En superhelt er en fiktiv figur, som oftest besidder overmenneskelige evner og er dedikeret til heltegerninger i folkets interesse. Siden Supermans debut i 1938 har historier om superhelte domineret især amerikanske tegneserier. Historier om superhelte har desuden haft stor succes i andre medier såsom film og TV.
Generelt behøver figurer ikke at have overmenneskelige kræfter for at klassificeres som superhelte.
I USA er SUPER HEROES et varemærke, som DC Comics og Marvel Comics ejer i fællesskab.
Indhold
Eksempler på superhelte
- Se også kategorien Superhelte
- Batman
- Superman
- Spider-Man
- Forskellige X-Men
- De fire medlemmer af gruppen Fantastic Four
Baggrund
En del nyere bøger kæder superhelte, som vi kender dem fra det 20. og 21. århundrede, sammen med en række langt ældre mytologier fra for eksempel Grækenland og Egypten. For visse helte er tilknytningen åbenlys - Wonder Woman har tilknytning til græsk mytologi, det samme har Hercules hos Marvel, ligesom Thor (Marvel Comics) har til den nordiske. I andre tilfælde kan sammenknytningen være knapt så direkte, men elementer kan gå igen, for eksempel ved at superhelten ikke som i mytologien er søn af en gud og en menneskekvinde, men af et avanceret rumvæsen og en menneskekvinde. Helten kan blive sat ud eller skilt fra sine forældre for at blive adopteret af folk af lav byrd for så senere at skulle vise sit sande jeg - som for eksempel man ser det hos Superman.
Det ældste af denne slags mytologiske værker er det oldbabylonske heltekvad Gilgamesh, som beskriver en række eventyr, som opleves af helten af samme navn sammen med dennes ven og kampfælle Enkidu.
Eksempler på bøger, der tager denne indfaldsvinkel til emnet, er "Our gods wear spandex: The Secret History of Comic Book Heroes" af Chris Knowles og "Superheroes And Gods: A Comparative Study From Babylonia To Batman" af Don LoCicero. Førstnævnte inddrager også en væsentlig inspiration i 1800-tallets interesse for egyptologi og det overnaturlige samt forskellige helte indenfor pulpgenren, som bliver forløbere for de senere superhelte som vi kender dem i dag.
Fællestræk
Selvom der findes et bredt spektrum af superhelte, er der en række af karakteristiske træk, som (i større eller mindre udstrækning) forbindes med den typiske superhelt.
- Ekstraordinære kræfter og egenskaber, mestring af relevante færdigheder, og/eller avanceret udstyr. Superkræfter varierer bredt, men overmenneskelig styrke, flyveevne og forstærkede sanser er ofte set. Nogle superhelte, som f.eks. Batman, har ingen superkræfter, men mestrer færdigheder som kampkunst og kriminologi. Andre har særligt udstyr, som f.eks. Iron Mans kamprustning og Green Lanterns kraftring.
- En høj moral, inklusiv villighed til at risikere sin egen sikkerhed i det godes tjeneste. Moderne superhelte som for eksempel Punisher og Wolverine opererer ikke med et absolut moralbegreb, men vil opfatte deres handlinger som moralsk rigtige, selv om de strider mod andre mere abstrakte og absolutte begreber. Eksempler på dette er deres mangel på kvaler ved at dræbe en modstander. Se også Antihelt.
- En speciel motivation, eksempelvis ansvarsfølelse (f.eks. Spider-Man), en stærk retfærdighedssans (f.eks. Superman), et formelt kald (f.eks. Wonder Woman), eller en personlig vendetta mod kriminelle (f.eks. Punisher).
- En hemmelig identitet som beskytter superheltens familie og venner fra at blive mål for superheltens fjender. De fleste, men ikke alle, superhelte har et beskrivende eller metaforisk kodenavn, når de optræder offentligt.
- Et våben, der også fungerer som "varemærke", som f.eks. Thors hammer og Captain Americas skjold.
- En række tilbagevendende bipersoner i historierne, heriblandt heltens venner, kolleger og/eller kærester, som måske eller måske ikke kender superheltens hemmelige identitet. Ofte er heltens personlige relationer kompliceret af hans dobbeltliv.
