Operation Flagermus
« Le journal d'un ingénu | Kronologisk rækkefølge | Panique en Atlantique » |
|
Danske udgaver:
|
Le groom vert-de-gris (frit oversat: Den grågrønne piccolo) er et album i serien Une aventure de Spirou et Fantasio, en underserie af Splint & Co. Albummet er ikke udgivet på dansk.
Resumé
Vi skriver 2. verdenskrig. Belgien er overrendt af tyskerne, men besættelsesmagten møder stærk modstand fra den belgiske modstandsbevægelse. Splint, der arbejder som piccolo på Hotel Moustic, må bide vreden og skammen i sig, da hotellet bliver beslaglagt af tyskerne som hovedkvarter, og han må se sig nødsaget til at betjene tyskerne. Kvik arbejder som journalist på kollaborations-avisen "Le Soir", men laver lyssky anti-tyske aktiviteter om natten.
Da en hel eskadrille tyske bombefly saboteres med et mystisk våben, sætter tyskerne alt ind for at finde og uskadeliggøre truslen - og Splint og Kvik blandes ind i et hæsblæsende eventyr på liv og død.
Trivia
Albummet er spækket med referencer til tegneserier og tegnere... rundt omkring i bymiljøet finder vi bl.a. Lars og Lue på narrestreger, bokseren "Jernnæve" fra et tidligere album med Splint & Kvik, Lamholt, Angus og tante Klara fra serien Finn og Fiffi, en vis lommetyv fra Tintin-albummet Enhjørningens hemmelighed, Mads og Mette, en gal professor og hans robot, dr. Müller, Franquin og spirillen, Tim og Thomas, en ubehagelig nazitysker fra en vis eventyrfilm, og mange, mange flere...