ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Forskel mellem versioner af "Blueberry"

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
m
m
Linie 28: Linie 28:
 
|[[Billede:Blueberry_Vance.jpg|thumb|165px|Marshal Blueberry 2<br>Tegnet af Vance]]
 
|[[Billede:Blueberry_Vance.jpg|thumb|165px|Marshal Blueberry 2<br>Tegnet af Vance]]
 
|-
 
|-
|[[Billede:Blueberry_Rouge.jpg|thumb|165px|<br> Marshal Blueberry 3<br>Tegnet af Rouge]]
+
|[[Billede:Blueberry_Rouge.jpg|thumb|165px|Marshal Blueberry 3<br>Tegnet af Rouge]]
 
|-
 
|-
 
|[[Billede:Blueberry_Wilson.jpg|thumb|165px|Blueberrys unge år 4<br>Tegnet af Wilson]]
 
|[[Billede:Blueberry_Wilson.jpg|thumb|165px|Blueberrys unge år 4<br>Tegnet af Wilson]]

Versionen fra 7. mar 2008, 14:52

Blueberry logo.jpg

Westernserien om Blueberry startede i 1963 og hed oprindelig Fort Navajo. Den er skabt af den flittige belgiske forfatter Jean-Michel Charlier, der bl.a. også har skrevet Luftens Ørne, Rødskæg og Buck Danny. Seriens hovedtegner er Jean Giraud, der også tegner i en anden stil under pseudonymet Moebius. Mens makkerparret holdt en pause fra Blueberry, skabte de serien Jim Cutlass.

Som for så mange af de mest indbringende serier, har der været stridigheder mellem ophavsmændene og forlagene om rettigheden til serien. Det er nu afklaret, at Jean Giraud og Charliers søn Philippe Charlier alene ejer rettigheden til serien.

Philippe har modsat sig Girauds planer om en Blueberry 1900-serie, som Philippe mener ligger alt for langt fra faderens intentioner med serien.

Seriens danske start: Fart og tempo nr. 44, 1969

Folkene bag serien

Løjtnant Blueberry 1
Tegnet af Giraud
Løjtnant Blueberry 4
Tegnet af Jijé
Løjtnant Blueberry 7
Tegnet af Giraud
Løjtnant Blueberry 15
Tegnet af Giraud
Løjtnant Blueberry 23
Tegnet af Giraud
Løjtnant Blueberry 27
Tegnet af Giraud
Løjtnant Blueberry 28
Tegnet af Giraud
Marshal Blueberry 2
Tegnet af Vance
Marshal Blueberry 3
Tegnet af Rouge
Blueberrys unge år 4
Tegnet af Wilson
Blueberrys unge år 10
Tegnet af Blanc-Dumont
Les Gringos 5
Tegnet af Fuente

Der har nu været så mange involveret i serien, at det kan være på sin plads med en oversigt. Her i kronologisk orden efter, hvornår de er blevet involveret i serien.

Forfattere

Jean-Michel Charlier fandt på serien og skrev den fra 1963 og frem til sin død 1989. Da var han midt i Løjtnant Blueberry album 23 og Blueberrys unge år album 3. Han var også i gang med et manuskript til Viva Nez Cassé.

Jean Giraud, som tegner Løjtnant Blueberry, fortsatte selv som forfatter på serien fra album 23. Desuden startede han biserien Marshal Blueberry, som han skrev og fik andre til at tegne. Giraud viste sig at være en habil forfatter, selv om serien med ham ikke når helt op på Charliers højdepunkter.

François Corteggiani overtog efter Charlier som manuskriptforfatter på Blueberrys unge år album 3. Corteggianis manuskripter når hverken på højde med Charliers eller Girauds.

Guy Vidal færdiggjorde manuskriptet til Viva Nez Cassé.

Tegnere

Jean Giraud blev foreslået til opgaven af sin læremester Jijé, efter at Charlier havde bedt Jijé om at være tegner på sin nye serie. En af årsagerne til Jijés anbefaling var nok, at Giraud i 1962 havde rentegnet hans Jerry Spring-episode La route de Coronado med flot resultat.

Giraud har - med undtagelse af nogle få sider - tegnet hele serien om Løjtnant Blueberry samt de tre bind om Den unge Blueberry. Hans stil har udviklet sig en del, som det kan ses af eksemplerne fra Løjtnant Blueberry album 1, 7 og 23.

Jijé afløste sin lærling og tegnede omslaget på album 1 og plancherne 17-32 i album 4. Det sidste skete mens Giraud var på en rundrejse i Amerika. Naturligt nok passer Jijés stil fint sammen med Girauds tidlige tegnestil.

