Raptus von And (Ludwig von Drake) er en figur i Disneys andeunivers. Han optræder første gang i 1961 i tv-showet The Wonderful World of Color på NBC. Senere optræder han en del i Bob Karp og Al Taliaferros avisstriber og Tony Strobls historier i hæfterne. Carl Barks har tegnet en enkelt historie med Raptus von And - En buket er vel en buket fra 1964 - til manuskript af en ukendt forfatter.
I lighed med andre figurer, der ikke var skabt af Carl Barks, forsvandt Raptus von And ud af Anders And & Co. sidst i 1970'erne. Dette var en beslutning som forlagene tog, de beordrede forfatterne at ikke lade ham optræde i historierne.
Om dette skriver Don Rosa i Hall of Fame - Don Rosa 7 i sine bemærkninger til historien En ganske særlig overaskelse: Mine redaktører har sagt til mig, at jeg ikke har lov til at bruge Raptus von And, fordi de betragter ham som "officielt død". Men jeg kan "lide" RvA, og Barks brugte ham endda i en 1-sides Joakimgag, der udkom i 1964, så jeg ville sikre mig, at han ikke kom til at mangle i denne særlige historie. Du kan se det bagerste af hans hoved på side 8.
På dansk har Raptus samme efternavn som Joakim. Det har de ikke oprindeligt, og de er selvfølgelig ikke i familie med hinanden.
Eksterne links
Andersine And | Andrea von And | Georg Gearløs | Fætter Højben | Bedstemor And | Raptus von And | Fætter Guf | Fætter Vims | Frøken Rappesen | Minnie Mouse | Politimester Striks | Kylle, Pylle og Rylle | Moby And | Gulda Glimmer | Kornelius Blisand | Mary Moseand & Næbhøj | Knahrvorn | Fætter Ferdinand | Kaptajn Kirkemus | Klavs Krikke | Nora Malkeko | Mik og Mak | Gilbert | Della And | Hortensia von And | Grev Iron-Ironside | McUakkson von And | Pluto | Albert | Lille Stygge Ulv