ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Splint i Sovjetunionen

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Splint i Sovjet)
Skift til:navigering, søgning
 
« Splint i Berlin Et ekstraordinært eventyr med Splint & Co. nr. 16 Pacific Palace »
 


 

Splint i Sovjetunionen.jpg

Splint & Co.  
Forfatter: Fred Neidhardt
Tegner: Fabrice Tarrin
Oversætter: Ole Steen Hansen
Originaltitel: Spirou chez les soviets
Originaludgave: 2020: Dupuis
Format: 54 sider (?) farver 24 × 32 cm

Danske udgaver:

Forlagets beskrivelse

Om Splint i Sovjetunionen - Et ekstraordinært eventyr med Splint & Co. af Tarrin og Neidhardt

Grev Champignac er blev kidnappet af agenter fra KGB og ført til Moskva midt under den kolde krig. Det er lykkedes russiske biologer at isolere det kommunistiske gen under studier af Lenins hjerne – og nu har de brug for grevens hjælp til at føre deres snedige plan ud i livet: at gøre hele verden kommunistisk!

Det kommunistiske gen ligger ifølge russerne latent i alle levende organismer og kan aktiveres ved hjælp af et molekyle fra svampen astalynus marxoides. Desværre er svampen både sjælden og vokser langsomt – men det lille problem kan verdens førende svampekspert, grev Champignac, vel løse?

Med inspiration fra selveste James Bond infiltrerer Splint og Kvik – under dække af at være reportere fra et tegneserieblad udgivet af det franske kommunistparti – de tophemmelige russiske laboratorier. Vil det lykkes for dem at forhindre grev Champignac i at blive kapret som agent for bolsjevikkerne? Og kan de mon redde den vestlige verden fra at blive kommunistisk?

Om Fabrice Tarrin og Fred Neidhardt

Med “Splint i Sovjetunionen” har tegneren Fabrice Tarrin lavet sit andet ekstraordinære eventyr med Splint & Co. Det første var “Katakomberne under Champignac”. Hans tegnestil er helt på linje med seriens oprindelige skabere, som gjorde Splint til en udødelig helt. Manuskriptet står Fred Neidhardt for, en af de fineste kendere af Splint & Co., og han destillerer på festlig vis en lang række referencer til den fransk-belgiske tegneseries guldalder i et koldkrigsunivers, hvor skyggen af 007 indimellem træder frem. Alt sammen rigeligt til at genoplive Splint & Co. i seriens mest klassiske og mytiske form.

Forsider