Tintin gigantudgave.
- Specialudgaver
- 2018 udkom Tintin i Sovjetunionen i en autoriseret farveudgave.
- 2014 udkom Tintin filmalbum udenfor serierne. Indeholder godt 700 billeder fra filmen med tekstbobler indsat som i en tegneserie.
- 2021 udkom Krabben med de gyldne klosakse i en 80-års jubilæumsudgave.
- 2022 udkom Tintin og hajsøen udenfor serierne.
- Dobbeltalbum
- 2019 udkom Tintin på Månen for at markere 50-året for månerejsen med Apollo 11. (I oversigten står det under specialudgaver).
Moulinsart
I 2020-2021 udgav Moulinsart en farvelagt udgave af den første version af Tintin i Amerika. Den blev udgivet på fransk, engelsk, dansk og nogle få andre sprog.
Versioner og udgaver
De første episoder var oprindelig tegnet og udgivet i sort-hvid, havde større ruder og langt flere sider end normalt for de moderne album. Derfor blev flere af disse episoder omtegnet, nogle mere end én gang, så de passer til almindeligt albumformat og er på 62 sider.
De første 9 album blev først udgivet i sort-hvid; forsidebilledet var en rude fra indholdet. Selv om føljetonerne fortsat var i sort-hvid, så blev det tiende album, Den mystiske stjerne, udgivet i 1942 i farver. Forsiden blev nu med helsides forsidebillede. Samtidig blev sort-hvid album 2-9 genudgivet med helsides forsidebilleder i farver, tegnet af Hergé selv.
I forbindelse med udgivelse af serien i andre lande har Hergé senere ændret nogle af albummene. Ændringen af Den sorte ø er en modernisering som den britiske udgiver ønskede, mens de fleste andre ændringer nærmest er censur fra de udenlandske forlag.
1. Tintin i Sovjet
- Versionen fra 1929 har været den eneste officielle frem til 2017. 139 sider, de fleste i sort-hvid. Udgivet på dansk i sort-hvid i Fra Hergés arkiv, som særudgave, som nr. 0 i gammel standardudgave, som minicomics nr. 1, uden nummer i fundamentalistisk retroudgave og ny standardudgave; de sidste tre udgaver mangler en side, se Tintin i Sovjetunionen – Le petit vingtième nr. 60, 1929
- Januar 2017 udkom en officiel farveudgave af albummet på fransk; den er udgivet på dansk af Cobolt 2018.
- Der findes ombrudte, farvelagte piratudgaver af albummet, se bedetheque.
2. Tintin i Congo
- Første version fra 1931 er på 110 sider i sort-hvid. Udgivet på dansk som originalversion og fundamentalistisk retroudgave.
- Anden version er fra 1946 og udgivet på dansk som retroudgave.
- Tredje version fra 1975 er en censureret version til det skandinaviske marked, se Tintin i Congo – Skandinavisk censur. Udgivet på dansk i standardudgaven, gammel og ny serie, og som minicomics.
3. Tintin i Amerika
- Første version fra 1932 er på 120 sider i sort-hvid. Udgivet på dansk som fundamentalistisk retroudgave.
- Anden version er fra 1945 og udgivet på dansk i den gamle standardudgave frem til omkring 1973 samt i retroudgaven.
- Tredje version fra 1973 er en censureret version til det amerikanske marked, se Tintin i Amerika – Ændringer. Udgivet på dansk i standardudgaverne efter omkring 1973 og som minicomics.
- Første version blev udgivet i farver i 2020, på dansk 2021; udgivet af Moulinsart på fransk, dansk og en del andre sprog.
4. Faraos cigarer
- Første version fra 1934 er på 124 sider i sort-hvid. Udgivet på dansk som originalversion og fundamentalistisk retroudgave. Første side uden Asien-kort.
- Anden version er fra 1955. Udgivet på dansk i Politiken 1957-1958. Femte rude på første side er et Asien-kort, nærmest rektangulært. Ved en fejl optræder Terry på side 52.
- Tredje version er fra 1958. Udgivet på dansk i gammel standardudgave, 1. til ca. 4. oplag, og i retroudgaven. Terry fjernet fra side 52.
- Fjerde version er fra 1970. Udgivet på dansk i standardudgaven, ca. 5. til 11. oplag. Efter ønske fra den britiske udgiver er Asien-kortet udskiftet med et kort over Middelhavsområdet. Middelhavskortet er bredere end Asien-kortet, så rude 3 og 4 er beskåret.
