ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Skabelon:Månedens artikel

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Månedens artikel: Fart og tempo
Fart og tempo 1966 01.jpg

Fart og tempo indeholdt udvalgte serier fra de franske-belgiske seriemagasiner Pilote og Le journal Tintin, og det var en afveksling fra de fleste andre danske serieblade på det tidspunkt, der hovedsageligt var baseret på engelske og amerikanske serier. Det var her, at mange af de senere store og kendte serier fik dansk premiere. Serier som f.eks. Asterix, Bernard Prince, Buddy Longway, Lefranc, Lucky Luke, Løjtnant Blueberry og Red Kelly.

Læs hele artiklen » Se arkiv | Nominér næste måneds artikel

Arkiv

2011

Juni 2011 Flash

FlashCv226.jpg

Flash er navnet på en række efterfølgende superhelte i DC-universet. Den første var Jay Garrick, som blev skabt af Gardner Fox og Harry Lampert i 1940. Fælles for alle, der har kaldt sig Flash, er evnen til superfart og et rødt kostume med lyn-symboler. Flash og lignende helte, hvis evne primært er superfart, kaldes også hurtigtløbere (speedsters).

Jay Garrick var en studerende der fik superfart-kræfter, da han indåndede dampene fra tungt vand. Han iklædte sig en rød dragt og en hjelm med vinger (ikke ulig den græske gud Hermes) og bekæmpede kriminelle i sin hjemby Keystone City. Som tiden gik, blev Jay medlem af Justice Society og bekæmpede kriminelle, bl.a. sammen med sin gode ven Alan Scott, den oprindelige Green Lantern.

Kriminalbetjenten Barry Allen fik superkræfter da lynet slog ned i en kasse med kemikalier i et laboratorium. Han fandt ud af at han kunne løbe med superfart og begyndte at bekæmpe kriminalitet iført et rødt kostume med gule lynsymboler. Barry blev medlem af Justice League og nære venner med Hal Jordan, sin tids Green Lantern.




Maj 2011 Winsor McCay

WinsorMcCay.jpg

Et af tegneseriens vigtigste navne er den amerikanske Winsor McCay, der havde sin storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet. Hans tegneserier gik i aviser såsom Cincinnatti Enquirer og New York Herald m.fl. McCays største success er den berømte tegneserie Lille Nemo i Drømmeland (Little Nemo in Slumberland), om en 5-årig dreng der drømmer sig ind i en surrealistisk drømmeverden, og altid vågner op i stribens sidste billede, ganske fortumlet eller faldet ud af sengen.
McCay opfattes af mange som en af de største tegneseriekunstnere til dato. Med sine eksperimenterende, surrealistiske og detaljerede tegneserier brød han ofte rammerne for (og i) tegneseriemediet, og hans værker har givet inspiration til mange senere kunstnere som f.eks Moebius, Chris Ware m.fl. Derudover er han også stort kendt i animationsverdenen, da han i 1914 lavede tegnefilmen "Gertie The Dinosaur", der regnes for at være en af de første tegnefilm der viste personlighed i figuren, og tilmed blandede brugen af realfilm og animation. I filmen træder McCay selv ind i Gerties verden, og får en ridetur på dinosauren. McCays arbejde med tegnefilmsmediet har i høj grad inspireret til den slags animation, senere kunstnere som f.eks. Walt Disney kastede sig over.


April 2011 Tintin i Congo

Tintin 01.jpg

Dette album har flere gange været genstand for kritik på grund af den måde afrikanerne fremstilles, som ganske dumme, overtroiske og naive "store børn". Selv Hergé har indrømmet at visse dele ikke er heldige. Senest er albummet blevet angrebet af det britiske råd for etnisk ligestilling, se BBC News. I den forbindelse besluttede de store engelske boghandlerkæder Borders og Waterstone's at flytte albummet fra børneafdelingen til voksenafdelingen, mens salget hos amazon.co.uk øgedes så meget, at albummet en overgang lå som nr. 6 på deres salgsliste!

Albummet er også blevet kritiseret i Sverige. I 2007 meldte svensk-congoleseren Jean-Dadou Monyas "Tintin i Kongo" til den svenske justitsminister Göran Lambertz for at være "hetz mod folkegruppe", en anmeldelse som også foreningen "Afrosvenskarnas riksförbund" støttede. Da der var gået for lang tid siden at albummet var blevet udgivet på svensk (nyudgivelse 2004), droppede justitsministeren dog sagen. Albummet kræves dog fortsat taget af hylderne på bibliotekerne i Sverige. I visse tilfælde bliver albummet flyttet til bibliotekets voksenafdeling.

Efter at apartheidstyret blev væltet i Sydafrika har "Tintin i Congo" ikke været udgivet på afrikaans.

Det private "dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination" (DRC) i Danmark var ikke tilsvarende kritisk og påpegede at der var tale om et produkt af en historisk fortid.


Sept 2010 - marts 2011 Stålanden (figur)

Stålanden.gif

Stålanden (italiensk: Paperinik) er en heltefigur i Disneys Andeby-univers. Iklædt en superheltedragt, træder han oftest i karakter om natten og bekæmper Andebys skurke. Med sig har han alskens super-udstyr, heriblandt jetbælte, strålepistol, fjederstøvler, sovepiller og utallige andre hjælpemidler. Som transportmiddel har han en flyvende bil udstyret med katapultsæde, røgslør og meget andet. Nogle gange benytter han sig dog også af andre former for transport, bl.a. en flyvende hest.


2010

Se det fuldstændige arkiv påSkabelon:Månedens Artikel/2010

2009

Se det fuldstændige arkiv påSkabelon:Månedens Artikel/2009

2008

Se det fuldstændige arkiv påSkabelon:Månedens Artikel/2008

2007

Se det fuldstændige arkiv påSkabelon:Månedens Artikel/2007

2006

Se det fuldstændige arkiv påSkabelon:Månedens Artikel/2006