Michel Rouge har tuschet side 15-35 i album 19. Årsagen var, at Giraud gerne ville have Rouge til at overtage serien om Løjtnant Blueberry; men Charlier modsatte sig dette. I stedet blev Rouge mange år senere tegner på Marshal Blueberry album 3. Rouges stil passer vældig godt til Girauds senere stil.

Colin Wilson blev opfordret af Charlier at fortsætte serien om den unge Blueberry. Han tegnede Blueberrys unge år album 1-6 i en stil, der ligger tæt op ad Girauds stil på samme tid.

William Vance har tegnet Marshal Blueberry album 1-2. Selv om hans særprægede streg er lidt anderledes end Girauds, passer hans stil forbavsende godt til Blueberry-serien. Efter album 2 fik han for travlt med sin succes XIII, så Giraud henvendte sig igen til Rouge.

Michel Blanc-Dumont har tegnet Blueberrys unge år fra album 7. Af alle Blueberrys tegnere ligger hans figurer længst fra Girauds. Desuden bliver albummene farvelagt anderledes, sådan at Blueberry overhovedet ikke kommer til at 'ligne sig selv'.

Victor de la Fuente tegnede serien Los Gringos, hvor album nr. 5 er Viva Nez Cassé. Hans tegninger af Blueberry ligger en del fra Girauds. Dette skyldes delvis, at Blueberry i hans serie er en ældre gråhåret herre.

Farvelæggere

De første mange album blev farvelagt af Giraud selv, men i hvert fald fra nr. 21 er de blevet farvelagt af andre, så som Fraisic Marot (nr. 21), Janet Gale (nr. 22), Florence Breton (nr. 23-26), Claire Champeval (nr. 27) og Scarlett Smulkowski (nr. 28).
Blueberrys unge år nr. 1-6 er farvelagt af Janet Gale, og fra nr. 7 er de farvelagt af Claudine Blanc-Dumont. Hun har endvidere nyfarvelagt de første fire album i serien Løjtnant Blueberry.
Marshall Blueberry nr. 1-2 er farvelagt af Petra, mens nr. 3 er farvelagt af Scarlett Smulkowski, der også har nyfarvelagt Løjtnant Blueberry nr. 6.

Oversættere

Egmont Serieforlagets albumserie Den unge Blueberry nr. I-III og Løjtnant Blueberry nr. 1-18 er oversat af Inge Då. Denne oversættelse er beholdt i bogserien, mens alle de nyere album og artikler er oversat af Per Vadmand.
De andre forlags album er oversat af mange forskellige personer, se de enkelte album for oplysninger.

Persongalleri

Omkring 60 personer har optrådt i mindst to album. Omkring 30 af disse har optrådt i mindst 3 album, og af dem kan igen tre regnes som hovedpersoner. Foruden at løjtnant Blueberry har medvirket i alle albummene, har Jimmy (Jim) McClure medvirket i godt halvdelen og 'Red Neck' Wooley medvirket i knap halvdelen af albummene.

Her er en italiensk oversigt over 44 nøglepersoner med portrætter.

Og her et dansk personindeks, der desværre kun bygger på Løjtnant Blueberry album 1-24, og altså er lidt forældet.

Historiske personer

Selv om Blueberry-serien er fiktion, så digter Charlier ofte videre på historiske begivenheder og bruger derfor naturligt historiske personer i sine historier. Nogle af de virkelige personer, der optræder i Blueberry-serien, er:

Blueberrys tidslinie

Serien blev så populær, at der kom to underserier i Frankrig. Den ene er delt op i to serier i Danmark, sådan at der er tre underserier herhjemme. Desuden optræder Blueberry i serien Los Gringos.

Albummenes udgivelses-kronologi er altså ikke den samme som Blueberrys kronologi. Bøgerne forsøger at fortælle historien kronologisk, men udelader i første omgang serien Blueberrys unge år. Albummene og bøgerne efter Blueberrys tidslinie er:

  • Den unge Blueberry album 1-3 (Blueberry bog 1)
  • Blueberrys unge år album 1-4 (Blueberry bog 13)
  • Blueberrys unge år album 5-13
  • Løjtnant Blueberry album 1-10 (Blueberry bog 2-4)
  • Marshal Blueberry album 1-3 (Blueberry bog 5)
  • Løjtnant Blueberry album 11-23 (Blueberry bog 6-10)
  • Tre sorte fugle (Ikke udgivet på dansk)
  • Løjtnant Blueberry album 24-28 (Blueberry bog 11-12)
  • Los Gringos album 5 (Ikke udgivet på dansk)

Her er en dansk oversigt og her en mere detaljeret svensk oversigt over Blueberrys tidslinie.