- Femte version er fra 1987. Udgivet på dansk i gammel standardugave fra 12. oplag (1996), i ny standardudgave og som minicomics. Asien-kortet indsættes igen i et bredere, rektangulært format. Landenavnet Ceylon/Sri Lanka og Terrys replik på side 1 er forskellige i 12. og 15. oplag.
5. Den Blå Lotus
- Første version fra 1936 er på 124 sider i sort-hvid. Udgivet på dansk som fundamentalistisk retroudgave.
- Anden version er fra 1946. Udgivet på dansk i standardudgaven, gammel og ny serie, som retroudgave og som minicomics.
6. Det knuste øre
- Første version er fra 1937. Udgivet på dansk som originalversion og som fundamentalistisk retroudgave.
- Anden version er fra 1943. Udgivet på dansk i standardudgaven, gammel og ny serie, som retroudgave og som minicomics.
7. Den sorte ø
- Første version fra 1937 er på 124 sider i sort-hvid. Udgivet på dansk som fundamentalistisk retroudgave.
- Anden version er fra 1943 og udgivet på dansk som klassisk version og som retroudgave.
- Tredje version er fra 1965. Udgivet på dansk i standardudgaven, gammel og ny serie, og som minicomics.
8. Ottokars scepter
- Første version fra 1939 er på 106 sider i sort-hvid. Udgivet på dansk som fundamentalistisk retroudgave.
- Anden version er fra 1947. Udgivet på dansk i standardudgaven, gammel og ny serie, som retroudgave og som minicomics.
9. Krabben med de gyldne klosakse
- Ugentlig føljeton i sort-hvid i Le Soir 1940-41, 66 sider.
- Første albumversion er fra 1941, 104 sider, 100 sort-hvide sider og 4 farveplancher, trykt til kant; udgivet på dansk som fundamentalistisk retroudgave.
- Anden albumversion er fra 1943, 62 sider i farver, heraf 4 trykt til kant; udgivet på dansk i retroudgaven fra 2006.
- Tredje albumversion er fra 1948, hvor de fire sider er omtegnet, så de har hvid margen; udgivet på dansk i Kong Kylie og Politiken.
- Fjerde albumversion fra 1959 er en censureret udgave til det amerikanske marked, se Krabben med de gyldne klosakse – Ændringer; udgivet på dansk i gammel standardudgave, som minicomics og i ny standardudgave.
10. Den mystiske stjerne
- Albumversionen fra 1942 blev ændret lidt i forbindelse med den amerikanske udgave i 1961, se Den mystiske stjerne – Ændringer. Begge versioner er udgivet på dansk.
11. »Enhjørningen«s hemmelighed
- Den sort-hvide avisversion fra 1942-43 er udgivet på fransk i 2006.
- Albumversionen i farver fra 1943 er anvendt i alle danske udgaver.
12. Rackham den Rødes skat
- Den sort-hvide avisversion fra 1943 er udgivet på fransk i 2007.
- Albumversionen i farver fra 1944 er anvendt i alle danske udgaver.
13. De 7 krystalkugler
- Den sort-hvide avisversion fra 1943-1944 er udgivet på fransk i 1990 og 2012.
- Albumversionen i farver fra 1948 er anvendt i alle danske udgaver.
15. Landet med det sorte guld
- Første version i sort-hvid blev påbegyndt som føljeton i 1939 og standsede den 9. maj 1940 på grund af krigen. Den er aldrig publiceret i sin fulde længde.
- Anden version i farver gik som føljeton 1948-50 og var på 63 sider. Den blev forkortet til 62 sider til albumudgaven 1950. Udgivet på dansk i gammel standardserie, 1. til 4. oplag, og i retroudgaven. Denne versionen har flere referencer til det daværende Palæstina.
- Tredje version fra 1971 er en censureret version til det britiske marked, hvor alle referencer til datidens Palæstina og verdenssituation er byttet ud med en konflikt mellem to fiktive arabiske lande, se Landet med det sorte guld – Ændringer. Udgivet på dansk i gammel standardudgave, 5. til 10. oplag, i ny standardudgave og som minicomics.
Tintin og hajsøen
- Første version blev tegnet i sort-hvid til aviser og gik som føljeton i Politiken.
- Anden version er med malede baggrunde og er udgivet på dansk i den gamle standardserie og som føljeton i Fart og tempo.
- Første version er blevet farvelagt og udgivet som album i piratudgaver, herunder også på dansk.