- En række fjender, som han bekæmper gentagne gange, heriblandt en ærkefjende, som skiller sig ud fra de andre. Ærkefjenden er ofte superheltens komplementære modsætning på et bestemt område (f.eks. kæmper Wolverine med sine dyriske instinkter, mens Sabretooth svælger i sine).
- En formue, der gør ham uafhængig (f.eks. Batman eller X-Mens leder Professor X) eller et job med stor frihed uden opsyn (f.eks. Supermans civile job som journalist).
- Et hemmeligt hovedkvarter eller hjemmebase (f.eks. Supermans "Ensomhedens Fort")
- En oprindelseshistorie som forklarer omstændighederne, der gav superhelten sine egenskaber, såvel som heltens motivation for at blive helt. Mange oprindelseshistorier indeholder tragiske hændelser eller ulykker, som resulterede i udviklingen af superkræfter (f.eks. Batman, hvis mission direkte kan spores til mordet på hans forældre).
- Død og genopstandelse er relative begreber i superhelte universer, og store superhelte såsom både Superman og Spider-Man er begge døde for senere at genopstå.
Superheltenes tidsaldre
Ligesom med civilisationer regner man blandt superhelte med flere tidsaldre. Golden Age-perioden starter med første nummer af Action Comics, hvor Superman medvirker. Denne tid varer frem til starten af halvtredserne, hvor skiftende interesser og senatshøringer om tegneseriens skadelige virkning sætter punktum for denne æra.
The Silver Age er den periode fra slutningen af halvtresserne og frem til et sted i halvfjerdserne, hvor DC og Marvel for alvor etablerer sig på markedet.
Kostumer
Superhelte har tit stramme spandex-dragter på og ofte underbukser, støvler, handsker og maske udenpå.
- Et iøjnefaldende og let genkendeligt kostume, der ofte skjuler den hemmelige identitet.
- Et underliggende tema som har indflydelse på heltens navn, kostume, genstande og andre aspekter af hans karakter (f.eks. Batmans dragt er inspireret af en flagermus (engelsk: bat), Han kalder sit hovedkvarter for Bathulen. Hans bil, hvis design også er inspireret af en flagermus, kaldes Batmobilen).
Supergrupper
De fleste superhelte arbejder alene og uafhængigt, men der findes også mange superhelte-team. Nogle, som f.eks. Fantastic Four og X-Men, har fælles oprindelse og opererer normalt som en en gruppe. Andre som DC Comics' Justice League og Marvels Avengers, er "all-star" grupper, sammensat af helte, der har forskellig oprindelse og også opererer individuelt.
Sidekicks og bipersoner
Nogle superhelte, især de, der havde debut i 1940erne, har et ungt menneske som "sidekick" (f.eks. Batman og Robin, Captain America og Bucky). Dette er blevet mindre almindeligt, efterhånden som historierne er blevet mere sofistikerede og et ældre publikum har mindsket behovet for en figur, der appellerer til en børne-målgruppe. Til gengæld optræder flere af de unge helte i dag i deres egne grupper. For eksempel var Teen Titans oprindeligt en gruppe bestående udelukkende af yngre sidekicks, men i nyere tid har gruppen haft sin egen succes på linje med deres voksne modstykke i Justice League.
Kvinder i form af f.eks. kærester spiller også roller i serier om superhelte, ofte i svagere biroller hvor dere primære rolle er at havne i situationer som den mandlige helt skal redde dem fra (på engelsk ofte betegnet "damsel in distress"). Rollen er dog ikke begrænset til kvinder, i Wonder Woman fungerede Steve Trevor i perioder i en tilsvarende rolle.
I nogen tilfælde kan den svage kvindelige rolle blive så ekstrem at den kun fungerer som en årsag til at helten efterfølgende kan lade sin retfærdige harme gå ud over skurken på grund af dennes overgreb mod den svage kvinde. Dette har givet anledning til udtrykket Women in Refrigerators.
Eksterne links
- superhelteserier.dk med undertitlen Danmarks største Marvel- og DC-database har oversigt og forsidebilleder til så godt som alle danske udgaver
- Blog om superhelte - Christian Bogh skriver om alle former for superhelte, men går specielt i dybden omkring de første
- Troldspejlet - i 9 afsnit fortæller Marvel-Morten og Kim Helt historien om superhelte på dansk