Blueberry i seriehæfter og -bøger

Winston.jpg

Fart og tempo og tempo

Serien blev annonceret i fart og tempo nr. 43, 1969 og startede i nr. 44.

I de første 7 episoder frem til fart og tempo nr. 37, 1971 hed hovedpersonen Løjtnant Winston.

Serien fortsatte i fart og tempo og tempo frem til nr. 46, 1976, da album nr. 17 Angel Face sluttede.

Jet-bog

De to historier Torden over Sierraen og Dobbeltspil i Den unge Blueberry album 3 er bragt i henholdsvis Jet-bog nr. 5 og nr. 6, 1976.

Zack

Album nr. 18 blev bragt i Zack nr. 1-2, 1980 i sort-hvid.

Jonah Hex

De otte historier i bogen Blueberry i den amerikanske borgerkrig blev bragt i 1981-1982 i Jonah Hex nr. 28, 30, 32, 34, 36, 38, 40 og 42. I sort-hvid.

Album i serien

Fort Navajo

I Danmark udgav Interpresse 1972-1975 seks bind under seriens oprindelige titel men i noget tilfældig rækkefølge. De originale franske numre og senere danske numre er angivet i parentes efter titlen.

Da Gutenberghus i 1976 købte en del af aktierne i Dargaud, overtog de rettighederne til serien og startede på ny under den nye titel Løjtnant Blueberry og i kronologisk rækkefølge, se nedenfor.

  1. Manden med sølvstjernen (6)
  2. Indianersporet (9)
  3. General Guldmanke (10)
  1. Guldminen (11)
  2. Spøgelsesbjerget (12)
  3. Chihuahua Pearl (13)

Løjtnant Blueberry

Dette er hovedserien om Blueberry. Rettighederne til de danske udgaver har skiftet mellem forlagene, og de første år var der stor forvirring om de danske udgivelser. Først udgav Interpresse 1972-1975 seks album (nr. 6 og 9-13) med serietitlen Fort Navajo, se overfor. Så udgav Gutenberghus/Serieforlaget 1977-1983 album nr. 1-18 under den nuværende titel Løjtnant Blueberry. Men allerede i 1981 var Interpresse igen begyndt at udgive serien, denne gang under den samme titel som Gutenberghus og med kronologisk nummerering fra nr. 19. Interpresse fortsatte til 1987 og nr. 22. Siden 1991 har Carlsen Comics udgivet nr. 23-28. Interpresses og Carlsen Comics' album bærer serietitlen Løjtnant Blueberry på ryggen, men kun Blueberry i kolofonen og på titelbladet. Hovedserien er tegnet af Jean Giraud. Dog har Jijé tegnet omslaget på album 1 og plancherne 17-32 i album 4; og Michel Rouge har tuschet side 15-35 i album 19. Jean-Michel Charlier skrev nr. 1-23 og efter hans død fortsatte Giraud alene fra nr. 23.

  1. Fort Navajo
  2. Torden i vest
  3. Ensomme Ørn
  4. Dødens hovslag
  5. Det store opgør
  6. Manden med sølvstjernen
  7. Jernhesten
  8. Manden med stålnæven
  9. Siouxerne på krigsstien
  10. General Guldmanke
  11. Den gale tyskers guldmine
  12. Genfærdet skyder med guldkugler
  13. Chihuahua Pearl
  14. ½ million dollars værd!
  15. Balladen om en ligkiste
  16. Lovløs
  17. Angel Face
  18. "Brækket Næse"
  19. Den lange march
  20. Indianerne, der blev væk
  21. Det sidste kort
  22. Hvor sporet ender
  23. Arizona Love
  24. Mister Blueberry
  25. Tombstone
  26. Geronimo
  27. OK Corral
  28. Dust
  29. (Apaches) (Ikke udkommet på dansk endnu)

Den unge Blueberry

Serien Den unge Blueberry er skrevet af Charlier og tegnet af Jean Giraud. Udgivet i Danmark af Serieforlaget. Hvert album indeholder 3 historier.

De første 8 historier er genudgivet i Blueberry i den amerikanske borgerkrig og Ungdom og borgerkrig. Titlerne i disse udgaver er vist i parentes. Bemærk at historierne ikke står i samme rækkefølge i de tre udgaver.

Den sidste historie er genudgivet i Guldfeber under samme navn og i Jet-bog nr. 5 under titlen Torden over Sierra.