24. Tintin og alfa-kunsten
- Hergés ufuldendte er den eneste officielle version. Udgivet på dansk som særalbum, i gammel standardudgave og som minicomics. Planlagt i den nye standardudgave.
- Flere færdigtegnede piratudgaver findes, herunder også en på dansk.
Oplag
Om identifikation af oplag og udgivelsestidspunkt fortæller redaktør Carsten Søndergaard: I Cobolts udgivelser anføres normalt udgivelsesmåneden og -årstallet i kolofonen som fx 5-17, hvilket betyder udgivelse i maj måned 2017. Det er en tradition, der er videreført fra forskellige talkoder i Carlsen Comics-album. For eksempel står der i 11. oplag af Tintin-albummet Det hemmelige våben koden 11.8.88.01, hvilket betyder: 11. oplag - ottende måned 1988, mens 01 er en kode for trykkeriet, i dette tilfælde Casterman. (Og de resterende tal en intern forlagskode, der ikke havde nogen relevans for andre end forlagets daværende datamaskine).
Parodier og pasticher
Der er lavet en lang række parodier og pasticher med Tintin. Parodierne er enten af erotisk eller politisk karakter, og de er alle piratudgaver, som Hergés arvtagere prøver at hindre udbredelsen af. Alligevel kan mange af dem downloades eller købes over internettet.
Enkelte pasticher som Tintin i den ny verden er udgivet med tilladelse fra Hergé.
Nedenstående ses et lille udvalg, nogle flere kan ses i artiklerne List of Tintin parodies and pastiches og Tintin - Pastiches, parodies & pirates.
- Tintin og den femte bugatti
- Tintin og hårtørrerne
- Corto Tintin
- Den lyserøde lotus (El loto rosa)
- Tilbage til Månen
- Tintin i Basra
- Tintin i den ny verden
- Tintin i El Salvador
- Tintin i Irak
- Tintin i Libanon
- Tintin i Paris
- Tintin i Schweiz
- Tintin i Thailand
- Tintin og revolutionen (Breaking free)
Den danske maler Ole Ahlberg har desuden lavet erotiske malerier med Tintin og forskellige damer.
Litteratur
Dansk
- Kaptajn Haddocks ordbog
- Professor Tournesols konversationsleksikon
- Hergés liv og værk 1
- Hergés liv og værk 2
- Hergés liv og værk 3
- Tintin & Co.
- Tintin – En rejse gennem Hergés univers
- Hergés oplevelser
- Leve Tintin
- Tintin og hans skaber
- Hergé. Bogen om Tintin og hans skaber
- 50 år med Tintin
- Har du sagt neger i dag?
- Tintin & ToRS
- Er du tintinolog?
Norsk
- Dupond og Dupont
- Kaptein Haddock
- Professor Tournesol
- Tchang
- Rastapopoulos
- Bianca Castafiore
- Müller
- Abdallah
- General Alcazar
- Max Bjævermose
- Terry
- Tintin
Svensk
- Tintin i nya världen
- Tintin och de fyrtio tecknarna
- Tintin till sjöss
- Tintinism
- Tintins äventyr - Boken om filmen
Engelsksproget
- Tintin and the World of Herge
- Tintin in the New World
- The Metamorphoses of Tintin or Tintin for Adults
- Tintin
- Snowy
- Captain Haddock
- Calculus
- Thomson and Thompson
- Bianca Castafiore
- Tchang
- Rastapopoulos
- The Art of the Adventures of Tintin
- Tintin - Herge & his Creation
Fransksproget
Film
Se også Troldspejlets artikel Tintin-filmhistorie.
Den allerførste Tintin-film er en dukkefilm over Krabben med de gyldne klosakse, se Tintins tidlige film.
Spillefilm
Tegnefilm
Serien er omsat til tegnefilm i flere omgange, se artiklen Tintins animerede eventyr.
Dokumentarfilm
Hørespil
Fjorten af albummene blev fra 1974 til 1981 udgivet som hørespil, se artiklen Tintin-hørespil.
Foreninger og klubber
Kilder
- ↑ Fra Wikipedias artikel om Tintin
- ↑ Fra Wikipedias artikel "Tintin and Snowy"
- ↑ Palle Huld:"Så vidt jeg erindrer", 1992, Fisker, ISBN 87-89077-79-2
- ↑ Artikel på dr.dk: Palle Huld, 96 år
- ↑ Fra Wikipedias artikel "Tintin and Snowy"
