ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Arvestriden (Splint & Co.)

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Version fra 9. aug 2010, 12:47 af Benadikt (diskussion | bidrag) Benadikt (diskussion | bidrag) (Indhold og resumé)
Skift til:navigering, søgning
« De sorte hatte Kronologisk rækkefølge Hvor er spirillen? »
 

Arvestriden.jpg

Splint & Co.  
Forfatter: André Franquin
Tegner: André Franquin
Originaltitel: Spirou et les héritiers
Originaludgave: 1952 (Dupuis)

Danske udgaver:

Oversat af Freddy Milton.

Indhold og resumé

Arvestriden
(Spirou et les héritiers, Franquin 1952, 59 sider)
Kvik står til at skulle arve sin afdøde onkel. Men der er nogle klausuler i testamentet: den af arvingene, der først løser tre opgaver, bliver enearving til formuen. Første opgave: at lave en opfindelse, der er til gavn for hele menneskeheden. Anden opgave: At deltage i et stort bil-væddeløb og blive mellem de seks bedste. Tredje opgave: At finde en såkaldt spiril og bringe den tilbage til civilisationen. Det kommer til hård kamp mellem Kvik og den eneste anden hovedarving, den skrupelløse fætter Sante.

Rør ikke rødkælken
(Touchez pas aux rouges-gorges, Franquin 1956, 2 sider)
Et rødkælkepar har bygget en rede i Champignacs slotsplantage. En kat, som forsøger at få et nemt måltid ud af dette, får en hård medfart af spirillen uden at forstå hvad der foregår.

Bagsidetekst, 2. oplag

[Pas på! Det her blir nok morsomt, men også farligt!] Ja, for Kvik's fætter, Sante, er en lumsk lurikfaks der ikke skyr noget middel for at vinde. Kvik's onkel er nemlig død og om det bli'r Kvik eller Sante der skal arve ham afgøres af hvem der klarer de tre prøver bedst. Først skal de to opfinde noget til gavn for mange mennesker, og så skal de vinde et racerløb. Men den tredie opgave er den sværeste: fang en Spiril! - Dette er den første historie med Spirillen.

Trivia

  • I historien Arvestriden bliver vi introduceret for mange ting, der får betydning i Splint og Kviks miljø: Vi møder for første gang det bemærkelsesværdige dyr, spirillen, og vi træffer bekendtskab med Kviks skrupelløse fætter Sante. Desuden er det her, vi først hører om bilfirmaet Turbot, der senere giver Splint og Kvik den berømte turbomobil, og det er også her at Kviks geniale opfindelse kvikokopteren ser dagens lys.
  • Den danske tegner Peter Madsen står bag forsiden til den danske førsteudgave.

Andre udgaver

Albummet er også udgivet i 1987 i Albumklubben Comics som nr. 10.

Forsider