Unge Blueberry 1.jpg
Blueberry i den amerikanske borgerkrig.jpg
Blueberrys unge år 01.jpg
Marshal Blueberry 1.jpg
  1. Den unge Blueberry
    • Blueberrys hemmelighed (Blueberrys hemmelighed) (Blueberrys hemmelighed)
    • Broen ved Chattanooga (Chattanoogabroen) (Chattanoogabroen)
    • 3000 mustanger (3000 prærieheste) (3000 mustanger)
  2. En yankee ved navn Blueberry
    • Dødsrytteren (Farlig flugt) (Dødsridtet)
    • Private M.S. Blueberry (Rekrut Blueberry) (Menig Mike S. Blueberry)
    • Menneskejagten ("Farvel min elskede") (Menneskejagten)
  3. Blåjakken Blueberry
    • Menneskejagt (Flugten mod nord) (Flugten mod nord)
    • Dobbeltspil (Dobbeltspil) (Dobbeltspil)
    • Torden over Sierraen

Blueberry i den amerikanske borgerkrig

Pocketbogudgave fra Interpresse i sort/hvid af de første 8 historier fra Den unge Blueberry. Historierne genudgives i farver og større format i Ungdom og borgerkrig.

  • Blueberrys hemmelighed
  • Chattanoogabroen
  • 3000 prærieheste
  • Farlig flugt
  • Menneskejagt
  • Rekrut Blueberry
  • "Farvel, min elskede"
  • Dobbeltspil

Blueberrys unge år

Serien Blueberrys unge år er en fortsættelse af serien Den unge Blueberry. Nummereringen i Frankrig er derfor fra nr. 4. Jean-Michel Charlier har skrevet nr. 1-3, François Corteggiani har skrevet serien fra nr. 3, hvor han overtog efter Charliers død. Newzealænderen Colin Wilson har tegnet nr. 1-6. Fra nr. 7 er serien tegnet af Michel Blanc-Dumont. Interpresse har udgivet nr. 1-3, Carlsen Comics nr. 4-10, og fra nr. 11 bliver serien udgivet af Donovan Comics. De to nyeste titler er ikke udgivet på dansk endnu, deres franske titler er angivet i parentes.

  1. Missouris dæmoner
  2. Rædsel over Kansas
  3. Bag fjendens linier
  4. Den nådesløse jagt
  5. Tre mænd i Atlanta
  6. Blodets pris
  7. Pinkertons plan
  8. De fortabtes spor
  9. Sidste tog til Washington
  10. Dræb præsident Lincoln
  11. Slagteren fra Cincinnati
  12. (La sirène de Vera Cruz)
  13. (100 dollars pour mourir)

Marshal Blueberry

Serien Marshal Blueberry er skrevet af Giraud. Nr. 1-2 er tegnet af William Vance og udgivet af Bogfabrikken. Nr. 3 er tegnet af Michel Rouge og udgivet af Donovan Comics, et forlag, som netop blev grundlagt for at kunne udgive dette album!

  1. Efter ordre fra Washington
  2. Mission Sherman
  3. Blodig grænse

Blueberry 1900

Giraud prøvede længe at få lanceret endnu en serie, Blueberry 1900. Han skrev manuskript til tre album allerede i 1995, men Jean-Michel Charliers søn Philippe Charlier modsatte seg projektet. Måske med god grund, enkelte som har set historien mener, at de er mere et Moebius-eventyr end et Blueberry-eventyr, og det indrømmer Giraud delvis. Historien involverer magikere og sjamaner og baserer sig på en dagdrøm, Giraud havde i 1981.
Franske François Boucq skulle være tegner; da det ikke blev til noget, skabte han serien Bouncer sammen med Alexandro Jodorowsky.
Se også Carlsens tegneserieavis og serie.no.

Udenfor serien

Tre sorte fugle

Vildfarelse i Virginia 2.jpg

Historien Tre sorte fugle er skrevet og tegnet af Giraud og foregår lige efter Arizona Love. Den er ikke udgivet på dansk. Den er udgivet i sort-hvid med engelsk tekst i samlingsudgaven Confederate Gold og i farver uden tekst i kunstmappen Blueberry's:

Los Gringos

Serien Los Gringos (på fransk Les Gringos) er skrevet af Jean-Michel Charlier og Guy Vidal og tegnet af Victor de la Fuente, der bl.a. også har tegnet Cactus Grant og Mathai-dor. I bind 5 møder vi Blueberry i 1913, hvor han hjælper indianerne fra album 18-20 og Pancho Villa i hans frihedskamp. Ikke udgivet på dansk.

