John Byrne
| |
| John Lindley Byrne | |
|---|---|
| Født: |
6. juli 1950 |
Indhold
Intro
John Byrne er en britisk født canadisk tegneserieforfatter og -tegner. Han er en markant skikkelse blandt nulevende tegneserieskabere - hans versioner af X-Men, Fantastic Four og Superman står for mange som højdepunkter i de respektive seriers eksistens, men han er samtidig også en kontroversiel figur, der virkeligt skiller vandene med sine markante udtalelser.
Marvel
Byrne startede sin karriere hos Marvel omkring 1975, hvor han hurtigt blev tegner på Iron Fist. Forfatteren hed Chris Claremont, og sammen skrev de nogle år senere deres udgave af X-Men, som revitaliserede serien og i dag står som et klassisk værk indenfor superheltegenren. De to herrer ragede dog uklar, og Byrne fik lov til at overtage et af Marvels flagskibe, nemlig Fantastic Four som både forfatter og tegner - rollen som forfatter var ny på det tidspunkt.
Byrnes Fantastic Four blev også en stor succes, både kunstnerisk og kommercielt, og Byrne viste en del af de træk, som senere skulle blive vigtige kendetegn for hans virke som forfatter: en stor kærlighed til tegneserierne fra 1960'erne (den såkaldte Silver Age), evnen til at skære en serie ned til dens grundelementer og udvikle den derfra og så hans forkærlighed for lidt fjollede humoristiske indfald. Han gjorde sig også bemærket ved at tage Den usynlige pige / Invisible Girl (Susan Storm), som ellers var gruppens klods om benet med sine forholdsvis ubrugelige usynlighedskræfter, og udvikle hende til gruppens nok stærkeste medlem - en ændring, der også blev understreget ved at hun tog navneforandring til Den usynlige kvinde / Invisible Woman.
Sideløbende med de to serier skabte han også den canadiske superheltegruppe Alpha Flight, der lå Byrnes hjerte nær.
DC og relanceringen af Superman
Imidlertid havde DC lige vendt op og ned på deres univers med det store crossover Crisis on Infinite Earths og skulle bruge nye oprindelseshistorier på alle deres gamle etablerede helte, og Byrne blev tilbudt Superman, en opgave som han kastede sig over. Resultatet blev miniserien Man of Steel.
Byrne tog igen en serie og førte den tilbage til dens rødder: væk var Supermans base Ensomhedens Fort, væk var superhunden Krypto og alle de andre superdyr, og tilbage var en Superman som ikke var tilnærmelsesvis så magtfuld som han var før Crisis. Der var også andre forskelle, som at Supermans plejeforældre stadigt var i live og at han ikke havde været Superboy i sin barndom (hvilket fjernede fundamentet under serien Legion of Super-Heroes, som var en flok helte i fremtiden, der var inspirerede af Superboy).
Serien blev igen en stor succes, og Byrne blev hos DC i en årrække, hvor han tegnede mere Superman.
Nyere tid
Efter tiden hos DC var Byrne igen hos Marvel i en periode, hvor han lavede serier som She-Hulk, Iron Man, Namor og Avengers West Coast. Senere arbejdede han for Dark Horse, som han tegnede Next Men og Danger Unlimited for.
I nyere tid har han kun været sporadisk tilknyttet de store forlag: han har tegnet lidt X-Men for Marvel samt den omdiskuterede Spider-Man: Chapter One, hvor han laver om på figurens etablerede canon og hævdede at hans version fra nu af var gældende. Senere versioner af figuren har dog hoppet let og elegant over Byrnes ændringer.
For DC har han skrevet og tegnet Wonder Woman i nogle år, inden han gik over til serien Jack Kirbys Fourth World. Senest har vi set ham på The Demon, Doom Patrol, JLA og The All-New Atom sammen med forfatteren Gail Simone.
Tegnestil
Byrnes tegnestil er ofte meget "ren" i udtrykket - tegningerne er semi-realistiske uden at være overdrevent detaljerede. Hans største force er hans evne til at fortælle en historie i billeder, så man ikke på noget tidspunkt er i tvivl om læseretning eller hvad der sker på siderne.
Ifølge ham selv er hans største påvirkninger Jack Kirby, Gil Kane, Steve Ditko, Neal Adams og Moebius.
Kontroverser
Byrne har efter sigende altid været en kontroversiel herre, som det ikke altid har været lige nemt at arbejde sammen med, og han har igennem sin karriere haft offentlige skænderier med bl.a. Peter David (som Byrne har kaldt "jackasses of the highest order"), Jim Shooter, Joe Quesada, Mark Evanier, Marv Wolfman og ikke mindst Erik Larsen ("You can tell when Erik is saying something stupid — his lips move"). I 1982 lavede Byrne nedsættende udtalelser om bl.a. Gene Colan, Len Wein og Roy Thomas ved et panel under The Dallas Fantasy Fair, hvilket fik Roy Thomas til at true med at lægge sag an mod Byrne, som bagefter trak bemærkningerne tilbage.
Han står også for en lang række mere eller mindre heldig udtalelser, som f.eks. "Hispanic and Latino women with blond hair look like hookers to me, no matter how clean or "cute" they are." (i forbindelse med at Jessica Alba blev castet som Invisible Woman i Fantastic Four-filmen), "I am glad this asshole is dead. Sorry for his wife and kids, but relieved they are in no further danger from his lunacy!" (om Steve Irwin, tre dage efter hans død) eller denne svada til tegneserieindustrien som helhed:
Face it — for the most part, when you say "comic book professional" what you mean is "unprofessional yahoo who is more concerned with making a name for himself and masturbating all his emotionally retarded fans than paying any attention to the history of the titles, the characters, or the work done by other creators".
Der er dem der mener, at kontroverser som disse er skyld i, at Byrne stort set ikke arbejder for hverken Marvel eller DC længere.
Trivia
- John Byrnes illustration med Silver Surfer blev, uden hans tilladelse, men med tilladelse fra Marvel Comics, anvendt som omslag til den amerikanske guitarist Joe Satrianis album "Surfing with the alien".