Lucky Luke

Da Lucky Lukes 25-års jubilæum blev fejret i Pilote Annuel 1973, hyldede Jean Giraud Morris ved at tegne side 17 i Grønskollingen med Blueberry i hovedrollen i stedet for Lucky Luke. Morris takkede ved at tegne side 10 i Den gale tyskers guldmine med Lucky Luke i hovedrollen. De to sider sammen med de to originale sider kan læses i Blueberry bog 6, men de er første gang publiceret på dansk i Lucky Luke album nr. 33, En stakkels, ensom cowboy, sammen med artiklen

  • Når andre tegner Lucky Luke

Parodier

I albummet Parodier findes en tosiders parodi på Blueberry, skrevet af J.-M. Charlier og tegnet af Colin Wilson.

  • Vildfarelse i Virginia

Bogserien

Egmont Serieforlaget genudgiver nu alle de 34 album, som Giraud har været med til at skabe, i 12 flotte indbundne bøger i samme format som deres Asterix- og Lucky Luke-bøger.

Bogserien udgives i Danmark, Norge og Tyskland. Den norske og den danske udgave redigeres fra Norge.
Den norske redaktion har fremskaffet en række interessante artikler, men desværre er disse oversat ukritisk og ikke tilpasset danske forhold. F.eks. påstår man i artiklen Jijé og Blueberry i bog 10, at Jijé kun har tegnet nr. 4 og nr. 5 i serien Luftens Ørne. Dette er ikke rigtigt, det er en undersættelse fra norsk og gælder Jaktfalkene nr. 4 og 5.

I Norge kommer bogserien om Blueberry til at indeholde et bind 13 med Charliers arbejde sammen med Wilson og et bind 14 med Giraud-materiale. Men ifølge redaktør Michael G. Nielsen er den danske serie afsluttet med bind 12.

Blueberry bog 01.jpg
Blueberry bog 02.jpg
Blueberry bog 03.jpg
Blueberry bog 04.jpg
Blueberry bog 05.jpg
Blueberry bog 06.jpg
Blueberry bog 07.jpg
Blueberry bog 08.jpg
Blueberry bog 09.jpg
Blueberry bog 10.jpg
Blueberry bog 11.jpg
Blueberry bog 12.jpg

Blueberry bog 1: Ungdom og borgerkrig

  • Blueberrys hemmelighed
  • Chattanoogabroen
  • 3000 mustanger
  • Dødsridtet
  • Flugten mod nord
  • Menig Mike S. Blueberry
  • Menneskejagten
  • Dobbeltspil

Blueberry bog 2: Fort Navajo

Blueberry bog 3: Lovløst land

Blueberry bog 4: Siouxerne og jernhesten

Blueberry bog 5: U.S. Marshal

Blueberry bog 6: Guldfeber

Blueberry bog 7: Chihuahua Pearl

Blueberry bog 8: Angel Face

Blueberry bog 9: Den lange march

Blueberry bog 10: Sidste kort

Blueberry bog 11: Skygger over Tombstone

Blueberry bog 12: O.K. Corral

Blueberry bog 13 (kommer muligvis kun i Norge)

Blueberry bog 14 (kommer muligvis kun i Norge)

Vil sandsynligvis indeholde:

Blueberry på engelsk

Blueberry er en af de europæiske serier, der er blevet udgivet i Storbrittanien og USA, nogle af albummene endda i flere forskellige udgaver.
Løjtnant Blueberry nr. 1-4 og 6 er udgivet i Storbrittanien i albumformat, og Løjtnant Blueberry nr. 7-23 samt Den unge Blueberry nr. 1-3 er udgivet i USA både i albumformat og i bogformat.

Litteratur

Giraud-Moebius forside.jpg
Giraud-Moebius bagside.jpg
Blueberry Eine Monographie von Daniel Pizzoli.jpg
Blueberry De kleurrijke helden.jpg
Mister Gir.jpg
BlueberryDVD.jpg

Dansk litteratur

Udenlandsk litteratur

Film

Dokumentarfilm
Canadieren Damian Pettigrew har produceret et dokumentarprogram om Giraud og Blueberry.

Kort afsnit på youtube, hvor

Film som grundlag for tegneserien
Album 1 - 5 er tydeligt inspireret af tre filmklassikere af John Ford.

Album 6 bygger på to filmklassikere af Howard Hawks.

Film over samme historie som tegneserien
Album nr. 11-12 bygger på historien om tyskeren Jacob Waltz og hans guldmine. Historien har også dannet grundlag for film, hvoraf kan nævnes

Film over tegneserien
Album nr. 11-12 er filmatiseret. Filmen har et smukt landskab men kedelig handling.

Eksterne links